Der er noget galt i Danmark

- sang en folkekær John Mogensen for en del år tilbage. Og jeg skal da lige love for, at ikke blot sangen, men også budskabet holder den dag i dag.
Der er meget, man med rette kan pege på. For at begynde fra en ende af, så er den forventede centrum-venstre regering, vi har, for meget i centrum, og for lidt til venstre. Det gælder næsten uden undtagelser hele den økonomiske politik, herunder arbejdsmarkedsforholdene.

Sjældent er der gennemført så borgerlig politik som nu: skattelettelser til de velbjærgede, en finanslov – godt nok med støttepartiets stemmer - som ikke lader skattereformen meget efter, direkte indblanding i forhandlinger på arbejdsmarkedet, den ene bankpakke efter den anden som gennemføres på storbankernes præmisser for skatteydernes penge, hjælpelove, som skulle være til gavn for de ledige, men som mangler at vise reel gennemslagskraft, og vi har sikkert ikke set det sidste endnu, da en kontanthjælpsreform venter forude.

Regeringen på sin side hævder at have igangsat initiativer, der skulle fremme væksten, men også det lider åbenlyst af af manglende jobs. Andet, som vi endnu har til gode at se positive virkninger af, er de initiativer, der skulle skaffe flere praktikpladser til de mange unge, der næsten ikke tør gå i gang med en praktisk ungdomsuddannelse, fordi de frygter ikke at kunne gøre den færdig.
Et af de områder, hvor centrum-venstre regeringen gør sig store og
hæderlige anstrengelser, er i energisektoren, men det forekommer umiddelbart mærkværdigt, at der ikke anspores til nye investeringer, så der opstår nye arbejdspladser både i form af håndværksmæssige, praktiske arbejdspladser og i form af forskningsbaserede ditto.
Og sådan kunne man blive ved med fx den kollektive trafik, retssikkerheden for de svage medborgere for at slutte af med skandalen om bankpakkerne. Vi behøver flere økonomiske resurser postet ud i samfundet, så hjulene puffes i gang, og vi behøver ikke flere besparelser, som nu betegnes som reformer.
Der er dog enkeltområder, fx folkeskoleområdet, hvor centrum-venstre regeringen sætter nogle fyrtårn op, men det desværre undtagelser, der bekræfter reglerne. Jeg tror, at rigtig mange i regeringspartierne, som er glade for, at valget ikke er umiddelbart forestående – de håber givetvis, at miraklernes tid ikke er forbi.

Jeg tror også, at vi er en hel del, som føler os vældig skuffede og egentlig vil være meget i vildrede, hvis der pludselig bliver valg. Det bliver spændende af se, hvordan kommunalvalget om et år forløber.