Danske militære musikkorps.

Oprindelig var militærmusikken et kommunikationsmiddel, der højt og klart kunne give soldaterne besked om, hvad de skulle foretage sig. Fodfolket brugte piber og trommer, rytteriet trompeter og pauker. Senere brugtes musikken til opmuntring for soldaterne på lange marcher og ved militære ceremonier. Der er naturligvis en lang historie bag den militære musikudvikling, og interesserede henvises til fx ”Dansk militærmusik” på linkene http://regimentsmusik.dk/dansk%20militaermusik.htm http://forsvaret.dk/hok/omhaeren/historie/musik/Pages/default.aspx Der findes i dag fire musik- og tamburkorps i det danske forsvar: Søværnets Tamburkorps, hjemmehørende på Holmen Slesvigske Musikkorps, hjemmehørende i Haderslev Prinsens Musikkorps, hjemmehørende i Skive og Livgardens Musik- og Tamburkorps, hjemmehørende i København.

Prinsens Musikkorps

På vej til de nørrejyske spillemænd.

Efter en smuk køretur gennem det meste af kongeriget en af de sidste dage i foråret, hvor det danske landskab viser sig fra sin bedste side – selv om det over Storebæltsbroen blæste mindst tre pelikaner, og en Audi med campingvogn var blevet mast – når jeg frem til Skive, rejsens mål. Skive er egentlig ikke målet; det er Skive Kaserne, som i sit dejlige musikhus huser Prinsens Musikkorps, der er et af de tre professionelle militære musikkorps, der findes i Danmark. Kasernen ligger dog et stykke uden for byen, og på trods af at min GPS ikke ville kendes ved den officielle adresse, når jeg frem til aftalt tid ved gode menneskers hjælp . Det smukke musikhus kunne skimtes fra porten, hvor en venlig soldat pegede og forklarede, at der kun var 1 minuts gang. Det holdt stik, og ved indgangen kunne jeg høre, at jeg var på rette vej. Jeg trådte ind i det lyse forbindelsesområde, spurgte efter orkesterchef Henrik Thorngaard og blev vist ind i hans kontor, hvor han som alle andre chefer var optaget ved computeren. Det ændrede sig hurtigt, og jeg blev straks anvist en stol og fik tilbudt kaffe – og sådan følte jeg mig pludselig hjemme. Godt nok befandt jeg mig på en kaserne, men der var intet militærisk i det, der foregik i Prinsens musikhus.

Hvordan så?

Efter en indledende samtale, hvor vi sporede os ind på hverandre, aftalte vi i store træk, hvordan besøget kunne forløbe: Jeg skulle introduceres for orkestret, have nogle samtaler dels med orkesterchefen og med dirigenten, dels med nogle af musikerne, og endelig skulle jeg overvære dele af dagens prøver. Det hele for at danne mig nogle indtryk med henblik på at kunne give et udtryk, så læserne kunne få en fornemmelse af, hvad det vil sige at være militærmusiker generelt, og især hvordan det blev praktiseret her i Skive. Ligesom de foregående besøg ved de to andre militærorkestre tegnede også dette besøg til at blive en god og positiv oplevelse. Jeg kunne straks fornemme en god stemning, og det er jo ikke så ringe endda.

Historien.

Den korte version af orkestrets historie er, at det formentlig kan spores tilbage fra før år 1700, nemlig ved at Frederik 3. lod feltmarskal Ernst Albrecht von Eberstein oprette et regiment, Ebersteins Fodregiment lig med Prinsens Livregiment, med 8 kompagnier under Karl Gustav-krigen i 1657. Det er vanskeligt at dokumentere præcist, men ved Hærordningen af 1. juli 1767 fremgik det i hvert fald, at alle regimenter skulle have et musikkorps, her Prinsens Livregiments Musikkorps, og i begyndelsen var instrumenteringen træblæsere, som i sagens natur ikke kunne lave så meget spektakel, at det gjorde noget, og derfor lod man sig inspirere af (hele) den tyrkiske musik, janitsharmusikken, som til gengæld kunne støje med triangel, piccolofløjter, trompeter og forskellige slagtøj. Udviklingen medførte, at messinginstrumenterne kom ind i billedet, og harmonimusikken/harmoniorkestret blev opfundet, og udviklingen fortsatte i første halvdel af 1800-tallet. En ny hærlov af 1842 – dengang som nu var strukturændringer et flittigt brugt redskab i organisationsstrategien – medførte store ændringer for regimenternes musikkorps. Strukturen blev ændret igen i1860erne og 1880erne, og omkring 1910-11 troede man, at de militære musikkorps dage var talte ved forsvarsforliget af 1909. Det gik ikke så galt, men efter nogle 'mavepustere' i 1920erne, var der knock-out i 1932. Danske militærorkestre rejste sig først i begyndelsen af 1940erne som modvægt til den tyske militærmusik, heriblandt et hornmusikkorps tilknyttet regimentet i Viborg, men udstationeret ved dragonerne i Randers. I 1950erne blev normeringen på 16 musikere, og det gælder interessant nok den dag i dag. I 1953 kom musikkorpset tilbage til Viborg, og i de følgende ca. 50 år arbejdede musikkorpset med at betjene Jylland nord for en linie fra Aarhus til Ringkøbing med såvel militære som civile koncerter med udgangspunkt fra Viborg Kaserne, og i februar 2001 flyttede regimentet til Skive Kaserne. Prinsens Livregiment blev sammenlagt med Jyske Dragonregiment i august 2005 og ophørte dermed som et selvstændigt regiment. Man fastholdt dog navnet Prinsens Musikkorps/PMUK.

Jyske Dragonregiment holder til i Holstebro, men da man havde fået opført et nyt musikhus på Skive Kaserne, valgte man fornuftigt nok at lade musikkorpset blive i Skive, men det hører altså ind under dragonerne i Holstebro. Overordnet er alle tre musikkorps underlagt Hærens Operative Kommando i Karup, og rent administrativt er Livgardens regimentschef, Lasse Haarkjær, øverste instans. Men protektorer for PMUK er Prinsgemalen og prins Joachim. Hvorvidt de militære musikkorps igen er i farezonen i forbindelse med forhandlingerne om og udmøntningen af besparelserne på omkring tre milliarder kroner er ikke til at vide, men bevillingen til PMUK er i størrelsesordenen 8-9 millioner kroner, så der er et stykke vej op til det samlede besparelseskrav, selv når de øvrige musikkorps regnes med. Korpset har naturligvis sin egen uniform samt de almindelige militære uniformer med egne mærker, og ved koncerterne spiller man i de uniformer, der passer til lejligheden.

Det lokale kulturelement.

Man kan således hævde, at PMUK har haft en omskiftelig tilværelse gennem mere end 325 år og altså overlevet adskillige strukturændringer. Spørgsmålet er dog fortsat, om ideen med militære musikkorps er robust nok til at overleve tidens sparepolitik i forhold til de kulturelle ideer. Alle de militære musik- og tamburkorps arbejder uden for enhver diskussion i hvert fald solidt nok og er et særdeles vigtigt – næsten uomgængeligt – element i såvel det regionale som lokale kulturliv, fordi de netop også medvirker ved talrige civile arrangementer, herunder skolekoncerter, hvor de formidler musikoplevelser på højt niveau til de kommende generationer. Hvis vi trækker en linie tværs over Jylland fra Aarhus, så har PMUK en rigtig stor rolle at spille nord for denne linie, og især gør de meget for at blive Skives lokale orkester ved at medvirke ved forskellige parkkoncerter, ”Opera ved Fjorden”, julekoncerter osv. Den lokale forankring er væsentlig. Sammen med Aalborg Symfoniorkester vil de formentlig fra næste år være alene om at formidle den klassiske musik især i Nordvestjylland, når Det jyske Ensemble nedlægges pga manglende støtte fra Kunstrådet.

Nyskabelsen: Orkesterchef.

