Valget til Europaparlamentet.

Hvornår var det det nu, det var? - Nemlig, hvornår vandt Helle Thorning-Schmidt et valg for Socialdemokraterne??

Jeg kan kun huske, at hun har tabt alle valg i den tid, hvor hun har været formand for partiet. Det er simpelthen til stadighed gået tilbage valg for valg og senest her ved valget til Europaparlamentet, hvor Socialdemokraterne gik 2,4 procent og 1 mandat tilbage. De er simpelthen blandt taberne – godt nok ligesom de fleste andre 'gamle' partier, selv om de er frække nok til at fortolke nederlaget som en sejr (”vi gik efter tre mandater”), mens vinderen er Dansk Folkeparti. Og hvorfor?

Mit bud er, at 'de gamle partier' ikke har formået – ikke blot at forny sig – men bare at være i trit med deres vælgere.

De har ikke formået at levere fortællingen, at formulere en vision for deres virke, som deres vælgere kan tro på. Det ser for mig ud til, at især Socialdemokraterne lever i deres egen verden, hvor de tror, at bare de siger 'skabe arbejdspladser', vil deres vælgere næsten dåne af begejstring, men som valgresultaterne viser, holder det ikke.

Det må have givet anledning til selvransagelse, da Socialdemokraterne og de andre 'gamle' partier fik det gule kort.

En advarsel, der er til at føle på.

Det gule kort er det Danmarkskort, der viser alle de valgkredse, hvor Dansk Folkeparti blev det største parti i forbindelse med det nys overståede valg til EU-Parlamentet, udarbejdet af Danmarks Radio.

Men hvorfor er det mon gået sådan? Mit bud er som tidligere nævnt den manglende fortælling samt manglende tillid. Jeg tror, at danskerne er blevet trætte af de fleste politikere fra 'de gamle partier', trætte af deres pep-talks, trætte af de manglende resultater, trætte af deres småligheder, der nærmer sig korruption.

Der er en tillidskrise mellem de førende politikere fra 'de gamle partier' og vælgerne.

Jeg er ikke glad for at skrive det, men Dansk Folkeparti ser ud til at være det parti, som er mest i tråd med vælgerne – og ikke blot deres egne. Det er det, der er katastrofen!

Kristian Thulesen Dahl og hans tropper virker troværdige. De formår at kommunikere, så rigtig mange tænker: "Ja, der er noget om det, han siger dér" – det gælder for den verbale og den non-verbale kommunikation. Der er overensstemmelse, og de kvikke bemærkninger er ikke pinlige, men i øjenhøjde.

Socialdemokraterne og specielt deres formand har noget at lære her – og det kan ikke gå hurtigt nok, hvis de ikke bare skal være et alternativ, men også et troværdigt et af slagsen til en borgerlig regering, når der skal være folketingsvalg om et års tid.

Det er ikke lang tid til at vende en synkende skude, og det er ikke nok, at de økonomiske konjunkturer ser ud til at vende, så den siddende regering får lidt medvind, og jeg tror heller ikke på, at den skal håbe på et ledelsessammenbrud i det største oppositionsparti.

Hvis Helle Thorning-Schmidt skal nå at få en enkelt valgsejr i hus, og dermed have et håb om dels at forblive formand for Socialdemokraterne dels at bevare statsministerposten, så skal der gang i en troværdig fortælling med ægte visioner NU - DET ER SIMPELTHEN SIDSTE UDKALD.