Ledighed, efterlønnere og jobskabelse

Hvordan mon man kan få det til at hænge sammen?

I dag vedtages loven om højere folkepensionsalder, fleksydelser og den gradvis afskaffesle af efterlønnen. Det sker med såvel den tidligere regerings som den nuværende regerings stemmer, fordi de radikale indgik forlig med den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti, inden valget i september 2011, og der også i det nye Folketing er flertal for forslaget. Dansk Folkeparti gik med i forliget mod bl.a. at få indført skærpet grænsekontrol. De må føle sig noget lange i ansigterne, fordi de jo altid påstår, at de er 'den lille mands parti' (hvad det så end er?), og nu bliver både efterlønnen og den øgede grænsekontrol afskaffet.

De radikale har gennem længere tid været fortaler for at se på overførselsindkomsterne, og set i det lys er det måske nok en god ide at afskaffe efterlønnen inden for en ikke så fjern fremtid, men deres tanker er jo kommet til verden i tider med overskud på statsfinanserne og virkelig fart på økonomien og de private virksomheders vækst. Der kunne forudses mangel på arbejdskraft, og derfor skulle 'de grå tigre' vente med at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet – der ville blive så meget brug for det såkaldte 'grå guld'.

Denne udstilling af manglende virkelighedssans har egentlig aldrig rigtig huet mig, fordi vi gennem den sidste snes år har set, at det som regel er de ældre medarbejdere, der opfordres til at lade sig pensionere, eller direkte får besked på, at der ikke er brug for dem mere, når der skal rationaliseres. Har de været ældre end 55 år, har det været mere end svært at få et nyt arbejde – ingen eller kun få virksomheder, private eller offentlige, har været interesserede i at ansætte ældre medarbejdere. Begrundelsen har ofte været, at deres kompetencer er forældede, så pyt med deres store erfaring og viden i øvrigt.

Der har altså efter min vurdering aldrig været særlig meget brug for de ældre på arbejdsmarkedet, når de først var kommet ud i ledighed og det på trods af såkaldte gode tider!

Nu bliver de med statsstøtte sat ud i ledighedskøen – salig Svend Auken må rotere i sin grav – han var en af hovedarkitekterne bag efterlønnen, fordi de ældre skulle trække sig tilbage til fordel for de unge, som skulle ind på arbejdsmarkedet, da ungsomsledigheden i 1970'erne var stor og større end i dag.
Konkurrencen i dag bliver endnu skarpere.

Ugebrevet A4 har netop i dag begået en analyse af omkring 180.000 virksomheder/selskaber, og den viser, at ca. hver femte af disse har kurs mod en konkurs det kommende år, og hvad værre er – det ser ikke ud til at blive bedre i 2013. Der er tillige tale om virksomheder, der i en vis udstrækning beskæftiger ufaglærte eller arbejdstagere med korte uddannelser.

Alene på denne baggrund er udsigterne ikke lyse. Dertil kommer den generelle krise, hvor for det første udsigterne for statsfinanserne er forværret med et endnu større underskud end først antaget med stigning i ledigheden til følge, for det andet eurokrisen, for det tredje vil energien ifm formandskabet for EU suge meget fra regeringen, og der vil helt sikkert støde flere vanskeligheder til.

Nu kan man hævde, at nedsættelse af efterlønsalderen først træder i kraft fra 2014, men det ændrer altså ikke ved billedet af, at behovet for ekstra arbejdskraft ikke vil være særlig stort i en hel del år fremover. Endvidere er det ikke sandsynligt, at de jobs, der måske skabes i fremtiden, i særlig vid udstrækning vil tilgodese de ældre arbejdstagere, der skal være til rådighed for arbejdsmarkedet som følge af regeringens politik.

Mon ikke den beregnede besparelse vil blive spist op af øgede andre sociale udgifter?

Tiden vil vise, om de borgerlige og regeringen får ret. Jeg tror det ikke.