Optimisme og arbejde.

Er det svært at bevare optimismen i denne tid – selv om julen nærmer sig? Jeg vil udtrykke det på den måde, at der skal arbejdes voldsomt for det.

Vi ser danske unge, som kommer sårede hjem fra en unyttig krig; vi hører om andre, der er døde i samme krig. Vi læser dagligt i aviser og på internettet, at nu går det bedre med den danske økonomi, ledigheden er på vej ned og optimismen i erhvervslivet på vej frem – næste dag er budskabet det modsatte. De store og rige virksomheder bliver rigere og rigere på bekostning af mindre virksomheder. Mantraet om, at Danmark skal satse på viden og innovation, smuldrer, fordi de danske virksomheder, som konkurrerer på verdensmarkedet ikke alene flytter deres produktion til lande, hvor omkostningsniveauet er lavere, men deres udviklingsafdelinger flytter med.
Vi læser og hører om, at universiteterne sparer på det humanistiske fagområde, og at det især er sprogfagene, som må holde for – på trods af gentagne advarsler fra den del af erhvervslivet, der har brug for sprogkandidaterne med henblik på at bevare og forøge markedsandelene ude i verden.
Kulturinstitutionerne må skære ned, den frie forskning mangler midler, skoler nedlægges i de mindre bysamfund, eller sammenlægges til kæmpestore enheder. Der er gået bundlinie i dannelsen.
I sundhedsvæsenet skal færre ansatte behandle flere - for slet ikke at tale psykiatrien, der bliver stedmoderligt behandlet i regionerne (der er ikke tilstrækkeligt prestige forbundet med denne del af behandlingssystemet).
Den demografiske udvikling går os imod. Det bliver vanskeligere at opretholde velfærden for de ældre og svage. Der er også gået bundlinie i omsorgen. Fri os i øvrigt for det hule udsagn, at de ældre skal forblive længere på arbejdsmarkedet – ingen vil have dem.
Flere og flere retssager foregå bag lukkede døre af hensyn til opklaringsmulighederne, som det så smukt udtrykkes. Retssikkerheden er omvendt proportional med overvågningen.
I den globale økonomi er der tegn på, at den vestlige verden sakker agterud. På 1. klasse på verdensplan har Kina, Indien og Brasilien de forreste pladser. USA, Japan og EU (hvem er det nu, det er?) kæmper med det sorte af neglene for at få lov til at være med.
I den politiske verden lægges problemerne og løsningerne i syltekrukken, fordi der skal være valg inden for et år, og ingen politikere skal have ørerne i maskinen. Der er ingen fremadrettede planer, der bare minder om kreativitet og innovation.
Den politiske koncentration har fokus på enkeltsager og personer. Kan man grave smuds frem om politiske modstandere, gør man det – og man får fin hjælp af medierne. Enkelte politikere går så vidt som til at ønske at hindre særlige befolkningsgrupper at modtage bestemte TV-signaler. Åbenhed og gennemsigtighed har trange kår.
Der er simpelthen gået ”Her og Nu” i dansk politik.
Det er så, hvad det er, men det er også lykkedes at lulle os almindelige borgere ind i en sovs af ligegyldighed og manglende lyst til gå ind i debatten, fordi 'hva' ska' de' nytte?' - de hører os jo alligevel ikke!
Det er i mine øjne et problem, at markedet er kommet til at styre alt for meget. Markedet har taget fejl ved at droppe fællesskabet til fordel for individualismen. Enhver er ikke sin egen lykkes smed.

Joh – der skal helt bestemt arbejdes rigtig meget for at bevare optimismen, men lad os smøge ærmerne op og fortsætte – DJØF'erne og politikerne skal ikke få os ned med nakken uden kamp!!