Valget til Europaparlamentet.

Hvornår var det det nu, det var? - Nemlig, hvornår vandt Helle Thorning-Schmidt et valg for Socialdemokraterne??

Jeg kan kun huske, at hun har tabt alle valg i den tid, hvor hun har været formand for partiet. Det er simpelthen til stadighed gået tilbage valg for valg og senest her ved valget til Europaparlamentet, hvor Socialdemokraterne gik 2,4 procent og 1 mandat tilbage. De er simpelthen blandt taberne – godt nok ligesom de fleste andre 'gamle' partier, selv om de er frække nok til at fortolke nederlaget som en sejr (”vi gik efter tre mandater”), mens vinderen er Dansk Folkeparti. Og hvorfor?

Mit bud er, at 'de gamle partier' ikke har formået – ikke blot at forny sig – men bare at være i trit med deres vælgere.

De har ikke formået at levere fortællingen, at formulere en vision for deres virke, som deres vælgere kan tro på. Det ser for mig ud til, at især Socialdemokraterne lever i deres egen verden, hvor de tror, at bare de siger 'skabe arbejdspladser', vil deres vælgere næsten dåne af begejstring, men som valgresultaterne viser, holder det ikke.

Det må have givet anledning til selvransagelse, da Socialdemokraterne og de andre 'gamle' partier fik det gule kort.

En advarsel, der er til at føle på.

Det gule kort er det Danmarkskort, der viser alle de valgkredse, hvor Dansk Folkeparti blev det største parti i forbindelse med det nys overståede valg til EU-Parlamentet, udarbejdet af Danmarks Radio.

Men hvorfor er det mon gået sådan? Mit bud er som tidligere nævnt den manglende fortælling samt manglende tillid. Jeg tror, at danskerne er blevet trætte af de fleste politikere fra 'de gamle partier', trætte af deres pep-talks, trætte af de manglende resultater, trætte af deres småligheder, der nærmer sig korruption.

Der er en tillidskrise mellem de førende politikere fra 'de gamle partier' og vælgerne.

Jeg er ikke glad for at skrive det, men Dansk Folkeparti ser ud til at være det parti, som er mest i tråd med vælgerne – og ikke blot deres egne. Det er det, der er katastrofen!

Kristian Thulesen Dahl og hans tropper virker troværdige. De formår at kommunikere, så rigtig mange tænker: "Ja, der er noget om det, han siger dér" – det gælder for den verbale og den non-verbale kommunikation. Der er overensstemmelse, og de kvikke bemærkninger er ikke pinlige, men i øjenhøjde.

Socialdemokraterne og specielt deres formand har noget at lære her – og det kan ikke gå hurtigt nok, hvis de ikke bare skal være et alternativ, men også et troværdigt et af slagsen til en borgerlig regering, når der skal være folketingsvalg om et års tid.

Det er ikke lang tid til at vende en synkende skude, og det er ikke nok, at de økonomiske konjunkturer ser ud til at vende, så den siddende regering får lidt medvind, og jeg tror heller ikke på, at den skal håbe på et ledelsessammenbrud i det største oppositionsparti.

Hvis Helle Thorning-Schmidt skal nå at få en enkelt valgsejr i hus, og dermed have et håb om dels at forblive formand for Socialdemokraterne dels at bevare statsministerposten, så skal der gang i en troværdig fortælling med ægte visioner NU - DET ER SIMPELTHEN SIDSTE UDKALD.

Har vi strammet den for meget?

Det kan vel komme bag på nogen, at der siden begyndelsen af 1990'erne er sket en stadig stigende skævvridning af vort samfund. De rigeste er blevet rigere og de fattigste fattigere – og den økonomiske krise i årene 2008 til 2013 har kun været en accelererende faktor, godt hjulpet af regeringernes krisehåndtering med sparekrav på sparekrav – også benævnt reformer.

Til belysning af denne problemstilling forestiller jeg mig en person, hvor kendsgerningerne er følgende:

• ufaglært med Folkeskolens Afgangsprøve som eneste 'teoretiske' grundlag
• haft arbejde kontinuerligt siden afslutningen af skoleuddannelsen, men har nu været arbejdsløs i længere tid (falder snart for 2 års reglen)
• har pådraget sig en kronisk lidelse, der skal behandles med en relativ dyr medicin, som der faktisk ikke er penge til i det budget, der egentlig ikke findes, idet pengene er så få, at man kun med nød nød og næppe klarer dagligdagen
• har intet misbrug af hverken tobak, alkohol eller andre euforiserende stoffer

Man kan sige, at den pågældende 'kun' er arbejdsløs og sygdomsramt.

Har vi som samfund strammet skruen for meget, når en borger som ovennævnte ikke har råd til at købe den bedste medicin, men må nøjes med den næstbedste, der kun lige akkurat er råd til?

Sættes eksemplet i relation til, at spekulationsgevinster bidrager mere til bruttonationalproduktet end egentlige arbejdsindtægter, forekommer det mig at være ikke så lidt bizart, ikke sandt?

Så er udviklingen da skæv! - Og politikerne må have sat kikkerten for det blinde øje, når de ikke forholder sig til virkeligheden for en efterhånden forholdsvis stor gruppe mennesker.

Politikernes virkelighed forekommer at være meget langt fra den gruppe borgeres virkelighed – måske lige så langt væk, som kløften mellem de rigeste og de fattigste er dyb? - men lige nu er der jo valgkamp, og så er der ingen grænser for, hvad man agter at gøre så at sige for alle!

Et samfund med de mangler er ikke holdbart, og spørgsmålene er: Hvornår kollapser det, og hvad gør vi ved det?

Den liberale kapitalisme er på vej til at køre samfundet i sænk, ligesom kommunismen gjorde det i Østeuropa og Sovjetunionen.
Jeg er tilbøjelig til at give den konservative tidligere statsminister Poul Schlüter ret, da han sagde: ”Ideologi er noget bras”.

Opfordringen må være, at såvel de europæiske som de nationale politikere på centrum-venstrefløjen finder visionerne og fortællingen frem og gør noget konkret for at mindske den stigende ulighed. Come on!!

Vækstplanen maj 2014

Vor populære regering med matriarkatet i spidsen fremlagde forleden en vækstplan, som med deres egne ord ikke var imponerende i størrelse, men til gengæld ville den kunne virke.

Og det er jo glimrende. Der er sikkert flere gode initiativer, der skal kunne skabe vækst. Det tror jeg på, og for ikke altid at blive sømmet op som en af de to gamle sure mænd i 'The Muppet Show' (alene en henvisning til dette hedengangne tv-show virker jo mildest taget alderstegent), vil jeg gerne her henlede opmærksomheden på, at regeringen trods alt har gennemført flere forslag, som må tælle på plussiden, når regnskabets time om senest halvandet årstid indfinder sig, fx afskaffelse af fattigdomsydelsen, energiforliget og – ja, lige i øjeblikket rinder der mig ikke mere i hu. Man skal jo hele tiden huske på alternativet – og det er ikke rart. Det må dog ikke være særligt opløftende at blive (gen)valgt som det mindste af to onder, vel?

 

Nå, tilbage til vækstplanen, som jo altså også indeholder nogle tidsler, fx lettelserne omkring energidelen og så det, jeg vil hæfte mig ved her, nemlig 'Ophævelse af danske særregler på fødevareområdet', hvor regeringen ønsker at ophæve en række danske særregler, der medfører omkostninger for virksomhederne, men som samlet set ikke bidrager til at øge forbruger- og fødevaresikkerheden, [siger de]. Regeringen vil ophæve særregler og -ordninger svarende til 74 mio. kr. i årlige byrder, herunder bl.a. krav om hygiejne-uddannelse, krav til betegnelsen for alkoholfrie øl samt særregler vedr. opvarmning. Desuden forenkles reglerne for tilsætning af næringsstoffer til fødevarer betydeligt.

Her er det 'krav om hygiejne-uddannelse',der er det kriminelle, og Dan J. - det er en ommer. Det er småpenge, ca. 60 mill. kr. i flg. din egen udtalelse til DR Nyhederne fredag morgen, det drejer sig om ift. den sikkerhed, forbrugerne har, når de ved, at kokke og ansatte i restauranter og på spisesteder har gennemgået en obligatorisk og godkendt uddannelse i renlighed og kendskab til, hvordan man gebærder sig i forbindelse med tilberedelse af mad- og drikkevarer. Det skal nu erstattes af fx 'sidemands-oplæring' i den enkelte virksomhed. Det er ikke betryggende. De 60 mill. kr. kan så let som ingenting blive erstattet af sygdom, fravær og indlæggelser, til en værdi af måske 70 mill. kr. eller endnu mere, så det er en dårlig forretning for samfundet, for slet ikke at tale om, hvad det betyder for den, der bliver ramt af de bakterielle infektioner, der uvægerligt vil komme i slipvinden af dette dårlige forslag.

Et andet forslag på fødevareministeriets område angår slagterierne, hvor kontrollen er effektiviseret meget gennem de senere år. Regeringen ønsker at fortsætte effektiviseringerne på området således, at omkostningerne nedbringes med yderligere 28,5 mio. kr. frem mod 2020. Det er sandelig heller ikke betryggende, fordi effektiviseringer betyder personalenedskæringer, og så vidt jeg har forstået, løber de rigeligt stærkt i forvejen på slagterierne, hvilket som bekendt medfører stress, jag og uopmærksomhed. Og det er heller ikke godt for fødevaresikkerheden.

Så Dan J.: ”Du er en af de få troværdige socialdemokrater i regeringen, og her er du blevet snigløbet af damerne. Min opfordring er derfor: ”Op på hesten igen og nedkæmp disse dårligdomme”. Held og lykke med det!”

 

 

1. maj – arbejdernes kampdag.

Det var den første maj i går. Det har givet anledning til refleksioner, inspireret af dagen naturligvis, af samfundsudviklingen og en foredragsrække på Folkeuniversitetet (Emdrup) om 'Penge'.

På arbejdernes kampdag er der behov for at reflektere lidt over den demokratiske udvikling i landet, hvor de traditionelle socialdemokratiske værdier har været grundlæggende for den velfærd, der gennem næsten et helt århundrede er blevet opbygget.

Velfærden forekommer at være truet – næsten dramatisk – på sin eksistens.

De traditionelle værdier om at drage omsorg for de svageste og støtte op om fællesskabet ser ud til at være blevet afløst af egoisme og individualisme – altså liberalistiske og kapitalistiske kerneværdier, ”Enhver er sin egen lykkes smed”. Hallelujaaaah og Amen!

Samtidig er der paradoksalt nok også kræfter blandt de herskende en tydelig tendens til kontrol. Uhada – vi skal endelig sørge for, at ingen – og slet ikke de offentligt ansatte og mennesker tilhørende socialklasse 5 (og måske også 4) – nasser eller snyder for skatteydernes penge.

Det er derfor tankevækkende, at vi har outsourcet retten til 'at slå mønt' til bankerne, som nu i lang tid ikke har været alt for fine i kanten med hensyn til at følge reglerne og være ansvarsbevidste samfundsinstitutioner. Danmarks Nationalbank garanterer kun for 6% af pengeomsætningen i dette land, nemlig de mønter og pengesedler, der er i omløb. De resterende 96% er elektroniske penge, altså tal på kontoopgørelser uden reel fysisk tilstedeværelse. Systemet fungerer kun, fordi vi – stadig og på trods af adskillige finansielle skandaler – har tillid til, at bankerne i det store og hele opfører sig ordentligt. Kapitalisterne har i den forbindelse også sørget for at indføre afdragsfrie lån til ejendomsbesidderne – også de, der ikke kan betale, men håber, det hele nok går alligevel, mens de rige stille og roligt afventer kaos og flytter deres elektroniske penge ud af landet.

Læg dertil, at Verdensbanken på globalt plan har gjort op for 2012, at kun 2% af verdens pengeomsætning kan føres tilbage til betaling for varer og tjenesteydelser, mens de øvrige 98% er finansielle transaktioner, foretaget på splitsekunder via computersystemer og uden reel fysisk værdiskabelse. Tankevækkende, ikke sandt ? - Og i sandhed skræmmende ('The Wolf of Wall Street')!

Menneskene bag disse transaktioner er de samme, som presser politikere til at kræve offentlige besparelser, der medfører øget arbejdsløshed; især er det gået ud over de unge – de kalder det 'nødvendighedens politik' Det er næsten for spændende, hvordan den hårdt ramte generation vil agere i samfundet, når og hvis de kommer til fadet..

Jeg synes, det er mere dækkende at sige, at 'De kloge narrer de mindre kloge' – og at de finder sig i det, fordi kræfterne til ikke at gøre det, endu ikke er til stede. De mindre kloge bliver nemlig spist af med vin, brød, fest og underholdning.

Og så en første maj, som måske burde omdøbes til 'først mig'.

Teknologiens store muligheder bliver brugt i liberalismens og kapitalismens tjeneste til at overvåge samfundet, og det er desværre nok først, når de rige føler sig gået for nær, at der vil blive gjort noget for at stramme reglerne og indføre stærke sanktioner mod de mennesker, institutioner og firmaer, der bryder reglerne. At der har været en debat i samfundet om de negative muligheder i form af overvågning, at herskerne overvåger deres vælgere, betyder ikke noget, før herskerne selv føler sig truet af de digitale muligheder. Så sker der sikkert noget, sikkert også fordi, en del af overvågningsskandalerne har fået en stor pressedækning. Men mon ikke initiativerne bliver skruet sådan sammen, at det først og fremmest det ikke-herskende lag, som fortsat vil blive overvåget?

At første maj skal forblive en kampdag er klart. Spørgsmålet er bare, hvis kampdag?