Der er noget galt i DK (9)

Jeg må fortsætte føljetonen. Jeg har tidligere hævdet, at vi alle her i kongeriget i en eller anden grad er socialdemokrater. Det tror jeg sådan set nok stadigvæk holder – bortset fra socialdemokraternes topledelse og deres stik-i-rend-drenge.
Og det er det, der er galt.
De er nemlig rene teknokrater, som næsten har fuldendt et kup, der smider mere end 100 års indsats for den danske brede befolkning væk. Holdninger og værdier er markeret som fraværende. Meningsmålingerne taler vist deres meget tydelige sprog. Statsministeren og finansministeren fører sit felttog frem efter den monetaristiske lærebogs præmisser, og resultaterne viser sig i stadig stigende ulighed, hvor kløften til de velhavende bliver bredere og dybere i takt med, at de monetaristiske læresætninger omsættes til love og bekendtgørelser.
Dertil kommer, at de nævnte ministre i uskønt samarbejde med de bedrevidende radikale topfolk, der er blevet mere liberale end sociale, blander sig i arbejdsmarkedsprocesser, der ellers gennem mange år har vist deres duelighed og styrke til gavn for landet og velfærden, ved så krystalklart at udtrykke støtte til den ene part i et forhandlingsforløb om nye overenskomster.
Det er virkelig kulsort historie, der skrives.
Det kan heller ikke holdes skjult længere, at dette kup har været planlagt fra tiden omkring forhandlingerne i det sorte tårn – så farverne passer fint.
De offentligt ansatte er udset til at skulle betale gildet, og det første slag med mukkerten er rettet mod lærerne – både de kommunalt ansatte og de privat ansatte. Kommunernes Landsforening virker helt og aldeles kolde i deres strategi efter at etablere en lock-out med efterfølgende garanti for et lovindgreb, der fuldt ud tilgodeser deres synspunkter.
Sagen slutter desværre ikke her.
Overenskomsten med de praktiserende læger er også opsagt pr. 1. maj – og sådan vil det gå slag i slag, indtil de offentligt ansatte og deres faglige foreninger er trynet. - Det bliver da et vældigt velfærdssamfund, vi derefter vil være vidner til: Øget ulighed, brugerbetaling, ren markedsgørelse af velfærdsydelserne og det sorte piratflag kan veje fra regeringskontorerne og socialdemokraternes hovedkvarter.

Jeg mener, at socialdemokraternes teknokratformand kører det gamle, hæderkronede parti i sænk. De vil simpelthen ikke være i stand til at rejse sig efter næste valg. Hvis de kommer over 20 %, skal de være lykkelige – og over 25 % kommer de aldrig mere.
Den eneste chance for at komme sig over teknokratkuppet er et opgør og oprør fra socialdemokrater old school, som kan håbe på, at Enhedslisten vil vælte regeringen.
Så må de tage den derfra – så enkelt er det!