tirsdag den 23. februar 2010

Paul Auster: Usynlig


Boganmeldelse:
Paul Auster: Usynlig (2009) ISBN 978-87-916-5487-9.
346 sider på forlaget Per Kofod, oversættelsen er begået af Jørgen Nielsen

Igen en rigtig god roman af Paul Auster. Personskildringen er god, miljøbeskrivelsen som sædvanlig detaljeret og rig. Handlingen fremadskridende og i bedste Paul Auster stil med tilbageblik, hvor de røde tråde knyttes og bliver de nødvendige elementer i det samlede billede, der afsløres i den sidste tredjedel.
Som altid ( ihvert fald de romaner, jeg har læst, men jeg har langt fra læst alle Austers) foregår den i flere lag. Denne gang i to tidsperioder, og der fortælles både i første, anden og tredje person i en af sekvenserne. ”Usynlig” foregår tillige både i USA og i Paris.
Jeg tror, man skal kunne lide den noget omstændelige og beskrivende fortælleform for at kunne synes om ”Usynlig”. Kan man det, er romanen medrivende og svær at komme fra.
”Usynlig” handler grundlæggende om menneskelige relationer både på det nære plan i familien og i bekendtskabskredsen. Man kommer tæt på, og alligevel er facit overladt til læseren.


Det forekommer mig, at jeg har hørt, at enten kan man lide Paul Auster, ellers også kan man ikke. Der er ingen mellemvej, men måske ”Usynlig” kan være med til at få nogle til at flytte sig fra ”not til hot”.
Jeg synes bestemt, det er en læseværdig bog, og den får min bedste anbefaling.

1 kommentar:

  1. Denne har ennå ikke kommet ut i Norge, gleder meg veldig til å lese denne. Jeg er bergtatt av Auster.

    SvarSlet