Bananrepublik eller på vej dertil?

Det er vel rimeligt til en begyndelse at forklare, hvad jeg opfatter som en 'bananrepublik'!

Det går tilbage til 60-70'erne i sidste århundrede, hvor især de mellem- og sydamerikanske stater blev regeret af mindre eller – mest – mere korrumperede ledere, hvor jungleloven herskede til gavn for de få rige og ulempe for langt den største del af en fattig befolkning, hvor man overvågede eller fængslede indbyggere med andre synspunkter end magthavernes, og hvor en vigtig eksportvare var bananer.

Hvorfor synes jeg så, at det måske er et problem her i det velstående Danmark? - Her har vi da ikke korruption? Her følger såvel myndigheder som befolkning reglerne og tager ikke sig selv til rette? Her er uligheden jo ikke særlig stor? Her lever vi da op til salig Grundtvigs ord om at 'få har for meget og færre for lidt'? Her overvåges vi da ikke hverken på gader, veje, pladser eller stræder for ikke at nævne i det digitale rum?

Er det sådan, eller tager jeg fejl? Naturligvis kan man altid finde nogle eksempler, som kan støtte ovennævnte, fx skattemyndighederne, fx politikeres undladelser, fordi de er nødt til at tage hensyn til 'nødvendighedens politik', fx at en meget stor del af befolkningen har vældig travlt på vejene, så de for en 'enkelt gangs skyld' lige er nødt til at overskride hastighedsbegrænsningerne, tale i telefon eller lignende, og fx at den markedsorienterede økonomi i kapitalismens/nyliberalismens omfavnelse har medført, at der er markant flere hjemløse og meget fattige mennesker end, der har været før.

Endelig har der vel aldrig nogensinde været opsat flere tv-kameraer på offentlige og private bygninger og langs med vejene, myndighederne kan til alle tider forlange udskrifter fra internetudbydere og teleselskaber for at kunne kortlægge den enkeltes færden og måske mørke gerninger.

Det kan meget vel hænde, at ovenstående er udtryk for et sortsyn, der er helt urealistisk og fordrejet, men ikke desto mindre er det de refleksioner, jeg ofte har, når jeg prøver at følge med i den aktuelle samfundsdebat i såvel de trykte som digitale medier. Men måske er det bare et vilkår, når nødvendighedens politikere nedprioriterer demokratiet samt ser stort på, hvad man evt. har lovet at gennemføre, og teknologien dertil giver magthaverne – desværre også svindlerne – mulighederne for identitetstyveri.

Udviklingen lader sig som bekendt ikke skrue tilbage, men det er pinedød nødvendigt, at debatten holdes i live – og meget gerne øges – og derfor er det nødvendigt med et højt dannelses- og uddannelsesniveau, hvor demokratiske værdier sættes i højsædet.

Lad os holde politikerne og mediernes ledende folk fast på dette.