Det går
tilbage til 60-70'erne i sidste århundrede, hvor især de mellem- og
sydamerikanske stater blev regeret af mindre eller – mest – mere
korrumperede ledere, hvor jungleloven herskede til gavn for de få
rige og ulempe for langt den største del af en fattig befolkning,
hvor man overvågede eller fængslede indbyggere med andre
synspunkter end magthavernes, og hvor en vigtig eksportvare var
bananer.
Hvorfor synes jeg så, at det måske er et problem her i det velstående Danmark? - Her har vi da ikke korruption? Her følger såvel myndigheder som befolkning reglerne og tager ikke sig selv til rette? Her er uligheden jo ikke særlig stor? Her lever vi da op til salig Grundtvigs ord om at 'få har for meget og færre for lidt'? Her overvåges vi da ikke hverken på gader, veje, pladser eller stræder for ikke at nævne i det digitale rum?
Er det
sådan, eller tager jeg fejl? Naturligvis kan man altid finde nogle
eksempler, som kan støtte ovennævnte, fx skattemyndighederne, fx
politikeres undladelser, fordi de er nødt til at tage hensyn til
'nødvendighedens politik', fx at en meget stor del af befolkningen
har vældig travlt på vejene, så de for en 'enkelt gangs skyld'
lige er nødt til at overskride hastighedsbegrænsningerne, tale i
telefon eller lignende, og fx at den markedsorienterede økonomi i
kapitalismens/nyliberalismens omfavnelse har medført, at der er
markant flere hjemløse og meget fattige mennesker end, der har været
før.
Endelig
har der vel aldrig nogensinde været opsat flere tv-kameraer på
offentlige og private bygninger og langs med vejene, myndighederne
kan til alle tider forlange udskrifter fra internetudbydere og
teleselskaber for at kunne kortlægge den enkeltes færden og måske
mørke gerninger.
Det kan
meget vel hænde, at ovenstående er udtryk for et sortsyn, der er
helt urealistisk og fordrejet, men ikke desto mindre er det de
refleksioner, jeg ofte har, når jeg prøver at følge med i den
aktuelle samfundsdebat i såvel de trykte som digitale medier. Men
måske er det bare et vilkår, når nødvendighedens politikere
nedprioriterer demokratiet samt ser stort på, hvad man evt. har
lovet at gennemføre, og teknologien dertil giver magthaverne –
desværre også svindlerne – mulighederne for identitetstyveri.
Udviklingen
lader sig som bekendt ikke skrue tilbage, men det er pinedød
nødvendigt, at debatten holdes i live – og meget gerne øges –
og derfor er det nødvendigt med et højt dannelses- og
uddannelsesniveau, hvor demokratiske værdier sættes i højsædet.
Lad os
holde politikerne og mediernes ledende folk fast på dette.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar