Har vi strammet den for meget?

Det kan vel komme bag på nogen, at der siden begyndelsen af 1990'erne er sket en stadig stigende skævvridning af vort samfund. De rigeste er blevet rigere og de fattigste fattigere – og den økonomiske krise i årene 2008 til 2013 har kun været en accelererende faktor, godt hjulpet af regeringernes krisehåndtering med sparekrav på sparekrav – også benævnt reformer.

Til belysning af denne problemstilling forestiller jeg mig en person, hvor kendsgerningerne er følgende:

• ufaglært med Folkeskolens Afgangsprøve som eneste 'teoretiske' grundlag
• haft arbejde kontinuerligt siden afslutningen af skoleuddannelsen, men har nu været arbejdsløs i længere tid (falder snart for 2 års reglen)
• har pådraget sig en kronisk lidelse, der skal behandles med en relativ dyr medicin, som der faktisk ikke er penge til i det budget, der egentlig ikke findes, idet pengene er så få, at man kun med nød nød og næppe klarer dagligdagen
• har intet misbrug af hverken tobak, alkohol eller andre euforiserende stoffer

Man kan sige, at den pågældende 'kun' er arbejdsløs og sygdomsramt.

Har vi som samfund strammet skruen for meget, når en borger som ovennævnte ikke har råd til at købe den bedste medicin, men må nøjes med den næstbedste, der kun lige akkurat er råd til?

Sættes eksemplet i relation til, at spekulationsgevinster bidrager mere til bruttonationalproduktet end egentlige arbejdsindtægter, forekommer det mig at være ikke så lidt bizart, ikke sandt?

Så er udviklingen da skæv! - Og politikerne må have sat kikkerten for det blinde øje, når de ikke forholder sig til virkeligheden for en efterhånden forholdsvis stor gruppe mennesker.

Politikernes virkelighed forekommer at være meget langt fra den gruppe borgeres virkelighed – måske lige så langt væk, som kløften mellem de rigeste og de fattigste er dyb? - men lige nu er der jo valgkamp, og så er der ingen grænser for, hvad man agter at gøre så at sige for alle!

Et samfund med de mangler er ikke holdbart, og spørgsmålene er: Hvornår kollapser det, og hvad gør vi ved det?

Den liberale kapitalisme er på vej til at køre samfundet i sænk, ligesom kommunismen gjorde det i Østeuropa og Sovjetunionen.
Jeg er tilbøjelig til at give den konservative tidligere statsminister Poul Schlüter ret, da han sagde: ”Ideologi er noget bras”.

Opfordringen må være, at såvel de europæiske som de nationale politikere på centrum-venstrefløjen finder visionerne og fortællingen frem og gør noget konkret for at mindske den stigende ulighed. Come on!!