Hvad mener ministeren?

Samtale med kulturminister Marianne Jelved om forbindelserne mellem folkeskolen, kulturen og det kreative-musiske fagområdes placering heri – især faget musik.

 

Tekst: Thomas Hovaldt og Benny Pedersen

Foto: Asger Simonsen

Kulturminister Marianne Jelved i samtale med Thomas Hovaldt (th) og

Benny Pedersen

 

En fredag sommereftermiddag mødes fotografen og vi i kulturministeriets gård med den berømte trappe, hvor protesterende kunstnere en gang i 1970'erne sad og røg hash. Vi går op ad trappen og ind i modtagelsen, hvorfra vi bliver henvist til avisstuen på 1. sal. Vi er kommet i god tid, kan småsnakke lidt og beundre møblerne, inden vi bliver hentet og på en lang række marcherer ad gange og et kontorlandskab i moderne stil for at ende i det hæderkronede gamle kulturministerhjørnekontor, hvor Marianne Jelved på sin stille og rolige måde byder velkommen.

Der er sat kaffe og vand frem, og ministeren skænker selv kaffen op og sætter sig afventende i sofaen. Vi giver til en begyndelse et kort rids over, hvorfor 'Musikmagasinet' ønsker at have en samtale med kulturministeren, nemlig at vi gennem det sidste års tid via de musikere, vi har talt med i dels de militære orkestre og dels i landsdelsorkestrene har fået en opfattelse af, at musikundervisningen i folkeskolen er dårlig, og at det nødvendige samspil mellem folkeskole og musikskole ikke fungerer godt nok. For god ordens skyld orienterer vi tillige kort om baggrunden for DAM og DAMs arbejde.

Det vil Marianne Jelved gerne give et bud på. Hun trækker en linie fra folkeskoleændringerne i 2002, hvor man indførte tre blokke i tre forløb i folkeskolen: Den humanistiske, den naturfaglige og den praktisk-musiske fagblok, og timetallet for hver blok blev udmøntet som en sum for indskoling, mellemtrin og udskoling. Det gav kommuner og skoler en fleksibel mulighed for at tilrettelægge undervisningen på hvert trin i grundskolen. Intentionen var således god nok, men de samme instanser brugte fleksibiliteten rimelig kreativt, bl.a. i forbindelse med projekt- og temaforløb. Denne planlægningsmulighed kombineret med PISA-undersøgelser og nationale prøver underminerede fagene i den praktisk-musiske fagblok, fordi der blev lagt vægt på de boglige og 'målbare' fag på en ubalanceret måde.

”Grisen bliver jo ikke federe af at blive vejet og vejet og vejet”, sagde en radikal politiker den gang, mens den daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs talte om 'funktionelle analfabeter'.

 

- Hvorfor synes du, at musik er vigtigt?

- Fordi musik er en grundlæggende aktivitet for et barn. Børn elsker jo at synge, bruger remser og har rytmen i sig – det er en del af deres læring, deres udvikling og deres kropsbevidsthed. Musik er også en oplevelsesform, der appellerer meget til følelser og emotionelle reaktioner. Musik er en del af deres dannelse. Musik har den fantastiske fordel, at den er bedst i fællesskab med andre og skaber den erfaring, at andre regner med, at hver yder sit for at få oplevelser. Det kan man ikke opnå i alle fag – men i musik kan man. Der er mange elementer i musik, der rækker langt videre end i så mange andre fag. Derfor er det helt afgørende, at børn møder musik – og udøver musik.

Indledningsvist berettede vi om, at de professionelle musikere oplevede, at fødekæden fra grund- og musikskolerne til de professionelle orkestre var knækket.

Vi kommer tilbage til dette emne. Marianne Jelved tager fødekæden først og understreger, at musikundervisningens fødekæde allerede begynder i førskolealderen i børneinstitutionerne, hvorefter det bliver skolernes opgave og ansvar at videreføre musikundervisningen.

Hun glæder sig over, at der med den netop vedtagne folkeskolereform bliver givet 2 lektioner mere til musik, sådan at eleverne modtager 2 lektioner musik på hvert af klassetrinnene fra 1. til 5. klassetrin, mens det forbliver uændret på 1 lektion på 6. klassetrin, hvorefter grundskolens obligatoriske musikundervisning slutter. Samlet set bliver der altså givet 2 lektioner mere til musik som følge af folkeskolereformen. Dertil kommer, at der i årene frem til 2020 afsættes 1 mia. kr. til efter/videreuddannelse af lærerne, så alle lærere har kundskaber på liniefagsniveau i de fag, de underviser i.

 

Marianne Jelved fortæller om regeringens initiativer

 

Marianne Jelved påpeger, at det er meget vigtigt, at man på skolerne er meget bevidste om, at regeringen og offentligheden prioriterer, at der finder relevant undervisning sted såvel i fagene som i den understøttende undervisning. Ministeren tilføjer, at det er vigtigt, at ligeværdigheden mellem de boglige og de praktisk-musiske fag respekteres.

Det er det hele barn, skolen skal tilgodese, og derfor er det utilgiveligt, at musikundervisningen har været forsømt.

 

- Antallet af elever i musikskolerne er faldet, og de tidligere midler i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 3 er forsvundet. Hvilke bemærkninger har du til det?

- Jeg er ikke enig i, at musikskolerne mangler de tilstrækkelige midler til at give børn muligheden for at lære at spille på et instrument – på trods af at egenbetalingen stiger, og antallet af musikskoleelever falder.

Jeg mener egentlig, at musikskolerne lever op til forventningerne og lærer eleverne at håndtere et instrument, give koncerter osv. Jeg er i hvert fald ikke vidende om, at de ikke skulle gøre det.
 

- Nej, men problemet er, at der er for få elever, som benytter sig af tilbuddet.

- Ja, men staten kan jo ikke sige til forældrene, at de skal sætte deres børn i musikskolerne. Det må jo være frivilligt, men i skolen skal der bedrives kvalificeret undervisning i musik.

Den engagerede minister forklarer, argumenterer og gestikulerer

 

 

- Har dette noget at gøre med, at vi i disse år ser en tendens i tidsånden fra dannelse til marked? Altså, at det kun er de 'målbare fag', der skal styrkes?

- Stadigvæk, så er der tale om et tilbud, når vi taler om musikskolerne. Hvis der i spørgsmålet ligger noget i retning af, om jeg vil tilføre musikskolerne flere penge, så må jeg sige, at det vil jeg ikke.

Men det ligger i reformen, at folkeskolerne forpligter sig til et gensidigt samarbejde med lokalsamfundets foreninger og kulturelle institutioner – herunder selvfølgelig også musikskolerne.

Jeg har deltaget i en del møder rundt om i hele landet under et projekt, vi kalder 'KulturDanmark', og der foregår ekstremt meget i lokalt regi. Der er rigtig meget appetit på at igangsætte aktiviteter, som kan være med til give børn nogle sanselige oplevelser. Nogle børn har så nogle særlige talenter, og alle børn har ret til at vise, hvad de kan. Skolerne skal respektere, at læreruddannede og pædagoger selvfølgelig har ret til at undervise børn, men at også andre fx kunstnere og håndværkere kan yde deres bidrag i skolens undervisning og liv samt give inspiration fra deres håndværk.

Der er taget initiativ til at sammensætte arbejdsgrupper på tværs af ministerier, kommuner og faggrupper, og de skal prøve at komme med bud på, hvordan man kan gøre dette til virkelighed. Aftalen om folkeskolereformen lægger op til dels at styrke kvaliteten på det faglige område, dels at det kan ske på nye og andre måder.
 

- Hvad mener du om, at folkeskolereformen vil give mulighed for at oprette særlige elite musikfolkeskoler?

- Det er noget, som vi godt kunne tænke os at udbrede til hele landet

 

- Er der kontakt mellem dit ministerium og Christine Antorinis børne- og undervisningsministerium?

