Forslag til folkeskolereform.

Så kom den! - regeringens længe ventede forslag til folkereform. Den blev annonceret i statsministerens åbningstale primo oktober efter at have rumlet et pænt stykke tid forinden, og undervisningsministeren lovede den så til en gang i efteråret, og nu kom den så endelig her i den første vintermåned – samtidig med, at der om 2 dage tages hul på overenskomstforhandlingerne mellem lærerne og deres arbejdsgiver, KL.
I sandhed dårlig timing.

Nok om det. Det, der gør mig lidt nervøs, er, at der tales om en reform, og når det tidligere er sket, så har det vist sig at indeholde reelle besparelser. Det må man jo ikke håbe, der er tale om her, og undervisningsministeren fremhævede da også i forbindelse med fremlæggelsen, at der ville blive tilført folkeskoleområdet ca. 4 mia. kr. fordelt over en årrække. Jeg formoder, at det er afhandlet med regeringens stærkeste ministre, nemlig de to økonomiske ministre, der som altid optræder som indflydelsesrige skyggetanter og -onkler.

Men er det så et forslag, der udvikler folkeskolen? Jah – det sætter den i al fald ikke tilbage, snarere fører det folkets skole frem til næsten en slags status quo.
Antallet af dansk- og matematiklektioner sættes op til niveauet fra før årtusindskiftet, og der tilføres lidt til natur og teknik, engelsk, de praktisk-musiske fag (men ikke hvilke) og sølle to timer til valgfag på 7. årgang – i alt 20 lektioner over et skoleforløb på 10 år.
Dertil kommer, at eleverne skal være i skoleområdet meget længere tid end i dag, nemlig 30 timer for de små, 35 timer for mellemgruppen og 37 timer for de ældste, og timeforskellen mellem de skemalagte fagtimer og den fri tid skal bruges til et nyt begreb: aktivitetstimer. Der er intet i forslaget, som jeg – eller andre, tror jeg – kan være uenig i.
Eleverne skal blive så dygtige, som de kan, der er brug for en længere skoledag, så der skabes en helhed for børnene og de unge (men lige netop dér er der en hurdle), eleverne skal have flere lektioner, lærere, ledere og pædagoger skal efteruddannes, der genindføres fagkonsulenter eller som de kaldes læringskonsulenter (nyhed!!??), og der lægges op til at koble det hele til undervisningsministerens barn, Ny Nordisk Skole.

Jamen, det er da godt det meste, og jeg kan blot håbe på og ønske, at der bliver mulighed for om forholdsvis kort tid at bringe forslaget videre, så det rækker ud over det, der tidligere har sat den danske folkeskole tilbage.
Reformudkastet er derfor et forslag om at bringe folkeskolen tilbage på sporet – og det kan vi vel ikke blive uenige om?

Dér, hvor det kan gå galt, er den kraftigt forlængede skoledag for de mindste. Selvfølgelig kan man hævde, at de jo bare var i fritidsinstitutioner i den tid, hvor de nu skal være i skole eller i et samarbejde mellem fritidsinstitution og skole. De fleste bliver jo alligevel ikke hentet af deres hårdt arbejdende forældre før kl. 15-16 stykker. Men det er lige præcis her, det kan gå galt, fordi hvor bliver de selvvalgte fritidsinteresser af?? - Børnene bliver pakket ind i velmenende og af voksne bestemte aktiviteter, og børnenes egne ønsker formentlig bliver overset. Her skal der være stor opmærksomhed.
Forslaget kommer slet ikke ind på, hvordan man ved at ændre de organisatoriske rammer kan øge mulighederne for forbedring af elevsammensætningen og øge fleksibiliteten i skolehverdagen til gavn for indlæringen, men det er så en anden sag.