Er vi på vej på 'Europas forenede Stater'?

Den seneste tids debat i medier og politik om dagpenge og børnecheck sammenholdt med den begyndende opmærksomhed mod valget til Europaparlamentet den 25. maj afslører dels ukendskab til, hvad EU er, og hvordan EU fungerer, dels at der er nationalistiske følelser omkring de sociale ydelser.

Hvorfor skal vi betale til de over 100.000 ikke-danske arbejdere fra dag ét, uden at de har nået at bidrage til den fælles pengekasse? Mange udtrykker den holdning. De vil ikke betale til 'nassere'.

Jeg mener, der så afgjort at grund til at klappe hesten og trække vejret – helt roligt. Og prøve at perspektivere problemstillingerne. What's up, doc?

 

Vi har været medlem af klubben i mere end 40 år og har nydt godt af støtteordninger af alle mulige forskellige slags – og især har landbruget haft fordele. Og vi har alle haft den store fordel, at der har været fred i langt størstedelen af vor verdensdel i mere end et halvt århundrede. Er det en grund til at være utilfreds? Ville vi have været bedre stillet, hvis vi ikke havde meldt os ind i foreningen? - Nej, vel. Alt taler for, at EU udover at være en handelsforening også er en fredsklub.

'EU-professor' Marlene Wind holdt en forelæsning på Folkeuniversitet i København ultimo februar 2014 og kort fortalt gælder nedenstående (i en anelse fri redaktionel gengivelse):

EU er et ualmindeligt og meget forpligtende samarbejde mellem nationer, bl.a. fordi borgere også er retssubjekter og kan få ret på baggrund af traktaterne mod fx en stat, altså at der er en direkte retsvirkning for borgerne i traktaterne modsat den almindelige folkeret, hvor konventionerne kun gælder staterne imellem – de kommer ikke borgerne ved.

EU-retten står over Folketinget, hvis der er en konflikt. EU-ret er lige så bindende for borgere og nationale myndigheder som de nationale love og bekendtgørelser. EU-ret er med andre ord national ret.

EU har bestemt, at sociale ydelser i ét land skal gælde for andre EU-borgere, hvis de bor og arbejder i netop det land. Det har EU-domstolen afgjort.

EU-domstolens opgave er at fortolke traktaterne, når de først er vedtaget i Kommission og Parlament – altså når de politiske repræsentanter har talt og stemt. EU-domstolen skal også sørge for, at alle er lige for loven. EU-domstolen står på denne måde over de nationale parlamenter, når bestemmelserne er gennemført som følge af det repræsentative demokrati. Sådan er det.

EU-domstolen har arbejdet og arbejder for at fremme borgernes rettigheder og beskytter de fire friheder, nemlig den frie bevægelighed for arbejdskraft, kapital, tjenesteydelser og varer tværs over grænserne i medlemslandene

Danmark er med vor demokratiske forståelse og nationale selvforståelse med andre ord udfordret, jf. ”Ingen over eller ved siden af Folketinget”.

Og det er problemet.
Vil vi fortsat være med i foreningen – eller vil vi melde os ud?

I min optik er der intet andet fornuftigt og realistisk valg end at forblive i EU. Derfor skal vi sammen arbejde for, at vi forstår EU, at vi indretter os derefter, at vi arbejder for at rette op på skævheder og fejl, og at vi medvirker til fortsat positiv udvikling på vort kontinent.

Tiden er ikke til nationalisme – det tog er heldigvis kørt i remise. Svaret på spørgsmålet i overskriften er derfor: JA.