Et par kommentarer til statsministerens nytårstale kunne være:
Kraftig justering af den forkætrede efterløn, ja ligefrem afskaffelse: Fred med det, det er nok uomgængeligt.
Den økonomiske politik, specielt emnet omkring de manglende hænder på arbejdsmarkedet: Det bliver jo gang på atter nævnt i den daglige debat, at samfundet har stærkt brug for, at flere forbliver på arbejdsmarkedet, at stadig flere færdiggør deres uddannelse og bliver aktive på arbejdsmarkedet, at vi skal satse på uddannelse, forskning, teknologi og energi.
Det hele er jo så rigtigt, men jeg undrer mig over, hvor de jobs er, som de ikke-arbejdsmarkeds-aktive skal have. Ingen taler om at matche kompetencer og udbud for ikke at tale om de mennesker, for hvem det er uoverskueligt at gå i gang med en ny uddannelse, de ufaglærte, som jo dog har deres erfaring at byde ind med, men som har mistet deres arbejde på baggrund af finanskrisen på trods af, at mange af de virksomheder, som har fyret folk, modtager statssubsidier i form af træk fra diverse udviklingsfonde og/eller skjulte reserver, Vestas fx. Mange af dem bor endvidere i de tyndt befolkede områder.
Hvor er arbejdet til disse grupper?
Eller er sådan, at Fanden tager de sidste?
søndag den 2. januar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar