Protester og/eller tilvænning

Vi ser det gang på atter. Når lovgiverne begynder en debat om et eller flere lovindgreb, som kan få umiddelbar indflydelse for den enkelte borger eller virksomhed, overstrømmes offentligheden af umådelig mange indlæg for eller imod lovindgrebet. Argumenterne flyder i lind strøm, og undertiden er der ingen grænser for hvor stor skade, indgrebet medfører.Vi ser for tiden i forbindelse med evt. indførelse af finansskatten Tobin-skat, indførelse af betaling for at køre ind i København eller i bestræbelserne efter at nå et bredt energiforlig.
Jeg tager disse eksempler frem, fordi de alle kan ses som områder, hvor der i rimelig lang tid har været relativ stor enighed om, at her skulle der ske noget, fordi det vil være afgørende for samfundet at regulere områderne.

Men aldrig så snart handlinger skal til at følge efter de mange ord, begynder alle betænkelighederne og de negative konsekvenser at dukke op:

• For Tobin-skattens vedkommende vil det få konsekvenser for pensionsopsparingerne – der vil blive op til adskillige 100 kroner færre til udbetalingerne til sin tid
• Indførelsen af en betalingsafgift vil få stor og næsten uoverkommelig konsekvens for så at sige alle håndværksvirksomhederne og den private del af transportsektoren – ligesom alle omegnskommunerne vil få enorme parkeringsproblemer
• Bestræbelserne for at få hevet et bredt politisk forlig i land, så samfundet kan komme videre med at etablere en bæredygtig energisektor med mange arbejdspladser i fx byggesektoren til følge, lider under snævre partitaktisk obstruktion

Ja – det er da klart, det vil få betydning for vort samfund, og ja – det vil ramme nogle. Det kan ikke være anderledes. De ramte vil på denne måde komme til at bidrage til fællesskabet og 'sætte ind på kontoen' for på andre tidspunkter at kunne hæve indsatsen og nyde godt af fællesskabets styrke. Samtidig vil de nævnte lovindgreb gavne helheden og medvirke til at rette op på skævheder, der rækker ud over landets grænser. 

Der er mange grupper og/eller enkeltpersoner i vort samfund, som beskylder andre igen for at klynke og være jammerkommoder, men sandheden er vist, at vi ikke har hinanden noget at høre. Egoisme og individualisme giver lige for tiden fællesskab og helhed baghjul.

Lad os få gjort op med det!