Fem nødvendige debatter

I den offentlige debat er der for tiden megen opmærksomhed på, hvordan især Danmark, men også EU rider den finansielle storm af uden at frisuren kommer for meget i uorden.
Det er også fint nok, og da Danmark er formand for EU er opmærksomheden velanbragt.
Vores regering er imidlertid ikke kommet så godt fra start, og årsagen skal søges i skuffede forventninger fra regeringspartiernes medlemmer og fra de vælgere, der stemte på dem samt i, at den jo er en mindretalsregering.

Men der er nogle forhold, som vil række videre end den brandslukningsaktion, EU befinder sig, og det er danske forhold, som har forbindelse med EU på længere sigt, men som vil kunne få mærkbare konsekvenser for den danske befolkning, hvis der ikke inden for en relativ kort tidshorisont findes findes holdbare løsninger, men i det mindste at vi har haft debatten.
I et samfund hænger problemstillingerne som oftest sammen, og her er der ingen undtagelser. Jeg synes, der er fem områder, som skal diskuteres, fordi det forekommer mig, at uden bred forståelse i samfundet, vil løsningerne blive vanskelige at gennemføre.
De fem områder er:

• Grundlovsændringer
• Forfatningsdomstol
• Beskæftigelse/ungdomsarbejdsløshed
• Skattereform
• Energi 

De hænger som nævnt sammen, men jeg vil nu alligevel kommentere den et for et, og jeg begynder med arbejdsløsheden især ungdomsarbejdsløsheden. Både beskæftigelses- og socialministeren har udtalt sig i brede og ukonkrete vendinger om problemerne. Ingen af dem har blot så meget som løftet en lille flig af, hvordan de konkret vil etablere virkelige arbejdspladser. Det er helt sikkert ikke nok at tro, at bare de arbejdsløse uddanner sig eller vente på et usikkert resultat af nogle trepartsforhandlinger, så står arbejdspladserne og venter. Det gør de ikke. Prøv i det mindste at opstille nogle fyrtårne, der kan kan vise vej til målene.
Skatteministeren er noget mere konkret uden at være nytænkende, men det er dog nemmere at forholde sig til. Det havner imidlertid let i en debat om balancen mellem højtlønnede og lavtlønnede, fordi det jo er en skat på arbejde, der lægges frem.
Prøv med lidt kreativivtet – hvad med fx at lægge skat på resurser, råstoffer, energi og jord, som prof. Jørgen Ørstrøm Møller har foreslået i Politiken den 7. januar 2012 og tidligere i internationale tidsskrifter? Han opstiller tillige spørgsmålet om vækst i BNP er det eneste saliggørende – det er da en diskussion værd!
Et andet konkret forslag, regeringen er kommet med, er et kompromis mellem sit eget, ambitiøse forslag til en energireform og den forrige regerings knapt så vidtrækkende ditto, men her har oppositionen foreløbig lagt sig lidt mageligt til rette i hængekøjen. Jeg håber, den besinder sig og trækker i arbejdstøjet. Det er nødvendigt, at der er et bredt flertal bag en energireform, hvis den skal virke, og vi må altså fase de fossile brændstoffer ud og satse på sol og vind – evt. også fusionsenergi.
Her til sidst kommer vi så frem til en sikkert meget lang sag, nemlig behovet for en ny grundlov, fordi – med al respekt for alle grundlovens fædre – den nuværende altså er for meget ude af trit med det moderne danske samfund og relationer, vi som nation er nødt til at forholde os til, og den mangler jo også paragraffer om demokrati, parlamentarisme og om forfatningstvister, og det er også nødvendigt at diskutere et arveligt monarki og om, hvorvidt vi skal have en statskirke.
Jeg synes, det er i orden, at det skal være vanskeligt at ændre grundloven, fordi det i sagens natur ikke er lov, som vi bare ændrer som andre love. En forfatning er en ganske særlig sag og skal være gennemtænkt samt svær at ændre. Det er nødvendigt dels at have en ordentlig og bred folkelig debat, dels at etablere en grundlovskommission, der både inddrager resultater, synspunkter og holdninger fra den brede debat og selv tager initiativer til juridiske diskussioner. Kommissionens sammensætning vil nok blive noget elitær – det kan formentlig ikke undgås – men det kan der måske rådes bod på ved at invitere repræsentanter fra de faglige organisationer samt andre foreningsrepræsentanter.

Jeg tror, at udfaldet af disse fem debatter også vil få betydning for vort forhold til EU. Set i det helt lange perspektiv kan det jo godt gå hen og blive sådan, at der skal tages stilling til eksistensen af de europæiske nationalstater, og så kan det være rigtig hensigtsmæssigt, at vi har haft disse diskussioner.