Åbent hus hos undervisningsminister Christine Antorini.

I torsdags var jeg til et åbent-hus-arrangement i undervisningsministeriet, idet Christine Antorini i lighed med sidste år ved samme tid ønskede at give borgere og professionelle mulighed for at mødes med hende.

Jeg fik helt klart det indtryk, at det var ministerens ønske at gøre det til en tradition, og dét kan jeg kun støtte, men jeg foreslår samtidig, at det sker egentlig burde ske noget oftere – og i alle ministerier.

Det er vel egentlig en gammel tradition, der her tages op. Tidligere hed det vist 'torsdagsmodtagelser', når borgerne fik mulighed for at tale med den politisk set øverst ansvarlige. Det er efter min opfattelse bestemt tiltrængt, at regeringen på den måde kan få kendskab til de emner, den almindelige vælger finder interessante – og måske påtrængende at drøfte med ministeren. Jeg husker ikke, hvornår ordningen blev afskaffet, men regeringerne gennem de sidste mange år har fjernet sig fra deres vælgere og stifter kun bekendtskab med synspunkter og holdninger fra ders egen private omgangskreds og fra det centrale embedsværk, og i begge tilfælde er det tit personer fra samme – elitære – lag i befolkningen. Derved opstår der mangler, unuancerethed og manglende folkelighed i bedste forstand i beslutningsgrundlaget til stor skade for demokratiet.

Ministrene skal give sig tid til at genoplive 'torsdagsmodtagelserne'.

Nok om det – godt er det, at nogle ministre har fået øjnene op for denne gode mulighed for at møde vælgerne i øjenhøjde, så stor ros til Christine Antorini for at være blandt de første til at genoplive dette demokratiske input.

Der var rigtig mange mennesker og en del pressefolk til stede, og de 17 første ville få mulighed for en relativ kort samtale med Christine Antorini, mens de øvrige måtte skrive ind om deres ærinde, og ministeren lovede dem et hurtigt svar. Nogle var naturligvis skuffede, mens andre var godt tilfredse. Systemet var 'først-til-mølle-princippet'.

Som nr. 10 var jeg blandt de tilfredse og havde derfor chancen for bl.a. at kommentere forslaget til ændring af folkeskoleloven, give ministeren nogle supplerende ideer samt afslutningsvis komme ind på dansk amatørmusik, deres blad ”Musikmagasinet” og fødekæden fra folkeskolens musikundervisning over amatørmusikken til det professionelle musikmiljø.

Det udviklede sig til en åben, lidt spændende og hyggelig samtale, hvor jeg her blot har lyst til at uddybe

• dels en af årsagerne til, at jeg ikke er meget for at betegne regeringens forslag til ændring af folkeskoleloven som en reform: alle tidligere reformer, det danske samfund er blevet præsenteret for gennem den sidste halve snes år, har betydet besparelser og ikke det, som ordet i min optik betyder, nemlig noget gennemgribende, udviklende og positivt fremadrettet.
• dels igen at henlede opmærksomheden på de 10 bud for folkeskolen, som bør være slået op på enhver skoles indgangsport:

Demokrati er en samtale med ret til modsigelse. (Det musiske udvalg).

1. Du må vide, at skolen er et fristed. Et sted, hvor børn i frihed, men under ansvar, har ret til at tilegne sig etiske, æstetiske og politiske værdier i fællesskab med andre.
2. Du må forstå, at begreberne tro, håb og kærlighed udtrykker noget menneskeligt smukt, og at børnene forventer, at netop du giver dem troen på egen værdi og egne kræfter, håbet om et godt liv med din kærlighed som drivkraft.
3. Du må erkende, "at det eneste, vi ved, er, at vi intet ved". Derfor har du pligt til at forholde dig til de videnskabelige dogmer.
4. Du skal kunne bruge dine sanser fuldt ud og erfare, at smukke tanker bedst tænkes smukke steder. Derfor bør skolens rum og omgivelser være blandt de smukkeste menneskeskabte.
5. Du må vide, at bevidsthed om ressourcer og smuk forarbejdning, at dét at kunne kende gode råvarer, at sanse, føle, dufte, at erkende materialernes forskellighed og pleje af værktøj - dét føjer kvalitet til liv.
6. Du må indse, at i begyndelsen var sansningen. Undervisningen skal derfor gøre brug af krop og sanser i vekselvirkning med tænken og fantaseren.
7. Du må forstå, at der på skolen er en tid til alting, især til glæden og oplevelsen. Du skal sikre, at børnene ofte møder kunst som billeder, musik, digte, teater, film og andet og selv får mulighed for at give udtryk for indtryk og sætte aftryk.
8. Du må eje evnen til at forundres og forundre. Derfor skal du give børnene rødder og lade dem afprøve deres vingers styrke.
9. Du må erkende, at en skole udover at være dannende altid skal være fremtidsorienteret, fordi børnene har fremtiden foran sig, men at fremtiden ikke kan forudses. Derfor skal der overordnet og principielt planlægges for et helt skoleforløb,, hvor der samtidig gøres plads til spontanitet og livslyst.
10. Du skal respektere, at læreruddannede og pædagoger har ret til at undervise børn, men at også andre, fx kunstnere og håndværkere, kan yde deres bidrag i skolens undervisning og liv.

De 10 bud for undervisning, udformet af det musiske udvalg, nedsat af undervisningsminister Ole Vig Jensen i 1995-96, og i udvalget deltog bl.a. Ole Albæk, Chresten Sloth Christensen, Peter Bastian, Erik Clausen, Lars Bjørner, Claus Meyer, Jens Raahauge, Bente Scavenius, Poul Riis, Rose Marie Tillisch