Til lykke med det nye energiforlig – en platform for fremtidens politiske landskab.

Endelig kom et konkret resultat, som flugter med de ønsker, regeringen har givet udtryk for, nemlig et bredt forlig om energipolitikken i Danmark frem til på den anden side af 2020.
Der var godt nok spænding til det sidste, men det oprindelige Socialdemokrati og det nye Socialdemokraterne, Venstre, eller måske det gamle Venstre og det nye liberale Socialdemokraterne blev enige med dels de Konservative, dels kulisseforhandlerne Enhedslisten og Dansk Folkeparti om vedvarende energi og udfasning af fossile brændstoffer.
Men hvorfor denne sammenblanding af de gamle arbejder- og bondepartier?

Jo, fordi det dybest set ikke er til at skelne de to partier fra hverandre mere. De vil det samme, nemlig bevare velfærdssamfundet – og det er jo ikke så ringe. De bruger også de samme midler. Uanset hvad de hver især hævder, så fører socialdemokraterne borgerlig politik, og Venstre fører socialdemokratisk politik – omend ikke i den rene form, men så i noget der i høj grad nærmer sig hinanden på tre afgørende punkter:

Først og fremmest er besparelser frem for støtte det mest anvendteværktøj, dernæst lefles der for individet frem for solidariteten, og endelig ønsker man skattelettelser frem for, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.

Som borgere er det nødvendigt at erkende dette for derefter tage bestik og finde sit eget holdepunkt. Som politikere er erkendelsen også vigtig, så arbejdet med fusionen kan finde sted, og det næste trin er indlemmelse af Dansk Folkeparti i det forenede parti. Ikke blot de politiske resultater, men også – og somme vil sige danske – værdier taler for dette.
De konservative vil formentlig lide samme skæbne som det hedengange 'De Uafhængige'. Man kan begræde denne udvikling eller klappe i hænderne, men i min optik lader den sig ikke ikke standse, og er det dog ikke fremsynet at arbejde for udviklingen frem for mod den? - og hvilken politiker vil mon være bagstræberisk??
For at udvikle noget skal andet afvikles – sådan er det!
Tilbage står en sammensmeltning af de to venstrefløjspartier, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, og Liberal Alliance vil være alene om at repræsentere højrefløjen i dansk politik.

Om Det radikale Venstre kan overleve i denne fusionskrig, er usikkert, men noget stort parti vil det nok ikke være. De vil sikkert kunne overleve, hvis de holder dannelsesidealerne og etikken højt, og på den måde vil de måske endog kunne få indflydelse. Man kan aldrig vide, men kvalitet, analyse og standhaftighed har hidtil været karakteristisk for de radikale.

Ovennævnte perspektiv vil på kort sigt betyde vanskeligheder for såvel grundlovsrevision som EU-politik, så det kan være, at de radikale skal arbejde meget med disse emner for at få lov til at bestå og fremstå som et fremsynet parti.

Som Storm P. sagde: ”Det er svært at spå – især om fremtiden.” Det skal blive spændende at se, om denne spådom vil holde vand.