Overvågning (2)

I fortsættelse af mit foregående indlæg må jeg sige, at debatten er (gen)opstået i forbindelse med det afskyelige terrorangreb i København den 14.-15. februar i år. Og jeg vil straks anerkende, at videooptagelserne fra Kildevældsskolen har været et afgørende spor i forbindelse med uskadeliggørelsen af gerningsmanden.

Men samtidig må det vel også anerkendes, at overvågningen ikke forhindrede eller kunne forhindre de brutale mord. Kunne de have forhindret dem, hvis der havde været mere og udbredt overvågning?
Jeg tvivler.

Gør overvågning på gader, stræder og veje noget ved os? Gør overvågning af mobil- og internettrafik noget ved os? Gør overvågning af pengestrømme i banker og finansieringsinstitutter noget ved os?

Ja - det er jeg overbevidst om.

 

Bliver vi mere trygge i vor hverdag, hvis samfundet overvåger sine borgere så at sige 24syv?

Jeg tvivler.

Og jeg kan stadig ikke – på trods af at videooptagelser kan vise sig at være et afgørende element i forbindelse med opklaringsprocesserne – forstå, at det enkelte menneske, som ikke har gjort noget forkert eller begået kriminelle handlinger, skal figurere på videooptagelser eller registreres med sin adfærd i telekommunikationssystemet.

Nogle vil hævde, at det overhovedet ikke gør noget, når vi lever i et demokratisk samfund med fornuftige magthavere.

Men for det første er det jo ikke sikkert, at magthaverne vedbliver at være fornuftige, for det andet kan de digitale spor aldrig med sikkerhed slettes fra jordens overflade, og for det tredje vil en registrering af adfærd sagtens kunne føre til registrering af politiske holdninger, religion, seksuel orientering, samvær med andre og meget mere.

Vi vil gerne beskytte vor frihed til at gøre og tænke, hvad vi vil, men er ovenstående registreringer udtryk for frihed?

Et åbent samfund vil aldrig kunne forhindre, at nogle få galninge ønsker at angribe samfundets institutioner eller dets borgere, selv om vi overvåger, spionerer mod hverandre og udstationerer politi eller lignende på snart sagt hvert gadehjørne, men vi vil have ændret det åbne samfund og fællesskab til et samfund, hvor friheden, tilliden og åbenheden er væk, og angiveri vil opstå.

Diskussionen er vigtig, men hvor skal balancepunktet være, fordi vi kommer ikke af med den overvågning, som allerede er indført. Vil vi betale prisen for mere overvågning?

 

Her tvivler jeg ikke. Jeg vil ikke, men jeg vil gerne have debatten.