Koncertanmeldelse

Anmeldelse af julevelgørenhedskoncerten i Københavns Domkirke søndag den 11. december 2011, kl. 15.

Koncerten var dedikeret til trompetist og professor ved Royal Academy of Music i London James Watson

Medvirkende:

Solist mezzosopran Andrea Pellegrini
og
Ensemblehovaldt: Philip Cobb, solotrompetist i London Symphony Orchestra, Thomas Watson, freelance trompetist i London,
Susanne Skov, freelance hornist, Jesper Busk Sørensen, basunist I Berliner Filharmonikerne og Janus Mogensen, tubaist

Programmet:

Procession of Nobles af Rimsky-Korsakov, arr. Bill Holcombe
Panis Angelicus af Cesar Franck, arr. James Davies
Rose Without a Thorn af Henry VIII, arr. Elgar Howarth
(It is for Me a RightGreat Joy, Pastime with Good Company, Adieu Madame et Ma Maistresse, Departure is My Chief Pain og En Vray Amoure)
En Rose så jeg skyde, katolsk salme fra Köln 1599,oversat af Th. Laub, arr. James Davies. Solist Andrea Pellegrini.
Agnus Dei af J.P.Palestrina, arr. L Waldeck.

Tale v/Dorrit Otzen, Reden International.

Sherpherd's Hey af Percy Grainger, arr. David Stanhope.
Ave Maria af Franz Schubert, arr. James Davies. Solist Andrea Pellegrini
The Holy and the Ivy, trad. arr. John Iveson
Concerto de Aranjuez af Joaquin, arr. James Davies. Solist Philip Cobb
We wish you a Merry Christmas, trad. arr. John Iveson.
Fællessang, Dejlig er Jorden af B.S. Ingemann, 1850.

Programmet var alsidigt og blev afviklet med god stil og meget professionelt, så koncerten var en fin og dejlig oplevelse, hvor de kompetente musikere viste deres formåen.

Andrea Pellegrini var som altid formidabel. Hun har i løbet af ganske få år markeret sig som en af landets mest efterspurgte og prisbelønnede mezzosopraner, såvel i opera- som koncertsammenhænge.

Der er bestemt også god grund til at fremhæve den ganske unge engelske solotrompetist Philip Cobb fra London Symphony Orchestra. Hans solo blev gennemført uden slinger af nogen art og stod knivskarpt.

Desværre døde professor James Watson pludseligt i februar 2011. Han var en særdeles trompetist og mentor for ensemblet. Ære være hans minde.

Hans søn Thomas Watson trådte i hans sted og drog omsorg for, at koncerten blev afviklet så professionelt.

Den engelske tradition med velgørenhedsjulekoncerter er god, og Dorrit Otzens tale var da også præget af taknemmelighed over for Ensemblehovaldts engagement i denne sammenhæng.

Det er meget dejligt, at ensemblet har etableret et stabilt samarbejde med udenlandske og danske kunstnere med internationalt format.

De omkring 300 tilhørere kunne gå fra Domkirken og ud i den kolde december eftermiddag med en dejlig musikoplevelse i ryggen samt en bevidsthed om at have støttet et godt og værdigt formål i denne kolde tid, hvor den slags sociale institutioner nødvendigvis må have privat støtte for at kunne hjælpe. Afstanden mellem dem, som har behov for hjælp, økonomisk og socialt, og dem, som kan hjælpe, er jo bestemt ikke blevet mindre de sidste 10 år her i kongeriget. Enhver er så absolut ikke sin egen lykkes smed – det er vældig godt for ikke at sige nødvendigt at have allierede, som kan det, man ikke selv er i stand til.