Efter præsentationen for orkestret taler jeg med orkesterchef Henrik Thorngaard, som efter en læreruddannelse arbejdede på en efterskole i omkring fire år, hvorefter Danmarks Radio i Hostebro gjorde brug af Henrik Thorngaards viden og talenter i knapt 25 år. Imidlertid opstod stillingen som orkesterchef ved PMUK, og Henrik Thorngaard blev spurgt, om han kunne tænke sig jobbet – og det kunne han. Han er ansat på kontrakt og er på vej til sit femte år som orkesterchef. Ideen med at ansætte orkesterchefer i de professionelle militære musikkorps er helt enkelt at arbejde på samme organisatoriske måde som de store landsdelsorkestre. Det vil sige, at det administrative arbejde med bl.a. produktion og ledelse, udskilles fra selve det kunstneriske arbejde. Hidtil havde musikdirigenten varetaget alle funktioner. På samme måde som alle andre steder er man dermed på vej til at opbygge et bureaukrati i den skønne ånd at støtte kerneydelsen – det kunstneriske produkt – idet der også ansættes andet teknisk-administrativt personale. Det er jo sikkert også meget godt, men der skal vel råbes ”vagt i gevær” – for nu at tale militær jargon – så støttefunktionerne forbliver på et rimeligt stade og ikke bliver de vigtigste. Når det så er sagt, skabes der jo muligheder for, at et orkester kan fungere på højt kunstnerisk niveau og udvikle sig, og som en sidegevinst skabes der arbejdspladser.

Den kunstneriske udvikling.

Opmærksomheden henledes på, at PMUK spiller 130 koncerter, parader og paroler om året, altså mere end én hver tredje dag – det er dog lige godt en sjat. Program, annoncering, aftaler, honorarer, copyright-afgifter, noder, transport osv. skal administreres, så også her som i vort komplicerede samfund kræver det en arbejdsindsats at få det hele til at fungere. Henrik Thorngaard understreger, at netop udbygningen af støttefunktionerne har muliggjort en fantastisk kunstnerisk udvikling for PMUK – en udvikling, der gør, at korpset nu er i stand til at spille musikværker inden for alle genrer på en måde, der tager pusten fra selv garvede musikkendere. Så at sige hver uge har sit eget nye projekt, fra klassisk over jazz til underholdningsmusik.

Der er naturligvis et samarbejde med de to øvrige militære musikkorps, og samarbejdet er i øvrigt blevet udbygget efter der er ansat orkesterchefer ved alle orkestrene, men musikalsk konkurreres der selvfølgelig. Henrik Thorngaard og chefdirigent Jesper Juul, som kom til PMUK nogenlunde samtidig, fik ret hurtigt sat nogle ambitiøse mål for orkestret og udarbejdet en profil for, hvad de ville med PMUK, nemlig at være Europas bedste brassensemble, og jf. ovenfor kræver det en en meget stor musikalsk omstillingsparathed. De definerer sig selv som et underholdningsorkester, der også fuldt ud kan klare de militære musikalske opgaver til parader og paroler mm., men med tanken om den lokale kulturelle forankring in mente har den brede folkelige musikalske opgaveløsning en meget høj prioritet, og det kommer fx til udtryk i de populære nytårskoncerter, som finder sted over hele Jylland. Underholdningsorkestrene er jo ved at forsvinde fra det kulturelle landskab – selv Tivolis Promenadeorkester er opløst – og der er faktisk kun Danmarks Radios Underholdningsorkester tilbage. Det er derfor en kæmpeforpligtelse for SMUK*) og PMUK at forestå disse brede musikopgaver, fordi orkestrene ikke koster arrangørerne noget – de er jo aflønnet i forvejen. Koncertopgaverne har høj prioritet. Henrik Thorngaards lange tid i DRs musikafdeling har haft stor betydning for den kunstneriske udvikling i PMUK, fordi han har kunnet trække på sit store netværk af kontakter til såvel solister som dirigenter. Det betyder, at PMUK har mulighed for at får de rigtige solister og dirigenter til de rigtige priser på de rigtige tidspunkter. PMUK spiller faktisk ca. en million kroner årligt ind i form af reklame for Forsvaret, når de spiller deres koncerter rundt omkring. De indtægter, koncerterne indbringer, går i PMUKs koncertfond og bruges til nye koncerter, så der er en kronegennemstrømning i koncertfonden, som kommer orkestret og Forsvaret til gavn i form af positiv og folkelig profilering.

Der er desværre ikke mange koncertturneer til udlandet helt generelt af økonomiske årsager, men i 2011 spillede PMUK dog tre koncerter i Frankrig, først og fremmest i Caix for Dronningen og Prinsgemalen. Imidlertid har der været arbejdet på, at de militære musikkorps skulle optræde som feltunderholdning for de udstationerede danske soldater, og ca 10 musikere fra Livgardens Musikkorps har på den konto været i Afghanistan. Det var en stor succes.

Det personalemæssige.

Alle musikerne er traditionelt tjenestemænd, mens ansatte i administrationen er funktionærer. Det er en ordning, der arbejdes på at ændre, så ansættelserne her ligesom snart sagt alle andre steder på offentlige arbejdspladser bliver på kontrakt, og tjenestemandsordningen udgår. Desværre er der for tiden ikke indgået overenskomst mellem Dansk Musikerforbund og Forsvaret, og det betyder, at der ikke må nyansættes til faste stillinger, men at der kun må ansættes assistenter. Forhåbentlig kommer der snart en løsning – der forhandles i det mindste. Der er ellers en fasttømret besætning, men pga de mange opgaver, er der også en del afspadsering, og derfor er der etableret et fast 'vikarkorps' af assistenter, som kender rumlen, og som har de nødvendige kvalifikationer, som fx kan være, at man er studerende ved et af konservatorierne. Assistenterne kommer også i brug, når musikere fra den faste stab udlånes til andre orkestre eller fx deltager i konkurrencer. Alt sammen medvirker det til at videreudvikle PMUK. PMUK har tillige et godt samarbejde med konservatoriet i Aarhus. Fx spiller PMUK hvert år en uge med sidste-års-studerende og afholder en konkurrence, hvor præmien er 2 koncerter med PMUK med vinderen som solist, og de studerende har mulighed for at komme i praktik hos PMUK, for som Henrik Thorngaard påpeger, er det vigtigt at holde en 'fødekæde' opdateret.

'Fødekæde', folkeskole og musik.

A propos 'fødekæde' er det slående, når jeg har haft samtaler med musikere og dirigenter fra såvel musik- som tamburkorpsene, at de i den grad udtrykker utilfredshed med grundskolernes musikundervisning. Det er simpelthen utilgiveligt, at de kreative fag i den grad svigtes på bekostning af 'måle- og vejefagene'. Den kulturelle arv forsømmes, og risikoen for, at musiktalenter svigtes, er urimelig høj, og som følge heraf svækkes 'fødekæden' til musikuddannelserne og dermed til de professionelle orkestre. Det er fatalt, at udbuddet af uddannede danske musikere på denne måde bliver stadig ringere. Men andre forhold gør sig også gældende, fordi det er nærliggende, at de kommunale musikskoler, bygarderne og fx FDFs orkestre burde samarbejde om at pleje talentmassen, men igen peger pilen på grundskolernes musikundervisning, der alt for ofte forestås af uuddannede lærerkræfter, som ikke formår – og sikkert heller ikke har resurser til – at motivere og etablere undervisningen i at lære at spille et instrument. Hvor mange grundskoler i dag har fx et skoleorkester? Eleverne foretrækker ganske enkelt andre fritidsbeskæftigelser – især idræt.

Hvad siger musikerne?

Charlotte Simonsen fortæller, at hun har spillet valdhorn i PMUK i snart 20 år, efter hun vandt en konkurrence næsten lige efter uddannelsen på Musikkonservatoriet i København. Især de senere år er der sket en kæmpeudvikling i PMUK. Hun beskriver orkestret som en lagkage, hvor basserne er bunden, kornetter og eufonium er det øverste lag i kagen, mens horn og basuner er det lækre fyld inde i lagkagen. Keld Elmegaard Mortensen overtager og fortæller, at hans musikerkarriere begyndte som 8-årig i Jægerspris, fortsatte på konservatoriet i København, havde forskellige free-lance jobs, inden han blev optaget i Sjællandske Livregiments Musikkorps, senere overflyttet til Livgardens Musikkorps, hvor han også havde forskellige administrative funktioner, og inden han kom til Skive, var han i kort tid tilknyttet Falsterske Musikkorps. Keld Elmegaard Mortensen spiller trompet og kornet. Han peger ligesom Charlotte Simonsen på den rivende udvikling, PMUK har gennemgået og understreger, at årsagerne er mange, men bl.a. den nye struktur er væsentlig. Orkestret når længere og bredere ud i genrerne, hvilket har medført en stadig stigende 'fanskare'. Endelig fortæller Ebbe Ringblom, at han kom til PMUK i 1993. Han fremhæver det brede repertoire som en af fordelene ved at spille i et militært musikkorps. Det er herligt at kunne kombinere den klassiske musik med den rytmiske musik. Han er uddannet på Aarhus Musikkonservatorium og spiller basun. Derudover arbejdede han i en periode med administrationen af orkestret og fik dermed indblik i de dilemmaer, der ligger indbygget i at spille og dirigere og samtidig administrere. Det medførte, at han gik stærkt ind i arbejdet med at få etableret den nuværende struktur først som en forsøgsordning, som senere så heldigvis blev permanent.

