1. maj – arbejdernes kampdag.

Det var den første maj i går. Det har givet anledning til refleksioner, inspireret af dagen naturligvis, af samfundsudviklingen og en foredragsrække på Folkeuniversitetet (Emdrup) om 'Penge'.

På arbejdernes kampdag er der behov for at reflektere lidt over den demokratiske udvikling i landet, hvor de traditionelle socialdemokratiske værdier har været grundlæggende for den velfærd, der gennem næsten et helt århundrede er blevet opbygget.

Velfærden forekommer at være truet – næsten dramatisk – på sin eksistens.

De traditionelle værdier om at drage omsorg for de svageste og støtte op om fællesskabet ser ud til at være blevet afløst af egoisme og individualisme – altså liberalistiske og kapitalistiske kerneværdier, ”Enhver er sin egen lykkes smed”. Hallelujaaaah og Amen!

Samtidig er der paradoksalt nok også kræfter blandt de herskende en tydelig tendens til kontrol. Uhada – vi skal endelig sørge for, at ingen – og slet ikke de offentligt ansatte og mennesker tilhørende socialklasse 5 (og måske også 4) – nasser eller snyder for skatteydernes penge.

Det er derfor tankevækkende, at vi har outsourcet retten til 'at slå mønt' til bankerne, som nu i lang tid ikke har været alt for fine i kanten med hensyn til at følge reglerne og være ansvarsbevidste samfundsinstitutioner. Danmarks Nationalbank garanterer kun for 6% af pengeomsætningen i dette land, nemlig de mønter og pengesedler, der er i omløb. De resterende 96% er elektroniske penge, altså tal på kontoopgørelser uden reel fysisk tilstedeværelse. Systemet fungerer kun, fordi vi – stadig og på trods af adskillige finansielle skandaler – har tillid til, at bankerne i det store og hele opfører sig ordentligt. Kapitalisterne har i den forbindelse også sørget for at indføre afdragsfrie lån til ejendomsbesidderne – også de, der ikke kan betale, men håber, det hele nok går alligevel, mens de rige stille og roligt afventer kaos og flytter deres elektroniske penge ud af landet.

Læg dertil, at Verdensbanken på globalt plan har gjort op for 2012, at kun 2% af verdens pengeomsætning kan føres tilbage til betaling for varer og tjenesteydelser, mens de øvrige 98% er finansielle transaktioner, foretaget på splitsekunder via computersystemer og uden reel fysisk værdiskabelse. Tankevækkende, ikke sandt ? - Og i sandhed skræmmende ('The Wolf of Wall Street')!

Menneskene bag disse transaktioner er de samme, som presser politikere til at kræve offentlige besparelser, der medfører øget arbejdsløshed; især er det gået ud over de unge – de kalder det 'nødvendighedens politik' Det er næsten for spændende, hvordan den hårdt ramte generation vil agere i samfundet, når og hvis de kommer til fadet..

Jeg synes, det er mere dækkende at sige, at 'De kloge narrer de mindre kloge' – og at de finder sig i det, fordi kræfterne til ikke at gøre det, endu ikke er til stede. De mindre kloge bliver nemlig spist af med vin, brød, fest og underholdning.

Og så en første maj, som måske burde omdøbes til 'først mig'.

Teknologiens store muligheder bliver brugt i liberalismens og kapitalismens tjeneste til at overvåge samfundet, og det er desværre nok først, når de rige føler sig gået for nær, at der vil blive gjort noget for at stramme reglerne og indføre stærke sanktioner mod de mennesker, institutioner og firmaer, der bryder reglerne. At der har været en debat i samfundet om de negative muligheder i form af overvågning, at herskerne overvåger deres vælgere, betyder ikke noget, før herskerne selv føler sig truet af de digitale muligheder. Så sker der sikkert noget, sikkert også fordi, en del af overvågningsskandalerne har fået en stor pressedækning. Men mon ikke initiativerne bliver skruet sådan sammen, at det først og fremmest det ikke-herskende lag, som fortsat vil blive overvåget?

At første maj skal forblive en kampdag er klart. Spørgsmålet er bare, hvis kampdag?