Det Musiske Udvalgs 2. bud og reformen

Det andet bud fra det Musiske udvalg (se evt. blogindlæg fra den 5/11-14 og den 16/12-14 under etiketten 'Skolen') lyder:

”Du må forstå, at begreberne tro, håb og kærlighed udtrykker noget menneskeligt smukt, og at børnene forventer, at netop du giver dem troen på egen værdi og egne kræfter, håbet om et godt liv med din kærlighed som drivkraft.”

Dette – nogle vil mene let romantiske – bud afspejler nogle værdibegreber, som jeg opfatter har grund i kristendommen. Ligesom så meget andet er de blevet fortolket gennem tiderne, men det grundlæggende ændrer det ikke ved, at de er positive og smukke værdier.

For at undersøge, om dette andet bud om nogle grundlæggende værdibegreber i det danske samfund vil det vel være relevant at prøve at se, om det kan findes i folkeskolelovens formålsparagraf, som lyder:

Kapitel 1

Folkeskolens formål

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk.2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.

Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

 

De tre værdibegreber er jo ikke omtalt direkte i formålsparagraffen, men med meget god vilje kan jeg med en kombination af de fremhævede ord godt fortolke værdibegreberne tro, håb og kærlighed ind i folkeskolens formål.

Det ser rigtigt og godt ud, men mit spørgsmål er, hvorvidt folkeskolen i dens regulerede dagligdag har formålsparagraffen fremme på smartboardet? - Det burde være et overflødigt spørgsmål, men jeg er ikke sikker på, at det er det, dels fordi både lokal som landspolitikere har og har haft grundig travlt med at så tvivl om lærernes kompetencer og engagement, og dels fordi kommunernes ønske om kontrol har overbegroet lærernes og ledernes virke i folkeskolen.

Derved er de gode værdier i formålsparagraffen forsvundet lidt i den dis af bureaukrati, der er væltet ned over folkeskolen i form af målinger, planer og andre evalueringer, som betyder, at dagligdagen ikke nok vil blive præget af tro, håb og kærlighed.

Men jeg vil gerne give folkeskolereformen, at den næsten lever op til Det musiske Udvalgs andet bud.