Men
derfor er der grund til at glæde sig over, at den borgerlige
opposition er ude på et overdrev.
De er jo
for at bombe og ødelægge områder ca. 3000 km væk fra Danmark.
Men når mennesker flygter fra disse ødelæggelser, så skal vi
hjælpe dem til ophold i nærheden af ødelæggelserne eller
allerhelst sende dem til lejre i Afrika mindst lige så langt væk
bare i modsat retning altså på et kontinent, der i den grad selv
har store problemer med at give indbyggerne en anstændig
tilværelse, målt med vestlige normer.I nærområderne er det heller ikke meget bedre, for der er allerede optaget af mennesker, som ikke har haft anden udvej end at forlade deres hjem og flygte fra ødelæggelserne og grusomhederne.
Fællesnævneren er, at de i hvert fald ikke skal søge til Danmark, hvor vi – trods alt – har nok af det meste, og kun et fåtal kan siges at lide nød.
Den
holdning må da siges at være en fiasko. Så der er da grund til at
være tilfreds med, at regeringen vil være klar til at tage imod de
mennesker, der kommer hertil for at kunne være i fred for bomber,
ødelæggelser og grusomheder.
At der
ikke vil kunne ske familiesammenføringer før efter et års ophold,
er naturligvis et problem, men det må være til at leve med, når
man dog har prioriteret sig selv før den samlede familie i flugten.
Globaliseringen
har gjort verden mindre, og de uhyrligheder, der sker på kloden, er
kommet nærmere. Vi kan ikke undgå at blive involverede.
Internationaliseringen er vi en del af – på godt og ondt.
Når vi
samtidig ønsker at føre en såkaldt aktivistisk udenrigspolitik, så
må vi jo så at sige tage hele pakken.Derfor er den borgerlige oppositions adfærd og værdier noget hule og populistiske, faktisk så meget at det nærmer sig det uansvarlige og umoralske.
Der er
bestemt grund til at håbe på og opfordre til, at regeringen står
fast på sin moral og sine værdier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar