tirsdag den 27. april 2010

PRIVATISERINGER

Inspireret af Brian Mikkelsens fortrydelser med hensyn til privatiseringer og Peter Mogensens blog om samme emne i Politiken vil jeg gerne udtrykke følgende:

Privatiseringer er i almindelighed ikke godt. Når staten, kommunerne eller regionerne driver virksomhed er det jo i princippet 'non-profit'-foretagender. Ved enhver privatisering kommer der uvægerligt et element af fortjeneste, bestyrelse og aktionærudbytte ind i billedet. Det bliver det ikke billigere af.
Jeg synes ikke, der er eksempler på billigere og/eller bedre funktioner hos virksomheder, der er blevet privatiseret helt eller delvist. Tele-Danmark, postvæsenet, DSB, DSB-First, SAS ? - Nu skal kommunerne også udskille deres vandforsyning til selvstændige selskaber - i første omgang 100% kommunalt ejede, men mon ikke det skal bane vejen for privatiseringer?? - Og mon det bliver bedre eller billigere??? - Gæt selv!
For sygehusvæsenets vedkommende skulle konkurrencen fra private sygehuse/klinikker gøre de offentlige sygehuse bedre og billigere - Er det sket????
Man afskaffede tjenestemandssystemet og ansatte medarbejdere/ledere på funktionærlignende vilkår eller på kontrakter. Jeg mener ikke, at samfundet har fået bedre og mere loyale medarbejdere ud af det. Nu er det naturligvis ikke muligt at rulle alt tilbage - og sikkert heller ikke ønskeligt, trods alt - men der er i det mindste behov for en bred og åbenhjertig debat om såvel privatiseringer som ansættelsesforhold i den offentlige sektor.
Som det fremgår er jeg ret så skeptisk over for privatiseringer - det lugter af djøficering og alt for megen liberalisering, og det er med til at trække Danmark skævt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar