Skæv skat og bananstat

Jamen – hvor er det glimrende!

Her i dag kan man med fryd læse i Politiken, at de rige nordsjællændere kan se frem til at blive endnu rigere i løbet af det næste år, og at de fattige vest- og nordjyder sakker endnu mere bagud i kampen for at hænge med i velfærdssamfundet. Alle andre indbyggere med lave indkomster og manglende revisorbistand i dette skæve Danmark kan i øvrigt se frem til medlemskab af samme klub som de førnævnte jyder. Skatteministeren og fødevareministeren kan dermed passende tage hinanden i hånden og juble hurra for uligheden. Men hvor fødevareministeren blev irettesat af chefen, da hun i sin tid fremsatte sin uhyrlige påstand, kan skatteministeren sikkert regne med at få klap på skulderen for sin indsats for de rige i vort samfund.

Jeg giver ikke fem flade ører for argumentet om nødvendigheden af, at skattelettelserne er en belønning og en fastholdelsespræmie for de dygtige, de kreative, de innovative, de ”'revisortunge” og de rige.

Jeg vil gerne have lov til at bemærke, at dette samfund har brug for skattekronerne, hvis vi skal kunne opretholde og helst også videreudvikle velfærdssamfundet, hvor der bliver taget hånd om de syge, de yngste og de ældste, samt hvor der tillige bliver forsket i infrastrukturen og energiforsyningen. Alt koster, og det er bestemt dyrt, men vi får det mangefold igen i form af en glad, tilfreds og loyal befolkning, som vil kunne se ud over sin egen lille bitte verden og forstå, at skatten er en investeringsudgift, som vi alle har og får gavn af.
Det er lykkedes VKO-regeringen af gennemføre minimalstaten via lån af gode, gamle socialdemokratiske værdier og metoder med den skumle hensigt at glemme tilbagebetalingen. Desværre ser det ud til, at oppositionen ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at gå op mod denne udbytning af fællesskabet til gavn for individualismen. Hvis den ikke snart tager sig sammen og formulerer en alternativ politisk/økonomisk model, kan vi sikkert se frem til endnu en 4 års valgperiode med venstre som pennefører for en populistisk politik, der lader Fanden tage de sidste.

Er det virkelig sådan, at jeg hører et ekko af råbet om ”bananstat” i Europa?
Kom nu, centrum-venstre, tag jer sammen og formuler nogle virkelige alternativer til det bestående. I skal og må erobre dagsordenen, inden det bliver for sent!!