Små slag Margrethe

Landets økonomiminister har på det seneste slået til lyd for, at ældre må miste nogle af de privilegier, de har fået gennem mange års velfærdsstyre. Privilegier, som er baseret på mange års tro samfundstjeneste med mere eller mindre opsparing – og for de offentligt ansatte – løntilbageholdenhed.

Jeg støtter tanken om, at det er nødvendigt at se på overførselsindkomsterne, men jeg mener samtidig, at det er i den gale ende, økonomiministeren og den radikale leder vil begynde. Jeg synes, det er mere relevant at undersøge mulighederne i den modsatte ende, nemlig ved at skaffe arbejde og uddannelse til de 20-30 årige. Det er vel ikke sundt – hverken for den enkelte unge eller for samfundet – at så mange unge står uden beskæftigelse eller med ufuldendte uddannelser. Det er ikke i orden, at mange unge bliver visiteret til offentlig forsørgelse på grund af manglende muligheder for beskæftigelse.

Her vil eller kan markedet åbenbart ikke af sig selv løse opgaven, og derfor skal der regulering og statslig indblanding til. Både de private virksomheder – og de offentlige også såmænd – vil give sig i tøjret og begrunde deres manglende indsats med finanskrise og budgettilpasninger (= besparelser). Hertil må svaret være, at det er alt for kostbart at lade de yngre generationers færdigheder og evner gå til spilde på grund af markedets mangler.

Det var velgørende at læse folketingets formand, Mogens Lykketoft, betragtninger i den seneste udgave af det politiske magasin, Ræson, på side 40-41, hvor han understreger, at det jo ikke er velfærden, der har skabt gælden, men den private finanssektors uansvarlighed, og at historien viser, at vejen ud af stor offentlig gæld går via fremgang i beskæftigelsen, skatteindtægter og mindre sociale udgifter.

Den sociale ulighed nationalt og globalt kan kun bremses ved at skabe jobs, stoppe for sociale nedskæringer og få styr på den internationale skatteunddragelse. Det er disse opgaver, der er påtrængende – ikke om den ældre generation får rabat på den offentlige trafik o. lign småting. Det vil koste en hel del bureaukrati og regeldyrkning at differentiere den befolkningsgruppes individuelle rettigheder, hvis man skal spille med på melodien om, at de, som kan selv, skal selv i den forbindelse. Dertil kommer, at mange ældre i givet fald vil benytte deres biler i stedet for de i så fald dyre offentlige transportmidler.

Jeg tror, at økonomiministerens vej er en blindgyde. Sats i stedet for på at skabe beskæftigelse – gerne flex- og deltidsjob til de yngre generationer, og giv dem en uddannelse, hvis de kan klare det. Målsætningen om, at 95% skal have en ungdomsuddannelse er fin, men nok urealistisk. Alt for mange er simpelthen ikke i stand til at gennemføre den i øjeblikket, og at 50% skal gennemføre en videregående uddannelse holder slet ikke – endnu. Og der er jo heller ikke beskæftigelse til dem, hvis de langt om længe når i mål. At bekoste en videregående uddannelse til arbejdsløshed forekommer usmart og ikke mindst som en spand koldt vand i hovedet på de unge, der efter endt uddannelse må kikke langt efter et arbejde.

Lav nogle korte uddannelser i stedet for og sørg for, at der er arbejde efterfølgende.

Altså: Små slag, Margrethe – og hele regeringen. Både med hensyn til de ældre og til de vidtløftige målsætninger.