Koncertanmeldelse: Stemmer fra Broen.

Som det fremgår, er der ikke tale om en boganmeldelse, men en koncertanmeldelse. Men jeg mener, det går an alligevel at bringe den under denne etikette.

Anmeldelsen er skrevet til "Musikmagasinet", som udgives af D(ansk) A(matør)M(usik).

Niels W. Gade: ”Elverskud”, opført den 28. februar 2010 på Dyvekeskolen af

* URBANKORET (fra TV-serien ”Stemmer fra Opgangen”)
* Greve Sogns Voksenkor
* København Højskoleforenings kor
* Kammerkoret Tourdion
* Amacantus
og
* Greve Harmoniorkester

Dirigent: Frans Rasmussen
Sopran: Anne Margrethe Dahl,
Alt: Annette Simonsen
Baryton: Tobias Nilsson

Søndag eftermiddag, den sidste vintersøndag i kalenderen, var der koncert på Dyvekeskolen i Urbanplanen på Amager. Salen var stuvende fuld, mere end 300 tilhørere 5 kor og et stort harmoniorkester – det var tæt og ikke mindst forventningsfuldt.
For godt et år siden blev Urbankoret landskendt, fordi Frans Rasmussen havde fået den ide at samle nogle i korsammenhæng helt ukendte og såkaldt almindelige mennesker med henblik på at medvirke ved indvielsen af DRs koncertsal med et korværk. Det kom der en spændende TV-serie ud af på trods af, at koret uvist af hvilken grund desværre ikke kom til at medvirke ved selve indvielsen af koncertsalen.

Korets 1 års fødselsdag skulle derfor fejres ved denne koncert i Urbanplanen, og hvad var mere nærliggende end at låne den lokale folkeskoles hal til dette arrangement. Selve arrangementet var et element i et integrationsprojekt – et brobygningsprojekt, hvor forskellige former for kreativitet indgår, bl.a. musik og sang, og derfor kunne man omdøbe 'stemmer fra opgangen' til 'stemmer fra broen'. Et prisværdigt initiativ, som støttes af integrationsministeriet. Det er i høj grad tiltrængt med sådanne projekter, fordi de virker. Arrangementet var desuden støttet af Amager Vest Lokaludvalg og nogle private organisationer/firmaer.
Koret består således stadig, men har fået ny dirigent, Peter Salwin. Frans Rasmussen udtrykte stor glæde ved at vende tilbage til de mennesker, han havde arbejdet så meget med i forbindelse med 'stemmer fra opgangen', og han glædede sig til at gennemføre denne koncert sammen med dem.

Greve Harmoniorkesters leder Erik Jørgensen indledte koncerten med bl.a. kort at opridse koncertprogrammet: Ouverturen fra ”Elverhøj” af Frederik Kuhlau, en fællessang ”I Danmark er jeg født” af H.C. Andersen og endelig den romantiske ballade ”Elverskud” af Niels W. Gade.
Frans Rasmussen besteg igen dirigentpodiet og førte Harmoniorkestret og forsamlingen igennem ouverturen til Elverhøj, som efter en lille smule usikkerhed i begyndelsen fyldte salen så fuldtonet, at man slet ikke savnede strygerne.

Erik Jørgensen forklarede derefter, at der til fællessangen ”I Danmark er jeg født” var mindst tre melodier. Henrik Rung var den første komponist, derefter kom Poul Schierbecks version og den nyeste var Sebastians, og det var den, der skulle bruges ved denne lejlighed. Det var noget af det mest romantiske, vi havde hørt – næsten patetisk.

Så var det tid til koncertens hovedpunkt, og Erik Jørgensen redegjorde for, at der faktisk var tale om en verdenspremiere, fordi et harmoniorkester som bekendt ingen strygere har, hvilket medførte, at strygerstemmerne var blevet omskrevet til blæserstemmer, men det gik fint.
”Elverskud” faldt i tre afdelinger med hver tre satser, og til lejligheden havde sopranen Anne Margrethe Dahl, alten Annette Simonsen samt barytonen Tobias Nilsson indvilget i at medvirke. Frans Rasmussen fortalte levende og ikke uden humor før hver afdeling om handlingen, så ingen kunne være i tvivl om, hvad der skete i et af den danske musikhistories mest romantiske værker.
Anne Margrethe Dahl var Elverkongens datter og dødsdømte den stakkels Hr. Oluf, da han ikke ville opfylde hendes ønske om en dans, fordi han jo skulle giftes den følgende dag.
Annette Simonsen sang moderens parti, og den unge Tobias Nilsson sang Hr. Olufs parti.
Alle tre solister sang fortræffeligt, og det er vor vurdering, at der er et stort potentiale i Tobias Nilsson.

Det gjorde også stort indtryk at se og høre så mange dygtige korsangere samarbejde – især set i lyset af, at de kun havde haft 1 døgn til at få det til at gå op i en højere enhed, specielt gjorde B. S. Ingemanns ”I østen stiger solen op” et vældigt indtryk.
Selv om en mindre sportshal ikke har den bedste akustik, stod orkester, korene og solister fint til hinanden.
Ved koncertens afslutning var der – helt fortjent – stående applaus, og på kalenderens sidste vintereftermiddag var således alle tilstedeværende beriget med en dejlig oplevelse.

Det er herligt, at der gives muligheder for at engagerede amatører og nogle få meget professionelle på denne måde kan samarbejde i folkeoplysningens og integrationens navn. Alle kan hermed blive beriget, og fordomme og myter kan bekæmpes.