Det går godt i Danmark (6) - Støt centrum-venstre

Indledningsvis vil jeg gerne vedkende mig, at jeg er gået fra at være meget tilfreds med, at centrum-venstre vandt regeringsmagten i 2011 over at være meget kritisk over for den højredrejning, som regeringen foretog efter at have sat sig til rette i ministerkontorerne, til igen at være meget mindre kritisk over for regeringen. Her til sidst er det dog i høj grad udsigten til alternativet – en Lars Løkke Rasmussen 2 – der er hovedårsagen til, at jeg så langt foretrækker en Helle Thorning-Schmidt 2.

Når det så er sagt, må jeg anerkende, at der er sat rigtig mange anlægsopgaver i gang, og byggeri plejer jo at være et godt og velafprøvet middel til at sætte gang i samfundsmaskineriets hjul. Der bliver gravet og gravet, støbt og støbt næsten lige meget, hvor man retter blikket hen – i hvert fald i de større byer.

Jeg er sikker på, at hvis regeringen ikke havde fået sat så mange anlægsopgaver i værk, ville det for alvor have stået skidt til. Uligheden ville fx have været meget, meget større.

Arbejdsløsheden er nu angiveligt faldet. Dansk økonomi får gode karakterer i mange internationale vurderinger fra OECD over private analyseinstitutter til EU – og ja, der er også nogle enkelte negative vurderinger, men de er få og ret så specialiserede. Så på trods af konkrete politiske løftebrud har regeringen dog sørget for, at Danmark så nogenlunde og bedre end mange af vore politiske og handelsmæssige partnere er kommet igennem finanskrisen. Krisen er og har været langvarig og er næppe helt overstået endnu, men vi er på rette vej.

Men prisen har været kanonhøj – politisk set for regeringen. Den står – uretfærdigt i forhold til ovenstående – umanerlig lavt i meningsmålingerne. Løftebrudsspøgelset har været holdt godt i kog af de borgerlige, og dét parret med en lidt underlig form for ligegladhed i befolkningen over for den politiske substans, er medvirkende til, at det bliver en meget svær kamp at overbevise vælgerne om, at de skal holde fast i den centrum-venstre regering, vi har og give den 'four more years'.

Hvorfor? - Jo, se lige helt nøgternt på alternativet! - Oppositionens statsministerkandidat, hans parti og hans – i givet fald – parlamentariske grundlag er bestemt ikke noget at samle på. De har ingen visioner om fortsat udvikling af velfærdssamfundet, men måske nok om velstandssamfundet for de så nogenlunde velbjærgede. Ingen visioner for energi-, miljø og klimaområdet, kun en forsigtig og helt utilstrækkelig udvikling – båret af et meget konservativt syn. Ingen visioner om ægte aktivistisk udenrigspolitik, som understøtter øget lighed og bedre uddannelse på kloden, men kun militære svar som beskyttelse og udbredelse af et bevarende, fastlåst demokratisyn af udpræget vestligt tilsnit uden hensyntagen til andre livs- og kulturopfattelser.

Dertil et fremadstormende – og dygtigt ledet, det må jeg anerkende – Dansk Folkeparti, som kun vil magten uden det egentlige ansvar. DF er godt nok blandt de store danske partier (måske endda det største), og de er måske også blevet stuerene, men voksne er de ikke blevet.

Der er altså rigtig megen grund til at tale den nuværende centrum-venstre regering op, støtte dens initiativer, og – ikke mindst støtte dens kamp for at bevare regeringsmagten.

Og når regeringsmagten er genvundet, så kan vi tage fat på at rydde tidslerne ud af buketten – for de er der desværre også.