Lever vi i et overvågningssamfund?

Hvis du tror, at overvågningssamfundet er noget, der ligger et stykke ude i fremtiden, så glem det!
Vi lever i den grad i et samfund, hvor snart sagt alle vore skridt bliver fulgt eller kan blive rekonstrueret i mindste detalje.

Vi er langt hinsides '1984' på alle måder og et godt stykke nede ad glidebanen.

Regeringen ønsker nummerpladescannere ved grænseovergangene for at kunne kontrollere færdselen dér og holde øje med, om fx menneskesmuglere eller andre mennesker med ondt i sinde er på vej ind i landet. Man må jo være tilfreds med, at myndighederne prøver at beskytte vort samfund og dets borgere.

Problemet er, at for det første kan nummerplader skiftes rimelig nemt, hvis det er det, der er brug for, og for det andet omfatter overvågningen også ganske almindelige og uskyldige mennesker, der mindst af alt ønsker at gøre skade på samfundet.

Og lad os tage denne med det samme: 'Jamen, jeg har ikke noget at skjule og ingen dårlig samvittighed, så jeg har ikke noget imod det'.

Nej, men tænk nu lige over, at myndighederne/magthaverne lige nu ikke har ønske om at misbruge alle de data, der vil blive ophobet, men hvem kan vide, at der om 5, 10 eller 20 år er folk, som kan og vil misbruge alle de informationer, der gennem årene er blevet samlet om dig?

Det er helt klart et megaproblem, at der via mobil- og smartphones, internet, kameraer snart sagt overalt, forskellige scannere rundt omkring, e-boks, bankkonti og og sikkert mange andre kilder indsamles data, der via samkøring og -kobling kan misbruges til manipulation af den enkelte borger eller grupper af borgerne (fx medlemmer af et politisk parti eller trosretning).

Det skræmmende er, at der ikke kun er tale om 'kan' – men at det vil ske.

Det sidste sindssyge er, at reklamefolk vil opsætte kameraer i fx Københavns Lufthavn, så de lynhurtigt kan veksle mellem forskellige reklamer afhængig af, hvilke mennesker der passerer forbi. Vi vil altså alle sammen blive sat i bås på baggrund af, om vi går med stok, sidder i kørestol, bærer moderigtig habit, er rødhåret eller er mørklødet.

”Men jeg har jo ikke noget at skjule, så …....”.

Nej, men er det sådan et samfund, vi ønsker at leve i og overdrage til vore efterkommere?

Er debatten om det blevet taget?

Har politikerne taget initiativ til, at det skal diskuteres?

Nej, vel.

 

Er det på tide, vi kommer i gang?

Ja, det er det i høj grad.