- Ja, der er tæt kontakt – både i embedsværket og på ministerniveau. Der har bl.a. været fællesmøder mellem museer, idrætsorganisationer, billedkunstforeninger, musikskoler og ministerierne om emnet, og fx kan elever jo opfylde en del af deres undervisningsforpligtelse ved at modtage undervisning på en musikskole.

 

- Hvordan gør vi musik til en identitet, der rækker ud over barnets selvudfoldelse?

- Det gør vi ved at sikre undervisningens kvalitet, herunder evt. med inddragelse af konservatorieuddannede musikere.

 

- Vi begynder jo alle som amatører. Hvordan ser du amatørmusikken som kulturbærer fremover?

- I dette land er vi begunstigede med at rigt foreningsliv, og kunsten er så at give disse foreninger nogle rammer, de kan fungere under, så alle kan være med – det er bredden – og de, som kan og vil gå videre, får muligheden for det. Amatørisme erstattes derved af professionalisme.

Fx er Herning kommune med sin screening af alle børn med henblik på musik et eksempel på dette, og det er blot en enkelt kommune – det siger noget om det potentiale, der er.
 

- Under forudsætning af at folkeskolens musikundervisning lever op til forventningerne, har du så et bud på, hvordan vi kan fastholde eleverne i en musikalsk retning?

- Det er oplagt at skabe nogle relationer mellem skoler, elever, forældre og det lokale musikliv. Vi har et meget levende civilsamfund, og det vil være fuldstændig ærgerligt, hvis skolerne vender ryggen til det, der foregår uden for lågen i stedet for at inddrage det i skolens hverdag.

Marianne Jelved turde næsten ikke sige det, men skolen som lokalt kulturcenter vil være oplagt her.

På spørgsmålet om, hvilken slags musik kulturministeren hører, kommer svaret hurtigt:

- ”Jazz – fx Carsten Dahl og folkemusik, fx Tom Lehrer (ministeren er den årgang).”

Lidt tøvende tilføjes det, at hun også lytter til klassisk musik – men i den rækkefølge.

- Sporten kontra den klassiske musik. Der bliver tildelt mange tipsmidler til sporten. Hvorfor humper musikken bagefter?

Det er et rigtig godt spørgsmål, men kommunerne lægger mange penge i sportslivet, og det er nok et spørgsmål om, hvordan man har udført sit kommunale benarbejde. Så en øget indsats her giver i virkeligheden grund til håb, og det er min fornemmelse, at der ude i kommunerne er stigende interesse for at bruge flere midler til kulturelle formål. De kulturelle aktiviteter er med til at skabe en identitet, et tilhørsforhold til lokalsamfundet, og by-, bolig og landdistriktsministeren, Carsten Hansen, og jeg har et samarbejde om dette.

 

- Folkelighed kontra elite. Har eliten samme gode muligheder her i landet som i udlandet. Her tænker jeg især på den klassiske musik?

- Eliten udspringer af folkeligheden, og det er interessant, at udlandet fx Kina er begyndt at interessere sig for, hvordan vi gør her i landet, hvor samarbejde prioriteres højt fra dag ét i modsætning til de meget konkurrenceprægede uddannelsessystemer, man finder andre steder i verden.

Et andet eksempel er Holland, som nu vil kopiere den danske filmstøtteordning. Det er i princippet en hjælp til selvhjælp, som har fået civilsamfundet til at løfte projekter, og hvor der så kommer en hjælpende hånd i form af støtteordninger.

 

Tiden er ved at være gået, så vi siger tak for en god og åben samtale, ønsker god weekend, går ud gennem forkontoret i modsat rækkefølge, i forhold til vi gik ind, ned ad den berømte trappe til den skyggefulde gård, ud gennem porten til den larmende virkelighed, som byggeriet af en metrostation 50 meter fra det hyggelige og stilfulde kulturministerhjørnekontor udgør.

Den gode samtale i det smukke hjørnekontor nærmer sig afslutningen