Udkantsdanmark – paradigmeskift

Dette blogindlæg blev oprindelig skrevet som debatindlæg til Politiken den 7/5-10, men jeg har endnu ikke modtaget svar på, hvorvidt de vil bringe det. Min erfaring tilsiger, at nu bliver det nok ikke bragt.
"Topmødet" i vandtårnet i Tønder i weekenden kom ellers til konklusioner, der ligner nedenstående synspunkter. Det er da herligt!

Den rådne banan”, ”Det skæve Danmark” og der er sikkert andre betegnelser for det skræmmende scenario, der har optaget medierne de sidste uger (det begyndte vel med Weekendavisen for nogle måneder siden) om den kendsgerning, at områder i Danmark bliver affolket og skoler, institutioner samt butikker lukkes. Incitamenter til at blive boende endsige flytte dertil forsvinder. Men hvem kom først? Ægget eller hønen! - er vel det gode spørgsmål i denne sammenhæng??
Mange – såvel såkaldte almindelige mennesker som eksperter – giver i forskellige udtalelser deres bud på, hvad samfundet kan/bør/skal gøre, og således også undertegnede. Der foreslås udflytning af statslige arbejdspladser og støtte til iværksætteri i de befolkningstynde områder.
Jeg mener, at det så langtfra er tilstrækkeligt. Det tager umanerlig lang tid at flytte rundt på disse store arbejdspladser, og det skaber både usikkerhed og utilfredshed hos de ansatte. Frem for alt er det heller ikke givet, at det skaber befolkningstilvækst i de områder, man på den måde vil hjælpe.
Jeg tror, man skal forsøge at skabe langt bedre muligheder for at blive boende i de områder, der nu er truede.
Der skal ganske enkelt sættes ind med massive tilskud til de kommuner, som er ramte, så de ikke skal nedlægge skolerne, institutionerne og de øvrige nødvendige faciliteter, der gør, at mennesker bliver boende. Derved bevares også skattegrundlaget.
Mulighederne for at få kulturelle oplevelser skal bevares – og det kan fx ske ved, at skolerne også gives mulighed for at overtage forsamlingshusenes opgaver. Der skal investeres i intet mindre end fremragende kommunikationslinier på både det fysiske plan i form af gode transportmidler og på det digitale plan i form af hurtige og sikre bredbåndsforbindelser. Der skal på samme måde drages omsorg for, at uddannelsesinstitutioner placeres passende spredt rundt om i landet, så unge mennesker ikke behøver at flytte eller bruge lang tid til transport for at få en ungdomsuddannelse.
Måske kan disse initiativer ligefrem bevirke, at flere familier kan tiltrækkes og være med til at øge befolkningstallet.
Det er fantastisk vigtigt, at landet ikke bliver trukket skævt, så befolkningen kun bor i og omkring de 5- 7 større byer, som kan få lov til at have de store arbejdspladser; de mindre bysamfund skal derimod bevares. Den danske kultur har sine rødder dér.

Paradigmeskiftet består i ikke kun at centralisere og skabe store enheder på grund af økonomien. Vi skal bestemt ikke afvikle alt for at udvikle få større områder. 'Small is beautiful – but expensive'! -JA, og det må vi se i øjnene, for det er Danmark også.