Endnu en folkeskolereform - eller?

Jeg læser i dagens avis (Politiken, den 10. august 2012), at rigets statsminister varsler – som så mange før hende har gjort – en folkeskolereform.
Jamen Helledusseda! - Skal den stakkels folkeskole nu igen holde for, og denne gang fordi det ikke rigtigt kører for regeringen? Er det mon den gamle traver, der endnu en gang skal trækkes af stalden, fordi det er ufarligt for politikerne modsat dem, det går ud over? Alle kan og vil forholde sig til folkeskolen, og nu skal der kommunikeres folkeligt og forståeligt, og vi venter med de nøvendige reformer, til der er ro på bagsmækken.

Undervisningsministeren har netop afsluttet sit Sorø-møde, som dette år foregik under temaet ”Ny nordisk skole” - et tema, som ministeren allerede slog an i marts og nedsatte en komite af folkeskolekloge mennesker, som uden tvivl er både engagerede og vidende, til at arbejde med temaet bl.a. ved at skrive indlæg på en hjemmeside oprettet til formålet og ved at rejse landet tyndt og besøge skoler som en slags ambassadører for sagen. Alle med interesse for folkeskolen er inviteret til at skrive indlæg med gode ideer til, hvordan 'ny nordisk skole' kan udføres i praksis i skolernes hverdag.

Det tjener undervisningsministeren til ære, at hun vil inddrage lærere, elever, forældre og andre i forbindelse med at få et godt beslutningsgrundlag for at ændre forholdene i større eller mindre omfang i vor folkeskole.

Men hvad skal man mon tro? 

• Er der tale om et udviklingsprojekt, som grundlæggende er tænkt medinddragende og modsat de seneste initiativer har retning fra bund mod top?
• Eller der tale om en topstyret regeringsreform, som folkets skole har været udsat for en del gange før, og som den fortsat lider under?
• Eller bliver det en kombination, og i bekræftende fald hvordan?

Det vil tiden vise, men endnu flere reformer er ikke lige det, folkets skole har brug for nu.

Den har brug for at få tid til uden politikerindblanding at få en ofte stresset hverdag til at fungere, så eleverne lærer, hvad de skal og dertil at få udviklet talenterne samt sikre, at de svage elever ikke tabes.

Der er i det øvrige samfund skabt en stadig større afstand mellem de resursestærke og de resursesvage. Det er klart en opgave for folkets skole at udligne denne forskel til gavn for hele samfundet. Denne opgave havde fremsynede mennesker allerede set for 25 år siden, og jeg mener, at deres budskaber fortsat er dækkende for opgaven i dag. Deres 10 bud(skaber) burde findes som et opslag ved alle skoler:

1. Du må vide, at skolen er et fristed. Et sted, hvor børn i frihed, men under ansvar, har ret til at tilegne sig etiske, æstetiske og politiske værdier i fællesskab med andre.
2. Du må forstå, at begreberne tro, håb og kærlighed udtrykker noget menneskeligt smukt, og at børnene forventer, at netop du giver dem troen på egen værdi og egne kræfter, håbet om et godt liv med din kærlighed som drivkraft.
3. Du må erkende, "at det eneste, vi ved, er, at vi intet ved". Derfor har du pligt til at forholde dig til de videnskabelige dogmer.
4. Du skal kunne bruge dine sanser fuldt ud og erfare, at smukke tanker bedst tænkes smukke steder. Derfor bør skolens rum og omgivelser være blandt de smukkeste menneskeskabte.
5. Du må vide, at bevidsthed om ressourcer og smuk forarbejdning, at dét at kunne kende gode råvarer, at sanse, føle, dufte, at erkende materialernes forskellighed og pleje af værktøj - dét føjer kvalitet til liv.
6. Du må indse, at i begyndelsen var sansningen. Undervisningen skal derfor gøre brug af krop og sanser i vekselvirkning med tænken og fantaseren.
7. Du må forstå, at der på skolen er en tid til alting, især til glæden og oplevelsen. Du skal sikre, at børnene ofte møder kunst som billeder, musik, digte, teater, film og andet og selv får mulighed for at give udtryk for indtryk og sætte aftryk.
8. Du må eje evnen til at forundres og forundre. Derfor skal du give børnene rødder og lade dem afprøve deres vingers styrke.
9. Du må erkende, at en skole udover at være dannende altid skal være fremtidsorienteret, fordi børnene har fremtiden foran sig, men at fremtiden ikke kan forudses. Derfor skal der overordnet og principielt planlægges for et helt skoleforløb,, hvor der samtidig gøres plads til spontanitet og livslyst.
10. Du skal respektere, at læreruddannede og pædagoger har ret til at undervise børn, men at også andre, fx kunstnere og håndværkere, kan yde deres bidrag i skolens undervisning og liv.

10 bud for undervisning, udformet af det musiske udvalg, nedsat af undervisningsminister Ole Vig Jensen i 1995-96,
I udvalget deltog bl.a. Ole Albæk, Chresten Sloth Christensen, Peter Bastian, Erik Clausen, Lars Bjørner, Claus Meyer, Jens Raahauge, Bente Scavenius, Poul Riis, Rose Marie Tillisch.