Dong-salg eller ej

DONG skal da ikke sælges – og under ingen omstændigheder til en ikke-dansk investor – fordi vor infrastruktur skal vi, dvs. staten, selv have den hele og fulde bestemmelsesret over. Det kan være betænkeligt nok, at mere eller mindre private, danske investorer skyder penge i infrastrukturen. Vi ved jo ikke, hvor længe de er på danske hænder.

 

Og jeg synes egentlig ikke, at det er nødvendigt at argumentere for, at staten selv skal have den hele og fulde bestemmelsesret over infrastrukturen – det er for mig en selvindlysende tanke.

Det offentlige – stat, regioner og kommuner – skal selvfølgelig bestemme over infrastrukturen.

Ved infrastruktur forstår jeg veje, jernbaner, kabler, energiforsyning, forsvar, politi, større sygehuse og uddannelsessystem, men inden for dette kan der godt findes private virksomheder i mindre målestok – og det gør der jo som bekendt allerede – men i det store og hele skal Danmarks infrastruktur ejes og udvikles af os selv, altså staten.

Hvis det ikke er sådan, så er der jo åbnet en glidebane af dimensioner. Hvad kan der så ikke sælges ud af? Hvad med at udbyde aktier eller ejerandele af politiet eller af forsvaret?

I VK-regeringens tid er det så – i den hellige markedsgørelses navn – blevet besluttet, at den danske energiforsyning som en fortsættelse af en megafusion af større og mindre energiselskaber med mere eller mindre lokal tilknytning skal tilføres kapital fra investorer for at sikre fortsat udvikling og innovation.

Som det så smukt hedder 'sikre udviklingen af den vedvarende energi' – ja, det lyder mere end smukt, men det er livsfarligt i ordets egentlige betydning.

Vore nuværende borgerlige regeringspartier – måske med undtagelse af SF – var dengang enige om, at DONG skulle være et A/S, som senere også skulle børsnoteres, så private investorer kunne købe sig ind. Ligeså var DF enig, og i dag støtter LA naturligvis op om ideen. SF er bundet op på regeringsgrundlaget, men DF har sprællet noget. Thulesen Dahl og hans tropper har i løbet af debatten om salg af DONG-aktier lidt stille fremført, at de er på det danske folks side og imod salget i den form, det foreligger til beslutning i først finansudvalg og siden i Folketinget.

DF har som forventet stillet op, men ikke som de gør ifm EU's patentdomstol og hævder, at der er tale om suverænitetsafgivelse, som kræver 5/6-dels flertal i Folketinget for at blive vedtaget. De har 'kun' krævet, at V og K kommer ud af busken og bedrager til, at der skabes større åbenhed om sagen, men de er jo bare helt grundlæggende tilfredse med, at der føres borgerlig politik, og at især S lægger rygstykker til de bank, der kommer. Løkke-strategien virker fremragende.

Så desværre ser det ud til, at regeringen og de andre borgerlige partier tromler en vedtagelse igennem, og at de menige folketingsmedlemmer, som er imod, bliver banket på plads med stokkemetoden.

Det er uskønt, det er arrogant, og det er fatalt.

Dertil kommer så ovenikøbet, at man agter at sælge vore infrastrukturaktier til et eller flere Goldman Sachs netværksselskaber, hvis ejere man ikke kender – det kan i princippet være den italienske eller russiske mafia, en afrikansk diktator eller et investeringspartnerskab af ganske almindelige mennesker, det er ikke til at vide, men måske bliver sorte penge vasket hvide.

Det er ikke tilfredsstillende. Hvis DONG skal have tilført kapital, så udsted statsobligationer eller folkeobligationer – bare ikke det, som nu er på tegnebrættet.