Hun
kom ikke ind på skattepolitik, og de nu forhenværende ministre, men
hun uddelte skulderklap til de offentlige ansatte med 'varme' hænder,
alias 'frontsoldaterne' – så langt så godt, men de havde nok
hellere set en bedre behandling, fx omkring forårets konflikt og de
takter, der lå bag, nemlig at ingen ved, hvem de næste bliver, som
skal holde for.
Det
undrede mig, at ikke alle offentlige ansatte gik på barrikaderne i
lærerkonflikten, fordi kampen gjaldt i min optik hele
forhandlingsretten og -spillet for denne gruppe arbejdstagere.
Nå
– det kommer vi nok til at høre mere om.
Hun
undlod også klogeligt at kommentere ministeriernes 'rådgivning' af
ministrene – hun er jo selv i 'lommen' på dem.
Omkring
uddannelsessystemet blev der kun plads til at bemærke, at vi
fremover også vil få brug for 'frontsoldater' med praktiske og
teoretiske færdigheder – og vigtigt nok – at uddannelse fortsat
ser ud til at være gratis.
Selv
om statsministeren ser ud til at befinde sig godt i international
sammenhæng, var der ikke blevet plads til bemærkninger om EU, det
kommende parlamentsvalg og folkeafstemning samt tabuemnet de danske
forbehold og bankunionen – men aftenen skulle selvfølgelig også
helst fortsætte med at være festlig i forbindelse nytårskuren.
Andre
elementer i talen er blevet kommenteret fyldigt i medierne, så jeg
vil blot afslutte med hendes svar på manges bekymring om, hvorvidt
vi også i fremtiden vil have et velfærdssamfund med folkepension,
hjemmehjælp og ordentlige plejehjem: ”Det bestemmer vi selv”.
Det
er jeg enig i – spørgsmålet er blot: ”Hvem sidder ved roret i
tiden fremover?”
Jeg
lader spørgsmålet blafre med billedet på nethinden af en
statsminister, der ikke så alt for sikker ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar