Indledningsvis vil jeg understrege, at jeg ikke er medlem af et politisk parti, og at jeg heller ikke stiller op som repræsentant for en forening eller lignende.
Jeg stiller op som mig selv, og jeg er kandidat til seniorrådet, fordi jeg gerne vil
- have indflydelse på og påvirke kommunens ældrepolitik
- arbejde positivt sammen med kollegerne i ældrerådet – og alle de andre ældre,
politikere og forvaltning
- være aktiv, engageret, fastholde og øge min viden om kommunens forhold
- bruge tid på det, der interesserer mig
Jeg er som udgangspunkt ikke særlig tilfreds med den retning, jeg har kunnet se gennem de sidste 10 år i samfundet:
- at vi har bevæget os fra borger over bruger til kunde
samt
- ønsket om, at vi hurtigere skal bevæge os fra forskning over faktura til forretning.
Det er da fantastisk, at vort velfærdssamfund fremover – måske – skal hvile på sådanne præmisser.
Der er en tendens til at betragte samfundet/fællesskabet som en butik med frit valg på alle hylder, hvor markedsgørelsen af offentlige ydelser hviler på forskellige konkurrenceparametre. Det er efter min mening et usundt og usolidarisk princip, fordi det i sidste ende medfører, at de stærkeste tryner de svageste, og det er uskønt.
I et fællesskab skal de stærkeste og bredeste skuldre bære de tungeste byrder under mottoet: ”Gør din pligt og kræv din ret”.
Jeg vil gerne arbejde for, at der blandt alle kommunens borgere er respekt for seniorer og/eller ældre – ikke fordi, de er ældre, men fordi de er aktive borgere i deres kommune så længe, de er fysisk og psykisk i stand til det, samt fordi de besidder en erfaring, viden og resurser, der er til gavn for alle.
Det er også nødvendigt, at ældreområdet sikres mod økonomisk udhulning, fordi der bliver kamp om resurserne fremover – derfor skal vi høres og repræsenteres.
Endelig vil jeg også knytte en bemærkning om seniorer,som har deres oprindelse i andre lande. Det er vigtigt, at integrationsbestræbelserne videreudvikles, og at der arbejdes med området, så også disse medborgere har et godt seniorliv.
Jeg vil i det følgende komme ind på 5-6 konkrete emner og afslutte med generelle bemærkninger om seniorrådet og fremtidige, mulige handleområder.
Plejehjemspladser
Naturligvis er det vigtigt, at der findes de tilstrækkelige og nødvendige pladser til de Ballerupborgere, som har behov for en plejehjemsplads.
Jeg har forstået, at medlemmerne i Seniorrådet bliver tilknyttet bestyrelserne/brugerrådene for plejehjemmene – hvis disse brugerråd ikke nedlægges som led i regeringens afbureaukratiseringsplaner. Skulle jeg blive valgt, vil jeg ydmygt se frem til denne arbejdsopgave og arbejde aktivt for, at plejehjemmene i kommunen har det høje niveau, man som borger i Ballerup forventer. Ydmygt, fordi jeg i givet fald så repræsenterer et antal svage medborgere, der kan have brug for min indsats.
Det betyder, at der er gode værelser og ordentlig rengøring, god hverdagsmad og lidt mere i forbindelse med weekends og festlige lejligheder.
Det betyder også, at der skal være den nødvendige personalenormering, sådan at beboerne kan få den gode daglige kontakt, som er nødvendig for et godt liv med aktivitetsmuligheder, tilpasset den enkelte.
Endelig vil jeg være opmærksom på, at der fremover vil være brug for flere 'demenspladser', fordi vi bl.a. bliver stadig ældre og har været udsat for et hav af skadelige kemiske påvirkninger.
Hospice-pladser
Det er meget glædeligt, at Ballerup kommune bliver hjemsted for et nyt hospice på Søndergårdsarealet i Måløv. Selve projektet ser efter min opfattelse rigtig godt ud. Jeg er godt klar over, at pladserne ikke er reserveret Ballerupborgere, men jeg vil gerne medvirke til, at institutionen og dens muligheder for at give den døende en værdig afslutning på livet bliver kendt i kommunen. Det er måske muligt, at der kan oprettes flere pladser, hvis behovet viser sig.
Hjemmehjælp og hjemmesygepleje
Disse to meget vigtige områder skal have stor opmærksomhed, og der er to indgangsvinkler, nemlig de medmennesker, som har behov for hjælp, og de medarbejdere, som skal forestå hjælpen. Her skal vi have enderne til at nå sammen. Vi har alle hørt negativ kritik, men mønten har altid to sider. Det afgørende er, at man møder hverandre med gensidig respekt og vilje til at få det bedste ud af relationen i et samarbejde. Hjemmehjælp er ikke hushjælp, men omvendt skal der afsættes tilstrækkelig tid til opgaverne, herunder også en ordentlig social kontakt.
Det er også nødvendigt at sikre, at de ældre ikke møder et utal forskellige medarbejdere, når de lukker døren op for kommunens folk. Det må kunne sikres sådan, at der arbejdes i mindre team, så det altid er en medarbejder fra det samme team, der hjælper den enkelte. Jeg forstod borgmesteren sådan på valgmødet den 5. november, at det også den måde, man arbejder på i Ballerup, og det skal selvfølgelig fastholdes.
Det er meget væsentligt, at kommunen sørger for, at medarbejderne hele tiden tilbydes efteruddannelse, så kvaliteten af arbejdet konstant er højt. Det betyder, at der må være en vis overkapacitet, således at efteruddannelse ikke medfører, at kvaliteten i det daglige arbejde falder.
Indkøbsordninger
Jeg synes, man skal støtte de borgere, som ønsker at gøre så meget som muligt selv med hensyn til den daglige husholdning. I denne forbindelse vil jeg gerne udtrykke fuld opbakning til servicebus-ordningen, så ældre også selv har en mulighed for indkøb i de butikker, de selv vælger at købe ind i.
Men gode indkøbsordninger er en fin idé, når der er brug for midlertidig hjælp i en periode – eller måske som en mere permanent ordning.
Det betyder, at der skal etableres aftaler med det lokale forretningsliv om levering og udbringning af varer og andre ydelser. For at sikre kvaliteten bør kommunen være den ene af tre aftaleparter.
Teknologi
Den teknologiske udvikling foregår i dag så hurtigt, at man næsten kan sige, at fremtiden ses i bakspejlet.
Det er nødvendigt, at ældre forholder sig til de muligheder, teknologien tilbyder. I mange hjem er arbejdet med en computer dagligdag. Vi ser efter post i indbakken på mailen, vi søger oplysninger på internettet, vi køber ind og betaler regninger.
Det er nødvendigt for alle, at vi er i stand til at forholde os til teknologiens muligheder og begrænsninger, fordi den kommer væltende ned over os i et bragende tempo og – ikke mindst – fordi den bringer hele verden ind i hjemmene med informationsstrøm uden lige.
Mange er vokset op og sammen med disse muligheder, men naturligvis ikke alle.
Dette betyder derfor, at der skal sikres god tilgængelighed til at kunne bruge disse muligheder for de mennesker, der ikke selv har en computer. De må ikke lades i stikken, så Fanden tager de sidste. Det vil være meget udemokratisk og uetisk, så der foreligger egentlig en stor udfordring i at formidle de teknologiske muligheder – og begrænsninger – til alle ældre.
Jeg synes, det skal undersøges, om det er muligt at etablere et Ballerup-net for alle borgere samt, hvorvidt det vil være muligt, at alle borgere kan få en computer stillet til rådighed i hjemmet med kommunal støtte til finansiering.
Derudover om seniorrådet
Jeg vil gerne medvirke til, at seniorrådet er synligt i kommunen med brug af hjemmesider, avisindlæg og samarbejde med andre lignende organisationer, herunder fx menighedsrådene (omsorg, socialt arbejde o. lign.).
Bladet ”De 4 årstider” er et pænt og imødekommende blad, som jeg godt vil knytte et par bemærkninger til:
- Er navnet velvalgt – bliver det forvekslet med det økologiske firma af samme navn, eller kan der
blive problemer med det??
- Der gik lang tid, før jeg fandt ud af, at der fandtes et sådant blad. Det ligger på biblioteket, ja. Det
ligger på nettet, ja – men det burde sendes til målgruppen, eller i det mindste, at man kan bestille
det efter at være gjort opmærksom på, at det findes.
Seniorrådet har en formidlingsopgave her – efter min opfattelse.
Seniorrådet bør arbejde for, at det skal være forholdsvist ligetil, at ældre kan få hjælp af forskellig art, at kontakten mellem den enkelte ældre og kommunen kan foregå nemt, og at træffetiden i seniorrådet (dialog ældre-til-ældre) bevares og evt. udbygges.
Men jeg vil også gerne understrege, at jeg er helt klar over, at Seniorrådet naturligvis ikke skal arbejde med enkeltsager.
Seniorrådet kunne endvidere arbejde for, at kommunen støttede fx trafikkurser for ældre, fx køretekniske kurser. Det er for mange en hel del år siden, de har taget kørekort, og et genopfriskningskursus med såvel teori som praktik kunne sikkert være en rigtig god ide.
Seniorrådet kunne også arbejde med og formidle viden om temaer af forskellig art:
- 60'er-rock a la ”mimreballerne” her i disse lokaler
- selvhjælpsgrupper (fx sorggrupper),
- bedsteforældre og unge,
- kendskab til forskellige generationer,
- kendskab til parallelsamfund,
- relevante lovbestemmelser,
- testamenter,
- udvekslingsrejser til kommunens venskabsbyer
- ældre og arbejdsmarkedet, herunder nedsat arbejdstid, fleksjob, fritidsjob, erfaringsudveksling,
netværk
- ældre og folkeoplysningsloven
- forskellige kulturelle arrangementer
- sundhedsarrangementer
- trafik
Jeg vil afslutte med at henlede jeres opmærksomhed på, at I kan læse mere om mine synspunkter og holdninger til ikke alene ældrepolitik, men også andre samfundsmæssige emner på nærværende blog.
Vær med til at sprede budskabet om seniorrådsvalget ved bl.a. at opfordre så mange som muligt til at benytte stemmesedlen – og få den afsendt!
Hjertelig tak for ordet.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar