Bemærkninger om privatskoler kontra folkeskoler

Blogbemærkninger til POLITIKEN den 17. september 2009 om privatskoler kontra folkeskoler:
Journalist og forfatter Lars Olsen skriver med rektor Otto Strange Møller, Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Deres indlæg kan læses på Politikens hjemmeside under debat.

Bemærkning (1) til privatskoler og folkeskoler:
Fint, at der i mange år har været muligheder for at indskrive på privatskoler af forskellig art med statstilskud. Men så bør det stoppe. Privatskolerne betaler intet for ydelser, som kommunen skal tilbyde, fx vejledning, PPR mm. Hvis privatskolerne vil have disse tjenester, bør kommunen kunne sende dem en regning-vil de være særlige, så lad dem selv.

Bemærkning (2):
Der er ingen tvivl om, at private skoler er med til at gøre kløften bredere og dybere mellem de resursestærke og resursesvage grupper i samfundet. Selv om ordningen er gammel, passer den jo herligt ind i den neoliberalistiske regerings tankesæt. Samfundet er blevet sørgeligt meget opsplittet gennem de sidste 10 år. En centrum-venstre regering har et stort oprydningsarbejde foran sig.
Ovenstående er skrevet som kommentar til debatten på Politikens hjemmeside.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tankegangen i loven om ret til at oprette fri-, efter- og privatskoler er over 100 år gammel, men egentlig ikke umoderne. Det er bestemt også OK, at der er et offentligt tilskud, men det bør højst udgøre 50% af gennemsnitsudgiften/elev i folkeskolen.
Dertil kommer alle de mange lovpligtige tjenester, som kommunerne skal stille til rådighed for alle elever i det danske samfund, fx pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), specialundervisning, uddannelsesvejledning, tandlægebehandling, osv.
Dette nyder de private skoler godt af – og betaler intet for det, men de lægger beslag på resurserne, som kommunens egne elever så får mindre af. Der bør kunne sendes en faktura for disse dyre tjenester, så de private skoler var med til at dele udgiften.
Forældre til elever i de private skoler får tillige – mod en beskeden ekstraudgift – ofte en fritidsordning med i købet. Forældrene i de kommunale skoler må selv betale en noget større del for den kommunale fritidsordning.
Mange grupperinger i samfundet har benyttet sig af disse gode ordninger, fx religiøse og etniske grupper. Hermed lukker de sig om sig selv, hvilket er til skade for mangfoldigheden og tolerancen i samfundet.
Jeg synes, der er grund til at evaluere (det er jo så trendy for tiden) økonomien og konsekvenserne heraf i friskoletanken, fordi der er nogle skævheder, som er med til at forstærke opsplitningen i det danske uddannelsessystem.