Manglende politikermod

Jeg blev på samme tid ked af det og glad, da jeg i dag læste 'Signaturen' i Politiken i dag (28-02-12). Signaturen handlede om danske politikere, der er blottede for nye ideer.Ked af det, fordi det var og er så rigtigt, hvad Per Michael Jespersen skriver, og samtidig glad af samme grund, og at der endelig er en, der på fornuftig vis skriver om det.
Det er jo ikke blot en kritik af den ene eller den anden fløj i poltikerverdenen, men en helt generel kritik af den samlede politikerstand.

Det ser ud til, at vore folkevalgte er så skræmte over måske ikke at blive genvalgt, at de simpelthen ikke tør komme frem med nogle innovative og fremadrettede tanker, fordi der så vil være en risiko for, at vælgerne vil opfatte dem som skadelige og især til ulempe for den enkelte vælger.

Ja – det er da indlysende, fordi ændringer altid vil have en pris. Fordele for nogle vil blive erstattet af fordele for andre. Der vil sjældent være tale om situationer, hvor der er to vindere. Men hvor bliver visionerne dog af??
Det seneste eksempel er betalingsringen/trængselsafgiften, som blev droppet på grund af upopularitet – eller som statsministeren udtrykte det: ”Det var til sidst ingen, som ville have den!” (Jamen, det er da enestående).
Inden beslutningen om at droppe betalingsringen, var der i medierne massivt pres i form af argumenter og beskrivelser af alle ulemperne, mens der var en iøjhnefaldende mangel på det modsatte.
Hvad der sker der så nu? - Jo, nu er der allerede røster fremme om, at vi må finde metoder til at begrænse trængselen i København!! - Det kan godt være, at processen frem mod lovforslaget, som altså aldrig blev fremsat, var udygtigt gennemført, men det ville der kunne blive rettet op på, inden selve afgiften blev gennemført konkret.
Gennemførelsen af trængselsafgiften kunne have været startskuddet til en række konkrete initiativer til en bæredygtig trafikpolitik, men modet svigtede til sidst for beslutningstagerne.
Egoisme og individualisme giver lige for tiden fællesskab og helhed baghjul.
På samme måde mangler modet til at tage initiativer til

den øvrige grønne politik, havvindmøller, rimelig kulbrinteskat (selv om det kræver en hård genforhandling med koncessionsindehaverne), bedre afgifter på fossile brændstoffer og biler, et ordentligt livtag med den aktivistiske udenrigspolitik (i DK er der større tilslutning til krigene end selv i USA), en bedre (for fællesskabet) bankskat, en skat på finansielle transaktioner – de såkaldte pengehandler med 'kreditpenge'

og andre nødvendige livtag med de skadelige ultraliberalistiske ideer, der er blevet gennemført det seneste årti.

Come on – vis nu jeres mod og værd, kære folkevalgte. I kan nå det endnu, men toget bliver ikke ved med at holde ved perronen.