Derfor skal samfundet inddrage den ældre generation.
Der er en tendens til at betragte samfundet/fællesskabet som en butik med frit valg på alle hylder, hvor markedsgørelsen af offentlige ydelser hviler på forskellige konkurrenceparametre. Det er efter min mening et usundt og usolidarisk princip, fordi det i sidste ende medfører, at de stærkeste tryner de svageste, og det er uskønt.
I et fællesskab skal de stærkeste og bredeste skuldre bære de tungeste byrder under mottoet: ”Gør din pligt og kræv din ret”. Dette motto er den ældre generation egentlig vokset op med, bl.a. i kraft af venstre-centrum-fløjens lange regeringsperiode fra midten af 1900-tallet.
Det er godt, at der blandt alle kommunens borgere er respekt for seniorer og/eller ældre – ikke fordi, de er ældre, men fordi de er aktive borgere i deres kommune så længe, de er fysisk og psykisk i stand til det, samt fordi de besidder en erfaring, viden og resurser, der er til gavn for alle.
Færre skal sørge for flere. Derfor skal ”kagen” skæres ud på en anden måde. Vi skal have flere til at være aktive længere, så kagen bliver større, og det betyder, at pensionsalderen må sættes op – i hvert fald for de indbyggere, der kan bære at arbejde længere tid – og vi må invitere uddannet udenlandsk arbejdskraft til landet. Det bliver en vanskelig opgave, fordi der skal samtidig betales mere til fællesskabet, altså højere skat – især til de grupper, der har en høj indtægt.
Et seniorråd kunne arbejde med at skabe positive forbindelser mellem bedsteforældre og unge, så kendskabet til forskellige generationer udvides og udvikles, samt øge kendskabet til de parallelsamfund, der er skabt her i landet, så også de kan inddrages og dermed medvirke til en bedre integration.
Hermed kunne seniorrådet medvirke til at udvikle gode principper om tolerance og fastholde det gode gamle velfærdsprincip om lighed.
Der er en tendens til at betragte samfundet/fællesskabet som en butik med frit valg på alle hylder, hvor markedsgørelsen af offentlige ydelser hviler på forskellige konkurrenceparametre. Det er efter min mening et usundt og usolidarisk princip, fordi det i sidste ende medfører, at de stærkeste tryner de svageste, og det er uskønt.
I et fællesskab skal de stærkeste og bredeste skuldre bære de tungeste byrder under mottoet: ”Gør din pligt og kræv din ret”. Dette motto er den ældre generation egentlig vokset op med, bl.a. i kraft af venstre-centrum-fløjens lange regeringsperiode fra midten af 1900-tallet.
Det er godt, at der blandt alle kommunens borgere er respekt for seniorer og/eller ældre – ikke fordi, de er ældre, men fordi de er aktive borgere i deres kommune så længe, de er fysisk og psykisk i stand til det, samt fordi de besidder en erfaring, viden og resurser, der er til gavn for alle.
Færre skal sørge for flere. Derfor skal ”kagen” skæres ud på en anden måde. Vi skal have flere til at være aktive længere, så kagen bliver større, og det betyder, at pensionsalderen må sættes op – i hvert fald for de indbyggere, der kan bære at arbejde længere tid – og vi må invitere uddannet udenlandsk arbejdskraft til landet. Det bliver en vanskelig opgave, fordi der skal samtidig betales mere til fællesskabet, altså højere skat – især til de grupper, der har en høj indtægt.
Et seniorråd kunne arbejde med at skabe positive forbindelser mellem bedsteforældre og unge, så kendskabet til forskellige generationer udvides og udvikles, samt øge kendskabet til de parallelsamfund, der er skabt her i landet, så også de kan inddrages og dermed medvirke til en bedre integration.
Hermed kunne seniorrådet medvirke til at udvikle gode principper om tolerance og fastholde det gode gamle velfærdsprincip om lighed.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar