Valgretskommissionen

Dansk Ungdoms Fællesråd tog i 2010 initiativ til at nedsætte en valgretskommission med det formål at undersøge, hvordan unges demokratiske engagement kan styrkes samt at give det danske demokrati et 'serviceeftersyn, eller som det hedder i kommissoriet:”udarbejde en betænkning om mulige ændringer i tilrettelæggelsesformer, afstemningsformer og valgretsalderen med henblik på at styrke unges demokratiske deltagelse”
Kommissionen skulle afgive betænkning inden udgangen af 2011, og det skete med offentliggørelse af betænkningen den 1. december 2011 i Fællessalen på Christiansborg ved et tre-timers overdragelsesevnet
Der havde i mellemtiden været afholdt folketingsvalg, så det var en ny regeringschef, som skulle have betænkningen overdraget, og der står nu tilbage – set i lyset af den allerseneste tids historie – at se, hvordan statsministeren vil håndtere kommissionens 28 forskellige forslag, men kommissionens anbefaler indgår i regeringsgrundlaget, 'Et Danmark, der står sammen':
”For at styrke og udvikle unges deltagelse i demokratiet vil regeringen skabe grundlag for forsøg med unges deltagelse i lokale afstemninger. Regeringen vil også inddrage konklusionerne fra Dansk Ungdoms Fællesråds Valgretskommission, der undersøger unges demokratiske dannelse og deltagelse i demokratiet.”
[Kilde: Et Danmark, der står sammen, oktober 2011]

De konkrete opgaver i kommissoriet var:

• at kortlægge unges nuværende inddragelse og repræsentation i det danske demokrati,
• at vurdere mulighederne for at sikre en øget inddragelse af unge i det danske demokrati, herunder en vurdering af tilrettelæggelsesformer, af den demokratiske dannelse og valgretsalderen, herunder de juridiske og demokratiske aspekter ved at nedsætte valgretsalderen til 16 år,
• at foreslå tiltag, som ville kunne stimulere unges demokratiske deltagelse, herunder mulige forsøg med ændringer i tilrettelæggelsesformer, afstemningsformer og valgretsalderen.

Valgretskommissionen var sammensat af personer fra de politiske partier, udvalgte interesseorganisationer og relevante fagområder, blandt mange andre Christian Mejdal, tidligere formand for folketinget og nu formand for kommissionen, en række 'tunge' medlemmer fra de politiske partier, forenings- og organisationslivet samt forskere/eksperter og sidst, men ikke mindst ungdomsrepræsentant. Det er med fuldt overlæg, jeg dels skriver 'ungdomsrepræsentant' til sidst – og i ental. Der var nemlig så vidt jeg kan se på listen over medlemmer i kommissionen kun én egentlig ungdomsrepræsentant, og det var DUFs egen formand. De øvrige var agtværdige, men en del ikke just unge medlemmer.
Det sætter måske problemstillingerne i et særligt lys.

Kommissionen barslede naturligvis med en betænkning, der bl.a. indeholdt 28 konkrete forslag, som forventes at kunne bidrage til løsningen af kommissorieopdraget.
De 28 forslag kan læses flere steder, fx ved at klikke på følgende link, som er fra DUFs hjemmeside (og derfra vil man nemt kunne klikke sig videre for at se hvilke medlemmer, kommissionen havde):

http://duf.dk/nyheder/enkeltvisning/article/her-er-valgretskommissionens-28-tiltag/ ,

og det er fornuftige forslag, og der kan naturligvis være bemærkninger til dem alle – mere eller mindre kritiske, men det vil føre for vidt at kommentere dem alle her.
Jeg vil i stedet tage udgangspunkt i resume-udgaven af betænkningen. Den grupperer forslagene, men opmærksomheden skal straks henledes på, at grundloven sætter nogle afgørende begrænsninger, nemlig omkring valgretsalder, valgret og valgbarhed. Hvis det besluttes at nedsætte valgretsalderen til fx 15 år, så vil man også kunne vælges til folketinget, kommunalbestyrelser og menighedsråd, fordi grundloven bestemmer, at valgret og valgbarhed følges ad. Men valgretsalderen kan ændres uden en grundlovsændring ved en almindelig lovændring i folketinget og en efterfølgende folkeafstemning med et særligt krav til nej-stemmerne. Ønskes derudover en differentiering af valgbarhedsalder og valgretsalder, vil det kræve en grundlovsændring, ligesom ved en differentiering af valgbarhed til folketing, kommunalbestyrelse og menighedsråd.
Grundlovsændringer er betydelig vanskeligere at gennemføre end almindelige lovændringer med efterfølgende folkeafstemninger – markant sværere, omend grundloven efterhånden trænger til en revision eller modernisering, om man vil. Det er imidlertid en anden sag.
Desuden skal der også tages hensyn til myndighedsalderen. 

Jeg tror, det vil være fornuftigt først at finde ud af, hvorvidt valgretsalderen skal nedsættes eller ej med de konsekvenser, en nedsættelse medfører. Et flertal i kommissionen går faktisk ind for en nedsættelse og argumenterer for den.

