Kommentarer

Det var en vældig god 'signatur' – den i dag i Politiken af Per Michael Jespersen (30-3-11). Det er så rigtigt. Hen beretter om, at det kun er fattigrøve og idioter, der ikke har bil, fordi det er alt for dyrt at benytte de offentlige trafikmidler.
Jeg kan kun tilslutte mig og bidrage med endnu et eksempel:
En tur for 2 personer til Indre by på i alt 40 km, parkering 50 kr., benzinpris ca. 12 kr./l og en bil, der kører 15 km/l, svarende til en udgift på ca. 90 kr. Et 5-zoners kort med i alt 4 klip:104 kr. Det kan jo ikke svare sig at benytte offentlig befordring. Visionsløs trafikpolitik!

I samme avis samme dag har forsvarsministeren et indlæg, hvor hun erklærer sig uenig med Søren Mørch, som undrer sig over, hvorfor Danmark er blevet et land, der fører en aggressiv udenrigspolitik – et land, der fører krig krig langt fra dets egne grænser. Forsvarsministeren understreger, at Danmark deltager i krigshandlingerne i Libyen på baggrund af et mandat fra FNs sikkerhedsråd, og at vi netop har lagt forsvarsstrukturen om, så vi kan deltage i aktioner langt fra vore grænser.

Hvad er det dog for en nation, vi har udviklet os til?

Der er forandret rigtig meget siden systemskiftet i 2001, hvor den borgerlige koalition med støtte fra Dansk Folkeparti overtog regeringsmagten – og jeg synes i høj grad, at det ikke er blevet til bedre. Udhulning af sundhedsvæsenet, ringere uddannelsessystem, en ureguleret markedsgørelse inden for hele den offentlige sektor, større og bredere grøft mellem rig og fattig, storstilet hjælp til banksektoren, der havde fået lov til at boltre sig uhæmmet kapitalistisk, da det så gik galt, dårligere offentlig service, ringere offentlige transportmidler, dårlig forvaltning af statens indtægter og udgifter i de gode tider, en indvandrerpolitik, der nærmer sig det racistiske og en såkaldt aktivistisk udenrigspolitik, der medfører tab af menneskeliv, forøgede forsvarsudgifter og at 'opfinderen' af denne politik nu er blevet generalsekretær for NATO og har efterladt landet som en rodebutik.

Det er da noget skidt, og det samfund, der var blevet opbygget efter 1950, og som vi med god ret kunne glæde os over – det samfund kan vi kun ane konturerne af i dag. Der skal endnu et systemskifte til – og det kan kun gå for langsomt!