Forbyd medicinering af dyr
Påbyd i stedet ordentlige og mere naturlige forhold for dyrene
Det betyder, at alle dyr skal have mulighed for at gå i mindre flokke, komme ud i det fri og leve af foder, som ikke er 'beriget' med hverken vitaminer eller andre stoffer, som formodes at fremme deres vækst.
Det betyder også, at samfundet må afsætte midler til at kompensere de landmænd, der har investeret i tiltro til, at samfundet ønsker at drive husdyrhold i fabriks- og industrilignende produktionssteder.
Kompensationen skal være tidsbegrænset med henblik på at fremme omlægning af produktionen til mindre brug.
- Dette koster kassen i en overgangsperiode, men må betragtes som en investering.
- Dette vil også betyde, at landmændene og deres interesseorganisationer vil protestere helt vildt, men forhåbentlig vil tiden og kompensationerne arbejde for en forståelse af ændringerne.
Ændringerne
vil efter kort tid medføre stigning i eksporten, fordi ingen er
interesseret i at spise forgiftet kød – og slet ikke kød, der på
sigt kan være med til at forvolde ens egen død.
Dyrene vil efterhånden blive mindre og mindre syge, og skulle de alligevel pådrage sig sygdom, må de isoleres for at lade deres emunsystem klare helbredelsen. Sker det ikke, må de slås ned, fordi ét er sikkert: De må ikke behandles med antibiotika.
Er dette for rabiat? - Næh, det synes jeg ikke. Den hovedløse vækstfilosofi er det rabiate element - og der skal tilsyneladende radikale løsningsforslag på bordet for at dæmme op for en meningsløs udvikling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar