Socialdemokratiet er en fuser.

Det siges, at de ledende socialdemokrater selv siger, at de aldrig vil gå tilbage til en fuser. Mit spørgsmål er så: Mon de nogensinde vil få vendt deres dårlige meningsmålinger fra de omkring hver sjette tilhænger til bare noger mere, når de nu i mere end 6 måneder har vist sig at være fusere?
Jeg tror det ikke – i hvert fald ikke med den leder, der lige nu bestemmer farten. Hvis Helle Thorning-Schmidt da overhovedet bestemmer noget som som helst.

I England har man det med skyggeregeringer, som er oppositionens svar på den siddende regering. Forskellen på England og Danmark er, at skyggestatsministeren allerede har sæde i i regeringen. Gæt selv hvem.
Når den radikale topleder overhovedet har kunnet få så stor indflydelse, skyldes det efter min overbevisning, at den formelle statsminister har været så ivrig efter at komme til fadet, at hun har givet køb på så at sige alle socialdemokratiske ideer og værdier. Hun har så at sige prostitueret sig for at få titlen 'statsminister' – og jeg tror, historiens dom vil være barsk for ikke at sige nådesløs.
Egentlig kan man vel ikke klandre de radikale for at tage den indflydelse, de kan få, men man kan klandre venstrefløjen for for det første at sælge ud af arvesølvet, og for det andet at gå med til den højredrejning, der er sket. Hvis spørgsmålet er, hvornår socialdemokraterne blev borgerlige, så er svaret, at det blev med Helle Thorning-Schmidt og hendes tro væbner Bjarne Corydon.
De gik til valg på modstand mod den borgerlige økonomiske politik. De regerer mere borgerligt end borgerligt i stedet for at fastholde, at det er nødvendigt med offentlige investeringer for at at skaffe arbejdspladser og sætte gang i samfundshjulene igen. De er set gentagne gange, at sparepolitikken skaber ulighed og fattigdom, mens investeringsplotikken skaber vækst.
Der ville oven i købet være en historisk chance for at skabe vækst på den bæredygtige måde ved at bruge venstre-centrum-flertallet til at motivere de rigtige grønne investeringer, som også ville skabe rigtige arbejdspladser, som ikke er luftige kreditpengejonglører.

Projektet er tabt, og pilen peger på regeringstoppen, når synderne skal findes. Det er ubærligt. Lad os få et opgør med synderne, indsætte nogle mere ansvarlige ledere og håbe på, at det ikke er for sent.