Alle tre er enige om, at det er vigtigt for den kunstneriske udvikling, at en orkesterchef har sine rødder i musikken og ikke i det administrative. Det er de musikalske visioner, der er grundlag for udviklingen. På spørgsmålet om, hvorvidt de og deres kolleger også underviser i det lokale musikliv, fx på de kommunale musikskoler, svarer de bekræftende, fordi det næsten ikke kan undgås. De hører til blandt de relativt få professionelle musikere i det lokale musikliv, og derfor er det naturligt, at de også underviser i mindre eller større omfang. Flere af dem har tillige deres egne orkestre, og igen er der enighed om, at det at være musiker er en livsstil. Enkelte har også foredragsvirksomhed om musik, instrumenter og samarbejde. Endelig fortæller de også om deres samarbejde med Jyske Operas Kor, som har udviklet sig gennem de sidste par år, og de kan ikke skjule deres glæde over den publikumssucces, det er blevet til. De oplever samarbejdet som gensidigt inspirerende og som et slags musikalsk frikvarter, selv om det måske kan opfattes som lidt selvmodsigende med et operakor og et messingensemble, der af mange høres som 'grande forte'.

Dirigenten.

Jesper Juul har været chefdirigent siden primo 2009, samtidig med at han også er solobasunist i Radiosymfoniorkestret. Det har naturligvis været vanskeligt med to jobs samtidig, og det er nu besluttet i et samarbejde mellem orkesterledelsen og Jesper Juul, at han fortsat er tilknyttet PMUK, men at der ansættes en ny chefdirigent. Jesper Juul er udover sin konservatorieuddannelse på basun diplomuddannet på Københavns Musikkonservatorium i direktion hos Frans Rasmussen. Den kunstneriske udvikling, PMUK har været igennem de senere år, har i høj grad Jesper Juuls fingeraftryk. Jesper Juul vurderer beskedent, at det som dirigent er meget vigtigt at være åben for ideer og fortolkninger fra orkestrets medlemmer, samtidig med at man naturligvis også må tage nogle afgørelser og ensrette lidt. Han synes selv, at det har været en klar fordel, at han samtidig med dirigentarbejdet også har været musiker i Radioymfoniorkestret, fordi det giver den dialektiske tilgang. Man må efter Jesper Juuls opfattelse ikke som dirigent promovere sig selv så voldsomt, at det evt. kan genere de enkelte musikeres musikalitet eller fortolke musikværket langt ud over, hvad et kan bære. Det medfører nemlig, at det ikke bliver muligt at få musikerne til at spille umiddelbart. Dirigenten skal være respektfuld over for værket, over for musikerne og over for sig selv.

Samtalerne og besøget er ved at være forbi. Tiden er gået hurtigt. Det er stadig godt vejr med solskin. Skive forbereder sig til Skive-festival, som skal løbe af stabelen de kommende dage, mens PMUK og Bjarke Mogensen øver sig til koncerten i Viborg den 1. juni 2012. Pænt farvel, og vejen ud ad porten sker til 'musikken' af en PMV, der buldrer forbi.

Noter: *) SMUK: Slesvigsk Musikkorps
Kilder: http://www.prinsensmusikkorps.dk/ og samtalerne i Musikhuset på Skive Kaserne