Nørrebro Park Skole har modtaget en 'farvepris'
Nedenstående er kopieret fra fagbladet 'folkeskole':
Af: Maria Becher Trier
Kunsten er blevet integreret på Nørrebro Park Skole. Danske Malermestres farvepris 2012 går til arkitekterne og billedkunstneren bag udsmykningen af Nørrebro Park Skole.
Årets Farvepris uddeles til arkitektfirmaet Nova5 og billedkunstner Malene Bach for den udsmykning, som er en del af istandsættelsen og sammenlægningen af Jagtvejens og Havremarkens skoler til Nørrebro Park Skole.
"Sammen har arkitekterne og billedkunstneren på forbilledlig vis formået at samle tre helt forskellige bygninger til en helhed. Man har skabt et undervisningsmiljø, der kan være en daglig kilde til inspiration for brugerne og samtidig giver mulighed for ro og fordybelse. Der er brugt mange virkemidler, der nøje er afstemt til hinanden og uden, at der overdrives. Projektet fremstår derfor ualmindelig helstøbt og helhjertet", står der i begrundelsen.
Den nye skole er opstået efter Københavns Kommunes skolestrukturændringer, hvor ti folkeskoler blev til fem nye skoler.
"Skolen efterspurgte kunst, der kunne koble skolen sammen, og sammen med kunstner Malene Bach har vi haft meget frie hænder til arbejdet", fortæller arkitekt Jørgen Kreiner-Møller, Nova5 Arkitekter A/S.
Inspirationen til udsmykninger, mønstre og farver er i sig selv en integration af forskellige tider og steder; blandt andet er der tydelige træk fra H. C. Andersens papirklip, fra klassiske arabiske og japanske mønstre og fra den franske arkitekt Le Corbursier.
I pressemeddelelsen opfordrer Danske Malermestre til, at andre skoler tager ved lærer af Nørrebro Park Skole.
"Københavns Kommune har med denne istandsættelse opnået et attråværdigt miljø for skolens elever og lærere - et eksempel til efterfølgelse på mange andre skoler".

Først og fremmest er der grund til at ønske Nørrebro Park Skole til lykke med farveprisen. Det er dejligt, når der forsøges at leve op til det 4. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg - det sker desværre alt for sjældent:
"Du skal kunne bruge dine sanser fuldt ud og erfare, at smukke tanker bedst tænkes smukke steder. Derfor bør skolens rum og omgivelser være blandt de smukkeste menneskeskabte".
Der er grund til at lægge mærke til, at en skole opnår at få en sådan pris, fordi alt for mange skoler har mere end svært ved at leve op til ovenstående fjerde bud. Mange skoler fremstår nedslidte og ofte også præget af manglende respekt for det æstetiske. Det skal nemlig læres, men tit er kulturen den, at når udsmykning, lokaler og inventar ikke er mit, betyder det ikke så meget, hvis jeg behandler det dårligt. Derfor er det væsentligt, at elever, forældre og ansatte møder kunst og kunstnerisk udtryk i deres dagligdag og lærer at omgås det med respekt.
Det seneste påfund er en sammensmeltning af fagene sløjd og håndarbejde. Det skal ikke nægtes, at de to fag kan have et godt øje til hverandre, men faren er her - som i så mange andre tilfælde - at det går hen og bliver overfladisk. Også i disse fag gælder det, at der skal en høj grad af faglighed til, før der bliver kvalitet i undervisningen.
Derudover kunne jeg blot godt tænke mig at få kendskab til, hvad der skal ske med udsmykningen på den tidligere Havremarkens Skole, som nu er helt opslugt i Nørrebro Park Skoles nye bygninger. Udsmykningen blev udført af kunstneren Per Johan Svendsen i 90'erne og udtrykker forskellige afgørende begivenheder i menneskehedens historie. Udsmykningen blev sponsoreret NovoZymes og i øvrigt af andre indsamlede midler, bl.a. i forbindelse med skolens udviklingsarbejde som lokalt kulturcenter.
For god ordens skyld nævner jeg, at jeg var skoleleder på Havremarken Skole 1988-1999.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar