Det går godt i Danmark (4) – Er der mon håb?

Som nævnt for nogle uger siden, besluttede jeg, at jeg ville lade serien ”Der er noget galt i Danmark” afløse af en ny serie ”Det går godt i Danmark”, og jeg har allerede skrevet 3 indlæg. Desværre har det været svært, og indlæggene kan da også virke både fortænkte, forskruede og kunstige. Hvorfor mon?

Der er altså mange knaster på vejen, og jeg kunne nævne – nåh nej, det må jo ikke blive emnet her.

Så jeg skruer optimismen på og nævner, at det er fint, at udenrigsminister Martin Lidegaard har meddelt Tyrkiet en solid besked om vor utilfredshed med løsladelse af en fange, vi havde regnet med at få udleveret i forbindelse med mordforsøget på Lars Hedegaard, forhenværende formand for trykkefrihedsselskabet.

Det siger sig selv, at man kun kan tage afstand fra en sådan alvorlig kriminel handling, men kort sagt så er Tyrkiet er en helt afgørende nøglespiller med hensyn til at få løst de alvorlige problemer i Syrien, Irak og banditterne med deres 'Islamistisk Stat'. Og i konteksten Tyrkiet, Syrien, Iran, Irak, Rusland, kurderne og Vesten er den frigivne fange realpolitisk en mindre brik. Lad ham blive dernede.

Det er jo da også mægtigt, at de danske F16-jagere som led i vor såkaldt aktivistiske udenrigspolitik nu har været på flere togter og også smidt deres bomber mod 'Islamisk Stat', formodentlig uden at ramme civile mål.

Men nu skal jeg til at passe på ikke blive negativ.

Så hellere pege på, at bogen ”Mørkelygten” har sat gang i debatten om ministerielle embedsmænd, deres upartiskhed og saglighed.

Allerede denne vinkling er på kanten af en optimistisk tilgang.
Men det lader til at være tiltrængt, at emnet bliver diskuteret, for jeg er ret sikker på, at vi er en del, der gennem mange år har haft opfattelsen af et ukorrupt, sagligt, loyalt og upartisk embedsmandskorps i Danmark. Ikke haft en idé om 'bananstatsagtige' tilstande i nationen, men vi har tilsyneladende været en anelse for naive.
Jeg kan ikke føre bevis, men jeg er nu ret sikker på, at politiseringen af embedsmandsstanden er uheldig, fordi de påtager sig et ansvar med deres politiske rolle, og – uanset hvad de toneangivende politikere hævder –når to deler ansvaret, så bliver det kun til to procent til hver, og det er mildest talt uheldigt, hvilket jo også klart fremgår ved at kun få ministre trækker sig, når det opdages.

Men endelig som noget meget positivt vil jeg kort fortælle om en oplevelse her til aften, hvor jeg var taget til et møde i Ballerups Multikulturelle Forening. Folketingets formand, socialdemokraten Mogens Lykketoft, skulle tale om FN og nogle af de aktuelle udenrigspolitiske problemstillinger.

Det var velgørende i den grad – hold da helt op!

Endelig en socialdemokrat, der umisforståeligt i en offentlig forsamling gav sig selv, fortalte åbent og ærligt om sine synspunkter samtidig med, at tilhørerne fik en kort og præcis indføring i FN's opbygning, organisation og arbejde.

At jeg blev bekræftet i mange af mine holdninger og værdier var naturligvis i høj grad medvirkende til, at jeg oplevede aftenen som udbytterig, men det velgørende bestod bl.a. også i, at jeg så og hørte en politiker, som ikke svøbte sig i formuleringer, der virkede belærende overbærende. Derimod fik tilhørerne denne fredag aften at vide, hvad Mogens Lykketoft mente om de emner, der blev berørt.

Og det var socialdemokratisme classic uden antydninger af new public management og økonomiske hensyn.

Det er lige før, jeg kan blive optimistisk igen – og det siger ikke så lidt!

Det går godt i Danmark (3) - en spådom

Jeg synes, der lige nu er tre grunde til, at jeg vil hævde, at det går godt i Danmark.

Den første er, at man nu vil arbejde kraftigt på at løse eller i det mindste minimere problemerne i de almennyttige boliger, hvor der ser ud til at være et stort behov, altså i de bebyggelser, som fortsat er præget af høj kriminalitet og utryghed.

Men vil tilsyneladende bruge rigtig mange penge på at forbedre forholdene. Det er fint, at by- og boligministeren mener, at den problemstilling fortjener opmærksomhed. De midler, man bl.a. agter at bruge, er sammenlægning af mindre lejligheder til større for ad den vej tiltrække familier med både økonomiske og mentale resurser, så beboersammensætningen bliver bredere, stærkere og socialt facetteret. Det er godt, fordi det længe har været sådan, at hvis man boede i et større almennyttigt byggeri, var der en vis sandsynlighed for, at man var godt på vej til at komme til at blive et nummer i tabernes rækker. Disse bebyggelser går under det lidet smigrende navn 'ghettoer', så det er bestemt glædeligt, hvis regeringen kan sætte så mange penge bag ved initiativer, der kan ændre på dette. Desværre er det jo ikke regeringens penge, men Landsbyggefondens penge – men lad det nu ligge i den gode sags navn.

Den anden grund er, at den borgerlige opposition er ved at være lidt sejrsikker, når landet skal til stemmeurnerne. Jeg tror, at det vil gå op for vælgerne, når vi nærmer os valget, at der ikke er noget reelt alternativ til en centrum-VENSTRE regering. I virkeligheden er oppositionen ret splittet på en masse punkter, bl.a. i dagpengesagen, om ulighed/lighed, skattelettelser og flere andre afgørende problemstillinger.

Derfor tror jeg på, at regeringen stadig har en chance ffor at fortsætte, selv om den ikke har gjort livet nemmere for sig selv. Men alternativet er så afgjort værre. De nuværende regeringspartier, og især SF og Enhedslisten vil kunne flytte stemmerne, når det gælder.

Den tredje grund er den debat, bogen 'Klassekamp fra oven – den danske samfundsmodel under pres' har skabt, og hvor det diskuteres/påvises, at den danske befolkning er utryg i stigende grad. Og de eneste, der kan besvare den udfordring, er centrum-VENSTRE. Den borgerlig opposition er jo simpelthen en garanti for, at grøften mellem de rige og os andre kun vil blive bredere og dybere. Uligheden i det danske samfund vil vokse, forsikringsordninger vil overtage statens sociale forpligtelser og ydelser, fællesskabet vil smuldre – og dét, tror jeg – vil gå op for vælgerne, og de vil holde fast i centrum-VENSTRE partierne, fordi de som nævnt tidligere er de eneste, der kan og vil holde fast i de værdier, som har været bærende i den danske samfundsmodel gennem 100 år.

Det er som bekendt svært at spå, men jeg vover altså et øje her.

Det går godt i Danmark (2) - Når man ikke selv har succes, er andres fiaskoer ikke at foragte, vel?

Meningsmålingerne for regeringen er jo ikke noget at råbe for – det ser virkelig skidt ud.

Men derfor er der grund til at glæde sig over, at den borgerlige opposition er ude på et overdrev.

De er jo for at bombe og ødelægge områder ca. 3000 km væk fra Danmark. Men når mennesker flygter fra disse ødelæggelser, så skal vi hjælpe dem til ophold i nærheden af ødelæggelserne eller allerhelst sende dem til lejre i Afrika mindst lige så langt væk bare i modsat retning altså på et kontinent, der i den grad selv har store problemer med at give indbyggerne en anstændig tilværelse, målt med vestlige normer.
I nærområderne er det heller ikke meget bedre, for der er allerede optaget af mennesker, som ikke har haft anden udvej end at forlade deres hjem og flygte fra ødelæggelserne og grusomhederne.
Fællesnævneren er, at de i hvert fald ikke skal søge til Danmark, hvor vi – trods alt – har nok af det meste, og kun et fåtal kan siges at lide nød.

Den holdning må da siges at være en fiasko. Så der er da grund til at være tilfreds med, at regeringen vil være klar til at tage imod de mennesker, der kommer hertil for at kunne være i fred for bomber, ødelæggelser og grusomheder.

At der ikke vil kunne ske familiesammenføringer før efter et års ophold, er naturligvis et problem, men det må være til at leve med, når man dog har prioriteret sig selv før den samlede familie i flugten.

Globaliseringen har gjort verden mindre, og de uhyrligheder, der sker på kloden, er kommet nærmere. Vi kan ikke undgå at blive involverede. Internationaliseringen er vi en del af – på godt og ondt.

Når vi samtidig ønsker at føre en såkaldt aktivistisk udenrigspolitik, så må vi jo så at sige tage hele pakken.
Derfor er den borgerlige oppositions adfærd og værdier noget hule og populistiske, faktisk så meget at det nærmer sig det uansvarlige og umoralske.

Der er bestemt grund til at håbe på og opfordre til, at regeringen står fast på sin moral og sine værdier.

Det går godt i Danmark (1)

Fra ultimo november 2012 til marts 2013 skrev jeg en lille føljeton her på bloggen under overskriften 'Der er noget galt i Danmark'. Den udsprang af min irritation/skuffelse over regeringen Thorning-Schmidt, som jo skulle være en centrum-venstre regering, men som i praksis viste sig at være meget mere 'centrum-' end 'venstre'  orienteret.

Blogindlæggene er udgivet som nedenfor under etiketten 'Samfund generelt':

• (10)- En oversigt. 30/6-13
• (9) - Socialdemokraternes fald mod afgrunden med teknokratkup. 17/3-13
• (8) - Su-reformen, kontanthjælpsreformen og vækstpakken 3/3-13
• (7) - Uddannelsessystemet og vejledningsindsatsen 6/2-13
• (6) - De manglende visioner 2/2-13
• (5) - Ulighed og den manglende lytten 22/1-13
• (4) - Ulighed og djøficering 29/12-12
• (3) - Ulighed og ønske om internt systemskifte i regeringen 27/12-12
• (2) - Markedet og djøficeringens af Socialdemokraterne 23/12-12
• (1) -Den såkaldte centrum-venstre regering fører borgerlig politik 28/11-12
  

Jeg er – med rette – blevet bebrejdet, at de alle havde en negativ vinkel. '

Det vil jeg gerne lave om på.

I den sidste fra den 30. juni 2013 gav jeg udtryk for, at jeg forhåbentlig ville kunne udgive en lille serie 'Det går godt i Danmark'.

Desværre har jeg endnu ikke kunnet begynde på en sådan serie – måske af gode grunde!

Men set i lyset af landsmøderne for de politiske partier inden Folketingets åbning bliver jeg nødt til at begynde, fordi jeg – sikkert i lighed med mange andre – slet ikke kan se, at alternativet til den nuværende regering er ønskværdigt.

Selv om jeg egentlig synes, at jeg ved genlæsning af serien 'Der er noget galt i Danmark', kan sige, at mine vurderinger og holdninger holder vand i dag, så må jeg også fastholde, at en borgerlig regering vil være gift for landet.

CENTRUM-venstre regeringen førte og fører en borgerlig økonomisk politik, men i fald en borgerlig regering kommer til magten og viderefører den økonomiske politik, ja – så går det da helt galt, og uligheden vil vokse sig endnu større endnu hurtigere.

Derfor må og skal der kæmpes for, at regeringen efter et valg fortsat er rød/lyserød, og så må vi til at finde de positive vinkler på begivenhederne fra nu af.

Markedstankegangen har overtaget nu, og der skal gøres en meget stor indsats for, at netop den tankegang ikke får endnu mere vind i sejlene og videreudvikles.

Det er den kamp, der skal fokuseres på – og så må vi håbe, at det ikke er for sent til at vende de elendige meningsmålinger for de nuværende CENTRUM-venstre regering og ændre dens adfærd i en mere centrum-VENSTRE retning.

Ulighed fører til mistillid og egoisme. Lad os til en begyndelse satse på lighed og fællesskab.