Så er den der igen!

Privatskoleeleverne klarer sig bedre til afgangsprøverne, forlyder det i medierne. Det er jo altid en god historie at puste til ilden i forbindelse med folkeskole kontra privatskole. I denne som i de fleste andre historier skal man tage det med ikke så forbehold, og for debattens skyld er der i det følgende generaliseret.

I den aktuelle historie skulle der være taget højde for social ulighed. Javel ja, men børnenes færdigheder og evner er ikke entydigt afhængig af forældrenes uddannelsesniveau, og det er derfor ikke så interessant at se på, hvordan forældrenes uddannelsesniveau er i forhold til deres børns præstationer i skolen. Børn af meget veluddannede forældre kan være lige så adfærdsvanskelige og forstyrrende for undervisningen som børn af forældre med en grunduddannelse og omvendt.
Det afgørende element er nemlig, at privat-, fri- og lilleskolerne selv bestemmer deres elevoptag, hvorimod folkeskolerne er forpligtet til at undervise alle de elever, der er i skolen.

Folkeskolerne er optaget af at udføre opgaven med at undervise alle bedst muligt og har en række muligheder for at hjælpe elever med mindre eller større vanskeligheder i denne forbindelse, og det koster alt sammen på alle ledder og kanter. Privatskolerne kan derimod blot afvise elever med vanskeligheder, som de ikke umiddelbart er i stand til hjælpe – og de gør det! Bl.a. derfor kommer de i statistikkerne ud med resultater, der ser bedre ud end folkeskolernes.
Vis mig den privatskole, som beholder elever, der gang på gang forstyrrer undervisningen eller ikke kan følge undervisningen. Jeg er sikker på, at forældrene på mere eller mindre pæne måder får besked om at flytte poden – gerne til en folkeskole, som jo skal tage sig af problemet.

Udgiften pr. elev i privatskolerne er mindre end i folkeskolen, men læg forældrebetalingen til og træk udgifterne i den inkluderende specialundervisning fra og se, hvordan forskellen mindskes betydeligt. Dertil kommer, at såfremt man også opgør privatskolernes træk på den eksterne service i kommunerne som fx center for undervisningsmidler, skolesundhedstjeneste og psykologisk-pædagogisk bistand og tillægger denne ydelse pr. elev, så vil resultatet formentlig vise, at det er nogenlunde lige billigt på de to skoletilbud.

Ydermere er folkeskolerne de senere år under den borgerlige-liberale regering blevet forpestet med forskellige bureaukratiske forpligtelser, som de private skoler ikke behøver at følge, ligesom overenskomsten i den private afdeling er anderledes og naturligt nok ikke tager højde for de opgaver, som folkeskolen skal løse, og derfor underviser lærerne på privatskolerne måske 1-2 lektioner mere end folkeskolelærerne pr. uge. Endelig tror jeg ikke, at klassekvotienterne i privatskolerne er på samme høje niveau som i folkeskolerne.

Men lad derefter være med at udstille folkeskolen som et dårligt undervisningstilbud til de kommende generationer. Det er i folkeskolen, at børn med forskellig baggrund møder hinanden, lærer hinanden at kende og dermed får den bedst mulige ballast til at videreføre og -udvikle samfundet.