Nu må der klare meldinger på bordet.

Det er nødvendigt, at en ny regering kommer til, fordi den nuværende VK-regering er kørt træt efter ti år med støtte fra Dansk Folkeparti, der har taget sig betalt med krav om en stadig strammere udlændingepolitik til skade for landet såvel økonomisk og socialt som omdømmemæssigt.

Der er imidlertid det store problem, at oppositionen er uenig på et meget væsentligt område, nemlig det økonomiske. De radikale er gang på gang blevet afvist af S og SF, når de har fremsat forslag til økonomiske reformer. De er simpelthen bare blevet afvist – uden samtaler, hvis man skal tro medieomtalerne. Det er efter min opfattelse ikke særlig klogt, fordi S og SF derved nærmest beder R om at åbne døren for regeringsblokken med henblik på at slå sprækker i oppositionssamarbejdet.

Det er nu kommet så vidt, at der er en reel mulighed for, at R i den grad føler sig fristet af regeringsblokkens lokken for at føre radikal økonomisk politik ud i livet, og hvor står vi så?

Vil R fortsat pege på oppositionens statsministerkandidat, eller vil de hoppe over til regeringsblokken og leve op til øgenavnet ”hoppepartiet”?

Både S-SF og R skylder vælgerne et klart svar nu.

S-SF bærer et stort ansvar, fordi de igennem lang tid har nægtet R indflydelse på oppositionspolitikken. Det er en alvorlig sag, fordi S-SF kun har en uklar og vag økonomisk politik, mens R er ret klar i mælet, hvad det angår – faktisk uradikal klar. R har et troværdighedsproblem, fordi de holder fast i ønsket om en ny regering, men samtidig er overmåde fristet af den nuværende regerings lokkende toner.

Det er derfor bydende nødvendigt, at S-SF og R sætter sig sammen og afklarer, hvad de vil med hinanden, men det forudsætter en gensidig respekt og konstruktiv dialog, som også partiernes vælgere må respektere. Det betyder, at S-SF-vælgerne må respektere, at Rs økonomiske politik i det mindste delvist vil indgå i oppositionspolitikken – til gengæld er det parlamentariske grundlag for et regeringsskifte i orden.

Lad mig afslutte med et: Foren jer, I skrighalse – ellers går det galt!