Vejledning i folkeskolen - igen!

Den 8. januar dette år havde jeg nedenstående bemærkninger om emnet. Desværre – og forventeligt nok, fordi en blog vel kan sammenlignes med at have sin egen læserbrevkasse – ser det ud til, at ingen beslutningstagere har læst guldkornene. Jeg tillader mig derfor igen at bringe indlægget med tilføjelser:

At øge uddannelsesniveauet på alle planer indgår i regeringens målsætninger. Så langt, så godt – det kan ingen være uenig i. Jeg vil i det følgende kommentere, lovgivernes forestilling om, hvordan det blandt meget andet skal foregå i den grundlæggende uddannelse, folkeskolen, samt overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse.

Folkeskolereformen ændrer det timeløse fag 'uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering' til 'uddannelse og job', samtidig med man svækker vejledningen i folkeskolen.

For det første signalerer navneændringen, at faget i højere grad skal tilgodese 'det at få job', og min fornemmelse er, at centralstyringen her ønsker at prioritere job i den private sektor – altså en linie, som flugter med 'blå politik' og øget arbejdsudbud.

For det andet signalerer ændringen også, at 'nu skal vi have noget målbart og konkret' på bekostning af begrebet 'dannelse', hvor de unges uddannelsesretning og -valg baserede sig på orientering om og kendskab til de mangeartede muligheder på baggrund af interesser og sammenhænge – individuelt og samfundsmæssigt.

Skolens undervisning i fagene var sammen med sociale relationer med til at danne eleverne. Det vil være forkert at påstå, at det også ikke vil kunne komme til at ske fremover, men der er en fælde i, at det bliver for målrettet og konkret.

Og det skyldes, at 1:1-vejledningen i folkeskolen gennem den sidste halve snes år er blevet svækket, fordi man – sikkert ud fra de bedste intentioner, men måske også med den skjulte dagsorden at kunne blive i stand til at øge arbejdsudbuddet ud fra 'konkurrencestat-tankegangen' – afskaffede velfærdsstatens skole- og ungdomsvejledere. De havde nemlig deres daglige undervisning på den skole, hvor de tillige forestod vejledningen af eleverne i udskolingen. På den ene side kendte de eleverne, deres evner og færdigheder, ligesom de kendte forældrene, og på den anden side havde de ajourført viden om veje ind i uddannelsessystemet.

Efter indførelsen af 'den professionelle vejleder' (formentlig efter amerikansk forbillede), hvor vejlederne udelukkende beskæftigede sig med vejledning, steg antallet af ansøgere og optagne til de gymnasiale uddannelser, mens antallet til de håndværksprægede uddannelser faldt tilsvarende. Efter indførelsen af taxameterordningerne blev dette forhold grotesk.

De værste er, at vejledningen fremover nu kun omfatte de sårbare og udsatte elever (anslået 20%), mens resten nok finder ud af det ved egen og forældres hjælp – måske bistået af øvrig familie.

Det er ganske enkelt for sølle.

Og det viser sig jo atter og atter, at skrivebordsbeslutningerne ikke har lang holdbarhed, men må opfattes som 'fast food' – en higen efter hurtige gevinster.

De findes ikke, når det handler om mennesker, dannelse, læring og uddannelse.
Og de fremkommer slet ikke, når de, der har skoen på og ved, hvor den trykker, ikke inddrages respektfuldt.

PISA kan ikke bruges, som den er blevet det i hele håndteringen omkring folkeskolereformen. Det har vi fra 'hestens egen mund', nemlig prøvernes konstruktør. Selv PISA-direktøren i Danmark støtter synspunktet.

De fleste har også forstået, at lærerne er den vigtigste faktor, når det gælder læring. Bare ærgerligt, at det først er nu, det indses, efter at man har tromlet dem flade - nærmest bogstaveligt.

Der er simpelthen så mange opgaver i dagligdagen på skolerne, at det ikke er hensigtsmæssigt  også at lade lærerne stå for den vigtige uddannelses- og erhvervsvejledning i det timeløse fag 'Uddannelse og Job'. Det skal man overlade til de lokale eksperter – lærere med en overbygningsuddannelse som vejledere – som kender det lokale miljø, de enkelte elever, fordi de også underviser på skolen, forældrene og ikke mindst alle de mange muligheder, der findes for at gå ind i et individuelt uddannelsesforløb og bestå en ungdomsuddannelse.

Jeg skriver 'bestå', for den skal ikke bare 'fås'. Der er krav, der skal opfyldes.

Samfundsudviklingen har ikke gjort det nemmere for de unge. Valgene er ofte uoverskuelige og uigennemsigtige, og der er mange faldgruber.

En ordentlig vejledning i folkeskolen er alfa og omega.

Jeg håber og ønsker indtrængende, at lovgivere og forvaltninger er bevidste om, at der her er et felt, som kræver opmærksomhed – så det er en ommer, Christine, når det handler om at spare på vejledningskontoen. Find financieringen til erhvervsskolereformen et andet sted. Corydon må til lommerne.