Ifølge valgforsker Klaus Levinsen, PhD. og valgforsker ved Syddansk Universitet samt medlem af kommissionen, er der således en række klare, forventede konsekvenser af at sænke valgretsalderen til 16 år, bl.a.:
Skolerne vil blive mere opmærksomme på at forberede eleverne på deres demokratiske rettigheder og pligter. Demokratiundervisningen bliver mere nærværende, fordi eleverne ikke skal vente så lang tid, før de kan stemme
Unge bliver mere politisk interesserede samt opmærksomme på og engagerede i forhold til andre demokratiske arenaer – fx elevråd, foreninger, ungdomsråd og frivilligt arbejde
En nedsættelse af valgretsalderen vil formentlig have en afsmittende effekt i andre politiske sammenhænge – fx i foreningslivet – så unge i højere grad vil blive inddraget i beslutningerne.

Jeg er imidlertid afventende med skepsis. For det første fordi jeg – på trods af valgretskommissionens gode arbejde – mangler en bred offentlig debat om emnet, for det andet skal der foregå en temmelig meget forstærket indsats i skoler og ungdomsuddannelser med hensyn til dels at motivere de unge, dels at gøre dem 'grydeklare' til at deltage i den demokratiske proces, for det tredje er de unge rent fysiologisk endnu ikke klar til at overskue konsekvenserne af deres handlinger og for det fjerde skal myndighedsalder, valgretsalder og valgbarhed ikke altid nødvendigvis og absolut være i takt – og det har vi slet intet hørt om.

Kommissionen så heldigvis flere gode forslag, som fortjener en god og bred debat.

Der er bestemt grund til at forsøge at få flere unge til at interessere sig for demokratiet, som vi kender det i den vestlige verden, dvs., at engagere og involvere sig i foreningslivet, politisk og kulturelt, samt at deltage i afstemninger. Kun ca. 47 % af de 19-29 årige stemte fx ved kommunalvalget i 2009 – dertil kun ca. 30 % nydanskere i samme aldersgruppe stemte.
Disse tal giver i alvorlig grad stof til eftertanke; noget skal gøres.
Kommissionen foreslår bl.a. en direkte henvendelse til alle førstegangsvælgere med information om valgdeltagelsens betydning, hvordan demokratiet udmøntes i DK, om partierne mm. Andre forslag handler om elektronisk afstemning og afstemningsstedernes placering, så de unge kan stemme, hvor de færdes.
Et opdragende forslag går ud på at etablere skolevalg i forbindelse med de valg, der foregår 'ude i samfundet', altså imitere valg på skolerne med statsstøtte for at vænne unge til at stemme, så at sige inden det bliver alvor. Dette foregår fx i Norge og Sverige på forskellige måder.
Kommissionen foreslår også grundigere og mere involverende øvelser i skolerne, herunder elevindflydelse direkte på budgetter. Dette sker allerede i begrænset form i dag, fx via fælleselevråd og ungdomsråd i kommunerne.
Alle disse forslag forekommer mig at være yderst fornuftige og rimelige, og kun forslaget om elektronisk afstemning kræver eftertanke og stiller krav til teknologien, men når den er på plads, synes jeg, det er naturligt i et stadig mere digitaliseret samfund.
Dertil kommer forslag om samarbejdsordninger mellem kommuner, skoler og foreninger, fx i form af praktikordninger og beviser for deltagelse i frivilligt arbejde i foreningslivet og den demokratiske struktur.
Her er der i høj grad brug for en øget indsats i demokratisk og almen dannelse. En undersøgelse fra Københavns Universitet [Bhatti & Møller Hansen: Valgdeltagelsen ved kommunevalget 17. november 2009] afslører, at den procentvise valgdeltagelse blandt etniske unge danskere ved kommunalvalget 2009 er faldende fra 18 til 29 år, mens den forholdsvis er dobbelt så høj blandt nydanskere. Det kunne lede tanken hen på, om velstand og velfærd i det danske samfund i alt for stor udstrækning tages for givet – så meget, at der sjuskes med de tilkæmpede rettigheder.

Der er også allerede nu grund til støtte kommissionens forslag om ”Forskning i unges demokratiske dannelse og deltagelse bør sikres et rimeligt økonomisk grundlag. Det Strategiske Forskningsråd bevilliger årligt penge til forskning, der kan imødegå de fremtidige velfærds og velstandsudfordringer”, fordi der forskes en del i befolkningens holdninger til demokrati, politik og samfund generelt, mens forskningen til de samme emner blandt de yngre næsten ikke eksisterer.

Endvidere er det nødvendigt at benytte de medier, som unge er helt fortrolige med og derfor benytter i deres dagligdag, for at de samfundsmæssige og politiske budskaber når frem til dem, altså mobilapplikationer, attraktive og vedkommende udsendelser på publicservice-kanalerne i radio og på TV.
Formidlingen af samfundsstof og politik skal i langt højere grad målrettes de unge samtidig med, at de øvrige aldersgrupper naturligvis ikke glemmes. Men der kunne sikkert være en god gevinst ved at inddrage faget samfundslære tidligere i grundskoleforløbet, måske allerede fra 6. klassetrin.

Når disse forskellige gode initiativer er gennemført, tror jeg på, at der i kombination med en bred offentlig debat er et rigtig godt grundlag for af ændre valgretsalderen, og der vil samtidig være frugtbar 'jordbund' for den tiltrængte grundlovsrevision, hvorved man kan differentiere myndigheds- og valgretsalder samt valgbarhed til folketing, kommunalbestyrelse, menighedsråd og EU – og så nærmer vi os noget meget meningsfyldt med hensyn til vore unge medborgeres demokratiske deltagelse i samfundets styring.