Det er i korthed, hvad klimastrategien handler om.
Og det
er fremragende, selv om der naturligvis altid er nogle borgerlige
pessimister, der ikke vil se kendsgerningerne i øjnene, og som vil
mene, at der stadig vil være behov for forurenende, CO2-udslippende
energikilder, og som fortsat tror på, at denne klodes klima vil
kunne klare, at vi fortsætter med den voldsomme belastning af
atmosfæren.
Klimaminister
Rasmus Helveg Petersen og hans ministerium har gjort sig umage for at
kunne fremlægge en strategi, som måske ikke er vanvittig visionær,
men bygger på den viden vi har i dag, og ikke mindst sætter alvor
bag og satser hele butikken på vind og vand. Det sidste skal ske i
samarbejde med vor nordiske naboer, hvor den danske overskydende
vind-el skal bruges til at pumpe vand op i højtliggende reservoirer
i de skandinaviske fjelde, så vi senere – når der er underskud af
vind-el – kan få vand-el.
På den
måde kan man sige, at vandreservoirerne bruges som batteri. Smart,
ikke sandt!
Vore
biler med forbrændingsmotorer skal efterhånden afløses af
el-biler, og opvarmning skal foregå med el.
Alt
dette vil skabe danske arbejdspladser, først og fremmest i
vindmølleindustrien, men også i byggeriet, fordi det jo vil blive
nødvendigt, at alle huse er topisolerede. Vi vil udvikle teknologi
og opbygge en eksportsektor i forbindelse med vedvarende energi. Og
sådan vil der hele tiden opstå nye arbejdspladser, fordi vi vil
vænne os til at tænke i de nye muligheder.
Nu gør
det jo heller ikke noget, at industrien gerne vil støtte
klimastrategien, så klimaministeren allerede har vigtige
medspillere. Nu er det så op til befolkningen i øvrigt at bakke op
om strategien ved at forsøge at leve op til udfasningen af
forureningsenergierne og bruge vind-el fornuftigt.
Det skal
bemærkes, at biogas også indgår i klimastrategien, bl.a. skal
denne form for energi fortrinsvis bruges i transportsektoren.
Om
klimaministeren har fået et hint fra FN's klimaforskermøde, der
fandt sted denne uge i København, ved jeg ikke. Mødets formål var
at sammenskrive nogle tunge klima- og energirapporter, så verdens
beslutningstagere virkelig kan forstå alvoren, blive enige og tage
de nødvendige beslutninger, så de næste generationer også kan
eksistere på denne klode.
Synteserapporten
understreger behovet for beslutninger, der kan nedbringe
klimabelastningerne, og - ligesom i den danske klimastrategi –
anbefaler forskerne udfasning af de fossile brændstoffer inden 2050.
Udfasningen
af de fossile brændstoffer har jo så også den vigtige sidegevinst,
at afhængigheden af såvel Rusland som de mellemøstlige spillere
vil nedbringes i samme takt.
Håbet
er lysegrønt i mere end en forstand. 'Yes, we can – Come on' som
jeg håber, en vis præsident vil sige.
I følge
flere iagttagere og kommentatorer, der beskæftiger sig med klima- og
energiforholdene i international sammenhæng, er der håb, fordi
nogle af de store spillere er i verden begyndt at indse
nødvendigheden af at gøre noget ved den udledning af kulbrinter,
der har fundet sted gennem de sidste mange år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar