Landsdelsorkestrene.
Dette års reportageserie om store danske orkestre vil handle om de 5 landsdelsorkestre, nemlig Aarhus-, Aalborg-, Odense-, Sønderjyllands- og Sjællands Symfoniorkestre. Overordnet set er der 8 store orkestre i Danmark. 3 statsorkestre (Det Kongelige Kapel, Radiosymfoniorkestret og Radioens Underholdningsorkester) og de 5 nævnte landsdelsorkestre, som alle administreres efter Musikloven fra 2003 med senere justeringer. Musikloven er oprindelig fra 1976 og verdens første.
Musiklovens § 4 beskriver landsdelsorkestrenes hovedopgaver, som bl.a. er

• at afholde orkesterkoncerter omfattende et alsidigt repertoire af såvel ældre som nyere og nye musikalske værker, herunder nordiske og i særdeleshed danske værker, der er komponeret efter år 1900,
• i et rimeligt og kunstnerisk forsvarligt omfang at være til rådighed for ballet- og musikdramatiske forestillinger, herunder forestillinger med Den Jyske Opera, og for det stedlige musikkonservatorium som professionelt studieorkester,
• efter behov og i rimeligt omfang at afholde koncerter i og uden for landsdelen.

Orkestrene er offentligt støttet af henholdsvis de kommuner, de er placeret i, og staten, samt de indtægter de selv skaffer sig i form af sponsorater og billetindtægter.

Vi lagde ud med at besøge Aarhus Symfoniorkester, en vinterdag primo januar, i marts var turen kommet til Odense Symfoniorkester, og her i slutningen af den sidste forårsmåned tager vi en tur i Tivoli til

Ét orkester – to identiteter:

Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester og Tivolis Symfoniorkester

Solen skinner, det er rimelig varmt, og S-togene kører til tiden. Fra Hovedbanegården spadserer jeg hen ad Tietgensgade for at møde Tivolis kommunikationsmedarbejder Charlotte Kany ved Tivolis personaleindgang. Jeg kommer i god tid og har derfor lejlighed til at betragte et vældigt liv lige inden for porten, hvor forskellige håndværkere med deres køretøjer er i fuld gang med dagens dont, inden Den gamle Have modtager sine gæster fra nær og fjern.

Orkesterprøven

Charlotte Kany henter mig, og vi går hen til Tivolis Koncertsals sceneindgang.Det er aftalt, at jeg skal overvære lidt af prøven her til formiddag. Jeg overlades til produktionsleder Katrine Lund Basbøll, og vi lister stille fra bagscenen, forbi harpen og ned i salen, hvor jeg slår mig ned på en af de bagerste rækker.

Orkestret øver til torsdagens koncert, hvor 'Finlandia' og 'Symfoni nr. 1 i e-moll' af den finske nationalkomponist Jean Sibelius og 'Klaverkoncert i a-moll' af Robert Schumann er på programmet. Klaverkoncertens solist er det 21-årige verdensnavn Benjamin Grosvenor, og orkestret dirigeres af finske Santtu-Matias Rouvali, der efter et succesfuldt samarbejde i sæsonen 2011-2012 tiltræder som 1. gæstedirigent for Copenhagen Phil fra efteråret 2013.

Der arbejdes intenst, og den unge dirigent dirigerer med hele sin spinkle krop, forklarer talende og nynnende orkestret, hvordan han ønsker musikken spillet. Det er fantastisk at overvære den inspiration og koncentration, der som radiobølger fylder scenerummet.

 Fra orkesterprøven til 'Symfoni nr. 1 i e-moll' af Jean Sibelius. Dirigenten er finske Santtu-Matias Rouvali. (foto: Benny Pedersen)

Efter ca. 20 minutter henter Katrine mig, og vi spadserer gennem Haven, forbi Glassalen og langs med Tivolisøen hen til 'Slottet', hvor jeg skal tale med Tivolis musikchef Henrik Engelbrect. Vi bevæger os ad smalle gange og trapper op under taget. Henrik Engelbrect tager imod i et ganske ydmygt kontor, hvor H.C. Lumbyes portræt hænger på væggen over for Henrik Engelbrecht og holder et vågent øje med, at Den gamle Haves klassiske musikliv forvaltes på en god og ordentlig måde.

 

Lidt historie

Det er nødvendigt med et kort fragmentarisk historisk tilbageblik. Copenhagen Phil kan skrive sin historie tilbage til 1843, hvor Georg Carstensen åbnede Tivoli i København.

Til at forestå musikken i Tivoli engagerede Georg Carstensen den populære komponist og dirigent H.C. Lumbye og hans orkester: “Det Lumbyeske Selskab”. Selskabet bestod af 22 musikere og spillede hovedsagligt “koncerter à la Strauss”, og siden har Lumbyes musik været fast 'inventar' i Tivoli.

Få år efter blev “Det Lumbyeske Selskab” udvidet til 33 musikere, tog navneforandring til Tivolis Symfoniorkester og begyndte at give symfonikoncerter. Orkestrets musikere var kun fuldtidsansat i Tivolisæsonen frem til 1965, hvor det lykkedes at få alle musikere fastansat året rundt ved oprettelsen af Sjællands Symfoniorkester.

Fra sæson 2013/2014 skiftede orkestret endnu en gang navn og hedder nu “Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester”.

Orkestret deler fortsat året mellem en sommersæson i Tivoli og vintersæsonen med symfonikoncerter i København og på hele Sjælland. Tivoli køber således i dag ydelser fra den selvejende institution ”Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester”, og man kan sige, at det er den omvendte verden i forhold til begyndelsen.

Copenhagen Phil, som er forkortelsen af det relativt lange navn, er i dag et landsdelsorkester og en moderne kulturinstitution, der både giver store symfoniske musikoplevelser og arbejder målrettet med musikundervisning og formidling til børn og unge. Orkestret spiller årligt mere end 100 koncerter, opera- og balletforestillinger for ca. 80.000 publikummer.

Copenhagen Phil har siden sæson 2009 / 2010 holdt til i konservatoriets koncertsal – DRs gamle Radiohus på Frederiksberg.

Tivolis musikchef

Henrik Engelbrecht tager venligt imod mig, og sekunder efter er jeg hvirvlet ind i en meget engageret talestrøm om Tivolis Symfoniorkester og planlægningen frem i tiden. Også her synes jeg, det er en god idé at trække nogle tråde frem i Henrik Engelbrechts karriere for at forstå fortællingen.

Henrik Engelbrecht har været musikchef i Tivoli fra marts 2010 og har derfor ansvaret for Tivolis Symfoniorkester, Tivoligarden og planlægningen af Havens klassiske musikliv. Det er arbejde, han er rigtig godt rustet til. Dels er han uddannet musiker (fløjtenist fra Det Kongelige Dansk Musikkonservatorium 1989) og har bl.a. spillet i Tivolis Symfoniorkester, dels har han arbejdet med den klassiske musik som studievært og redaktør i Danmarks Radio P2, og endelig har han været dramaturg ved Det Kongelige Teater med ansvar for casting, kunstnerisk udvikling og formidling af operaens produktioner. Derudover har han skrevet flere bøger og artikler. Han har haft jobbet som musikchef i Tivoli siden 2010.

Henrik Engelbrechts store erfaring i branchen gør, at han arbejder med en lang tidshorisont.

- Det er ganske enkelt nødvendigt, hvis man vil have aftaler med de store navne og give publikum de unikke musikoplevelser, som Tivolis Symfoniorkester sammen med disse kunstnere kan levere. Men sådan tænker alle de andre planlæggere i branchen naturligvis også, så det er noget, der rykker mere eller mindre ekstremt ud i fremtiden med den planlægning.

Naturligvis er hele 2014 helt på plads. 2014 er jo lige om hjørnet. Planlægningen af de næste år er begyndt, og på en stilfærdig bemærkning fra mig, om at der jo kan ske alverdens ting og sager i fremtiden, svarer musikchefen, at det er et vilkår, og der er jo tegnet kontrakter, og aftaler holder man. Skulle der ske noget uventet, så må man løse problemet, når det opstår.

- Den planlægningshorisont, jeg arbejder med her er jo kort i forhold til den, vi arbejdede med på Det Kongelige Teater, hvor det kunne dreje sig om 8 – 10 år, hvis man skulle engagere de bedste.

- Får man ikke som musikchef opbygget et netværk, man kan trække på i forbindelse med at få aftaler i hus til koncerter og andre kunstneriske begivenheder?

- Jo, jeg møder selvfølgelig både kolleger, agenter og kunstnere, når jeg rejser rundt i verden og søger efter de næste spændende musikere og dirigenter, men faktisk er en rigtig stor del af jobbet ret kedeligt; det er simpelthen hårdt arbejde ved computeren med mailkorrespondance, regneark og den slags.

- Hvordan oplever du, Copenhagen Phil og Tivolis Symfoniorkester har udviklet sig?

- Der er sket virkelig meget i de sidste 10-15 år. Jeg har selv spillet i orkestret som fløjtenist i 1980'erne, og dengang havde man stadig de såkaldte 'panikkoncerter', hvor orkestret spillede musikværker så at sige fra bladet – altså uden prøver. Man kunne dengang nå op på at spille måske 70 koncerter i sæsonen, og det siger sig selv, at niveauet så heller ikke var imponerende.

I dag spiller man måske 15-16 kvalitetskoncerter i løbet af en Tivoli-sommer, og det er et meget gladere orkester, vi har nu. Det er klart, at som professionel musiker er det ikke tilfredsstillende at levere noget, man egentlig ikke kan stå inde for. Det sker ikke i dag.

Der er også noget særligt i den kendsgerning, at man om sommeren spiller i Tivolis Symfoniorkester og om vinteren spiller i Copenhagen Phil – det giver en dynamik, som jeg tror, mange af musikerne synes godt om.

Tiden løber, og Henrik Engelbrecht ser diskret på uret, for der er opgaver, der venter på hans hånd, men inden jeg går, spørger jeg ind til ansættelsesprocedurerne i orkestret med de to navne.

- Som musikchef er jeg født medlem af dommerkomiteen. Når der er ledige stillinger i orkestret, sker der det, som altid sker i alle orkestre: Ansøgerne skal igennem et udskilningsløb. Og vi ansætter den, som spiller bedst den dag. Vi er ikke så interesserede i de formelle kvalifikationer – det er ikke en gang sikkert, at vi ser papirerne – det handler om at ansætte den musiker, som spiller bedst og passer til orkestret. Jeg er helt ligeglad med, om vedkommende er hvid, sort eller gul – hvis han/hun er den bedste, så ansættes vedkommende, naturligvis med en prøvetid.

På det afsluttende spørgsmål om, hvad folkeskolens musikundervisning eventuelt har betydet for uddannelsen af danske musikere, er svaret ret kontant, at her spilles musik på trods af folkeskolens musikundervisning. Og med det svar går jeg over til Koncertsalen for dels at tale med et par musikere, dels for at overvære lidt mere af dagens prøver.

To generationer.

Jeg har sat to af orkestrets musikere stævne for at få indtryk af, hvordan de menige orkestermedlemmer opfatter deres roller.

Det er Marie Louise Broholt Jensen, bratschist, kandidat fra Det kongelige Musikkonservatorium, nu soliststuderende og repræsentant for den unge del af orkestret, og Tage Christensen, klarinetist og repræsentant for den modne del af orkestret.

Marie Louise begyndte at spille violin allerede som 7-årig, men i 17-årsalderen skiftede hun til bratsch. Marie Louise begyndte sin musikerkarriere i musikskolen og blev mere og mere sikker på, at det skulle være musikvejen frem for dyrlægevejen, hun ville gå.

Hun ser i den grad glad ud for at have gjort dette valg.

Hun begyndte sin uddannelse i Aarhus, men flyttede siden til København og afsluttede både bachelor- og kandidatdelen dér. Hun er – ud over nu at være fastansat i Copenhagen Phil – også en del af ”Nightinggale String Quartet”, som skal have overrakt den ene af Musikanmelderringens to kunstnerpriser ved en koncert med Tivolis Symfoniorkester i Tivolis Koncertsal den 25. juli 2013.

Det er meget almindeligt, at orkestermedlemmer også engagerer sig i andre og mindre ensembler dels for at dygtiggøre sig dels for udnytte de muligheder, der ligger i variationerne – både med hensyn til andre musikværker og sammenspillet med andre musikere. På samme måde er der en del, som underviser fx i de kommunale musikskoler ved siden af det faste orkesterarbejde.

To generationer i orkestret med to identiteter:

Tage Christensen og Marie-Louise Broholt Jensen. (Foto: Benny Pedersen)

De er enige om, at det er privilegeret at arbejde som kunstner og orkestermedlem, selv om der naturligvis også kan være stunder, hvor man ikke er tilfreds med sine kolleger. De understreger begge, at det er nyttigt med de sociale sammenkomster, der er i orkestret, fordi man får talt sammen om både musik og andre emner på de busture, der er, når det ikke er Tivoli-sæson, men hvor det er landsdelsorkestret, der spiller. Man kan godt sige, at der er tale om et orkester med to identiteter.

Ligesom andre steder i landet er også Copenhagen Phil ramt af besparelser, idet orkestret pt. ikke er fuldt besat; de enkelte instrumentgrupper – måske især strygerne – kunne godt være flere. Ingen af de to vil skrive under på, at der er et hierarki mellem 'instrumenterne' i orkestret.

Begge giver de udtryk for, at det er godt med den forskellighed, man oplever som medlem af Copenhagen Phil. Der er en meget stor bredde i musikvalget. Dertil kommer, at man møder mange forskellige mennesker, når der spilles koncerter ude omkring på Sjælland i vintersæsonen, ligesom de forskellige pædagogiske tilbud til regionens skoler gør arbejdet spændende.

Orkestret er forpligtet til at undervise børn på hele Sjælland i klassisk musik, og derfor arbejder den pædagogisk ansvarlige medarbejder med orkestrets eget skoleundervisningsprogram, ”Musik på Tværs”. Dette tilbud giver elever på 3.-7. klassetrin og deres lærer(e) i regionen mulighed for for et symbolsk beløb at blive undervist efter orkestrets eget skolemateriale. Skolens lærere undervises af den pædagogisk ansvarlige i klassisk musikhistorie, symfoniorkestrets opbygning, instrumenter mv., og orkestrets musikere aflægger også skoleklasserne årlige besøg. Det er et forløb, der strækker sig over et helt skoleår, og kulminationen sker i foråret, hvor de mere end 5000 børn besøger koncertsalen på Frederiksberg og overværer specielt tilrettelagte skolekoncerter.

Tage giver udtryk for skepsis mht. folkeskolens musikundervisning – også ift. den nu vedtagne reform. Musikundervisningen er efter hans opfattelse helt afhængig af, at der på en skole er en ildsjæl som musiklærer. Timetallet er alt for lavt, hvis der for alvor skal kunne undervises i faget. Han ser dog det gode i reformen, at udefrakommende undervisere får mulighed at komme ind og bistå med undervisningen.

Han bemærker, at de pædagogiske initiativer simpelthen er en nødvendighed, hvis landsdelsorkestrene skal overleve.

Copenhagen Phils musikchef

Fra Tivoli og over i Vestergade 12 til et ældre beskedent byhus; der er en afstand geografisk, men ikke i graden af engagement. Det er her, Copenhagen Phil har sin administration, og hvor musikchefen, Uffe Savery, holder til i det daglige. Jeg ringer på dørtelefonen, bliver lukket ind og bevæger mig op til 2. sal, hvor jeg møder Uffe Savery på sit kontor, hvor flip-over-blade med et utal af ideer udgør det meste af tapetet. Vi sætter os ved det runde bord, og jeg mærker straks hans nærvær.

- Din vej til Copenhagen Phil?

Jeg er musiker fra inderst til yderst, men det var først i slutningen af 2. gymnasieklasse på Sct. Annæ Gymnasium, jeg besluttede, at jeg ville leve af det. Men jeg har beskæftiget mig med og udøvet musik altid, og jeg spillede i Tivoligarden, fra jeg var 10 år.

Jeg er nysgerrig og kan godt lide at udforske, og den del af mig har jeg taget med ind i musikken. Som leder af Copenhagen Phil bruger jeg også den søgende del af mig, og når jeg har fundet noget, jeg kan mærke, jeg vil bruge, har jeg også modet til at gå forrest. Som selvstændig musiker er morgendagen afhængig af ens kreativitet og udforskning af nye ideer, og hele dette tankesæt tager jeg som leder med ind i Copenhagen Phil.

I løbet af 2005 blev jeg nysgerrig efter, hvad ledelse kunne være, og jeg tog en diplomuddannelse i 'Kunst og Kultur'. Efter det blev jeg ansat som leder af musikstedet 'Pumpehuset', men økonomien dér havde det meget dårligt, og det var ikke muligt at rette den op. 'Pumpehuset' måtte gå konkurs, men umiddelbart efter blev jeg ansat som leder af dette orkester, og jeg kunne med det samme mærke, der var en god kemi mellem orkestret og mig. Jeg er glad for det match og har nu været her i 3 år.

Det er imidlertid meget vigtigt for mig at være udøvende musiker, så jeg spiller stadig i Safri Duo. Det giver mig megen energi.

- Hvad vil du med Copenhagen Phil?

Jeg vil hellere sige vi, fordi ledelse er noget, vi definerer i fællesskab. Jeg lægger meget vægt på det relationelle. Jeg er ikke kommet med en færdig pakke, men har stillet mig til rådighed for en udvikling, som jeg gerne vil udfolde sammen med orkestret. Det er et job med et stort ansvar, men i al beskedenhed tror jeg, at jeg egner mig til det, og selv om Tivoli lejer orkestret i sommerperioden, har jeg stadig det personalemæssige ansvar og tager de samtaler, som orkestrets medlemmer evt. føler behov for.

Men selve driften gennem udlejningsperioden har Henrik Engelbrecht ansvaret for, og det er jo lidt specielt. Det er min fornemmelse, at orkestret hele tiden oplever inddragelse og mulighed for at påvirke, hvad der sker med dem, altså medejerskab.

- Hvordan gør du?

Noget af det første jeg gjorde, da jeg var blevet ansat, var at afholde en workshop for en god del af orkestrets medlemmer. Det vigtige for mig var at høre 'orkestrets stemme', og mennesker kan meget mere, end de tror, og kan vi skabe nogle rammer for alt det, medlemmerne kan, så opbygges der resurser. Det bliver meningsskabende, og motivation og den enkelte hænger sammen.

På workshoppen fik vi udviklet nogle nye koncertideer, og året efter præsenterede vi så konceptet '60 minutes', som henvender sig til et andet publikum end de, der normalt går ind og hører en koncert.

Visionen for orkestret blev også udviklet på workshoppen, og den er kort fortalt, at vi skal være et aktuelt orkester og relevante for et bredt publikum. Vi skal ligesom i Danmarks Radio have forskellige programflader.

Samarbejdet med de lokale folkeskoler ('Musik på Tværs' og 'Byggesten') og musikskoler arbejder vi også på til stadighed at udvikle.

- Folkeskolens musikundervisnings betydning for uddannelsen af danske musikere. Har du bemærkninger til det?

Det er jo et stort område, men til en begyndelse vil jeg sige, at kreativitet/innovation er et forsømt område i folkeskolen. Når vi i samarbejde med skolerne og laver førnævnte projekter, er det naturligvis med en forhåbning om, at det vil vokse og få en øget betydning regionalt.

Vi taler lidt om den styrkelse af musikundervisningen, folkeskolereformen medfører og er enige om, at det egentlig er synd, at musikundervisningen slipper eleverne efter 6. klasse.

Efterhånden som eleverne bliver ældre, kan der jo gennemføres flere og flere aktiviteter, men måske regner man lidt optimistisk med, at musikskolerne så overtager eleverne.

Uffe Savery bemærker, at i USA går eleverne i skole med bøger under den ene arm og et instrument under den anden, og hver skole med respekt for selv har sit eget orkester – måske endda flere.

Derovre tillægger de åbenbart musikken større betydning for dannelsen.

- Afslutningsvis: Hvad er opgaverne for Copenhagen Phils musikchef i sommerperioden?

Jeg har sindssygt travlt, bl.a. fordi vi er en lille administration. Og så arbejder vi med at skabe 'World On-line Orchestra', som er et digitalt koncept, hvor publikum er med til at udvælge repertoiret, høre de enkelte orkesterstemmer og sågar selv kan medvirke. Vi vil invitere mennesker ind i den symfoniske maskine, hvor den enkelte selv kan medvirke, optage det som filmklip og dele det med andre på internettet.

Det er et kæmpeprojekt, og det har jeg vældig travlt med. Vi samarbejder med South Bank Center i London om projektet.

Dertil kommer, at jeg naturligvis også har travlt med planlægningen af de næste sæsoner.

Det er et meget innovativt og travlt menneske, jeg har siddet overfor, og som nu glæder sig til at holde ferie. Jeg siger tak, fordi jeg har måttet komme og tale med ham, ønsker ham en rigtig god ferie og går ned på Vestergade op mod Rådhuspladsen, hvor det larmende metrobyggeri er et helt andet koncertkoncept.

Faktaboks:

Copenhagen Phil har 70 fastansatte konservatorieuddannede musikere i alle aldre. 2 vakante stillinger pt.

Administrationen består af 8 fastansatte personer: Musikchef, producent, økonomichef, kommunikationsansvarlig, pædagogisk ansvarlig, to produktionsledere og en nodearkivar. Alle på nær økonomichefen og den kommunikationsansvarlige har en musisk uddannelse.

Kulturministeriet støtter orkestret årligt med ca. 40 millioner kroner. Med de 40 millioner følger en række forpligtelser (se nedenfor). Dertil lejer Tivoli orkestret hver sommer, hvilket er en uundværlig indtægt.

Copenhagen Phil afholder ”60 minutes” koncerter – som er orkestrets eget koncertformat. Koncerterne har til formål at få et nyt publikum ind i koncertsalen, hvilket efter en levetid på to år er lykkedes over al forventning. Disse koncerter støttes af Nordea-fonden og Det Obelske Familiefond.

Kilder:

”Tivoli Festival 2013” af Henrik Engelbrecht
www.copenhagenphil.dk   
http://www.tivoli.dk/da/festival/bag+om+musikken/tivolis+symfoniorkester/musikere/