Et hurtigt besøg i Kina, dvs. den kinesiske ambasade i DK.

'Aktiverne' er en forsamling af mennesker, som har fulgt nogle forelæsninger i en årrække på Folkeuniversitetet i København. Det er en helt selvbestaltet forsamling, som arrangerer forskellige aktiviteter, herunder foredrag, med eksperter, som et eller flere medlemmer af forsamlingen finder interessante. Aktiverne har deres egen hjemmeside, der fungerer som kommunikationsplatform for forsamlingen.

Som medlem af denne forsamling deltog jeg torsdag eftermiddag den 27. oktober 2011 i et meget informativt og særdeles godt arrangement på Den Kinesiske ambassade i Hellerup. Formålet var at få lidt viden om kinesiske forhold, fortalt af officielle Kina-repræsentanter i Danmark.
Deputy Chief of mission Mr. Gu Hui modtog os med en varm velkomst på dansk – ellers var foredragene på engelsk. Mr. Gu Hui har opholdt sig i Danmark i 26 år og har lært sig det danske sprog og den danske kultur at kende. Han var ambassadørens stedfortræder og fortalte kort om sit ophold her og gav derefter ordet videre til 3 medarbejdere ved ambassaden.

Først var det Mr. Xia , som fortalte om Kinas geografi og historie fra omkring 2000 f. Kr. med en hurtig præsentation af diverse dynastier. Enkelte af dynastierne blev fremhævet ud fra forskellige kendte ting og kulturskatte, bl.a. "den kinesiske mur". En meget charmerende og åben Mr. Xia kom fint rundt om emnerne, og en video om filosoffen Confucious blev vist.
Han fortalte i øvrigt, at Xia betyder "sommer".

Så var det Mr. Sun, som fortalte særdeles velkvalificeret om Kinas økonomi, igen kunne vi få den muntre oplysning, at Sun var navnet på en abeart.
Selv om de fleste havde hørt om Kinas økonomiske "tigerspring", var det alligevel særdeles imponerende at høre, at Kina, 20-30 år efter Deng Xiaoping, har "løftet" ca. 400 mill. kinesere ud af fattigdom, og opnået, at Kinas BNP nu var næststørst i verden.
Det blev samtidig fremhævet, at hvis man dividerer BNP med antallet af indbyggere, så ligger Kina som nummer 98 i verden. For Kina er det derfor stadig en nødvendighed at fortsætte den økonomiske vækst i det "høje" tempo. Mr.Sun fortalte om de store udfordringer, Kina stadig har mht. at mindske skellet mellem ca 500 mill "rige" og ca 800 mill "fattige", og at denne forskel desværre var blevet større, så et af hovedpunkterne i femårsplanen 2011-2015 var at nedbringe dette skel.
Der ser således ud til, at der er de samme problemer med markedskræfterne i det stærkt regulerede samfund, som vi har i Vesten. Kineserne lagde også stor vægt på at styrke fødevareproduktionen – det var jo nødvendigt, at landets indbyggere havde noget at leve af. De primære erhverv har således stor opmærksomhed, og det er vigtigt at fastholde landbefolkningen til denne produktion.

Mht. den sidste diplomat måtte vi desværre acceptere at navnet ikke betød noget, men at vedkommende afslappet måtte indrømme, at han var lidt overvægtig. Det var kendetegnende, at alle kineserne afslørede en dejlig åbenhed og humoristisk sans, som fik humøret blandt tilhørerne endnu højere op
Nu gjaldt det om at høre godt efter , for vi blev udsat for et sandt bombardement af tal,facts osv om energiforbruget i Kina samt hvordan Kina i femårsplanen
2011-2015 ville satse endnu mere på Vedvarende Energi (VE) for at undgå at Kina blev "kvalt" i forurening. Et mål er at i 2020 skal 15% af energien komme fra VE. Desværre var der ingen plancher til denne del af foredraget, hvilket gjorde det vanskeligt at følge med.

Så blev der tid til dialog og alle tre diplomater, var særdeles gode til at svare/kommentere på alle spørgsmålene og var endda særdeles åbne omkring deres egne familiære forhold.
Det var mit indtryk, at man kunne spørge om alt – intet var tabu – men tiden satte en naturlig grænse. Vi nåede imidlertid bl.a. at høre, at et-barns-politikken nu var blevet erstattet ef en to-børns-politik, simpelthen af demografiske/økonomiske årsager.
De to timer, som arrangementet varede, gik hurtigt, og der var også tid til at indtage en forfriskning halvvejs.
Jeg synes, det var et udbytterigt arrangement, og det gav anledning til overvejelser om at følge den kinesiske opfordring til at besøge 'Riget i Midten' for med egne øjne at se de store kulturskatte, landet er rigt på.

Forventningens glæde (revideret de 13/10-11)

Det var dejligt at høre vor nye børne- og undervisningsminister kundgøre, at det nu var slut med rangordningslister for Rigets skoler, baseret på karakterer. Skønt!

Jeg er rigtig godt tilfreds med, at børnenes og skolernes nye minister også selv er veluddannet – i modsætning til nogle af de seneste, som ikke selv havde fået gjort en uddannelse færdig. Christine Antorini har i de år, hun har været uddannelsesordfører for sit parti, adskillige gange bevist, at hun er hjemme i stoffet og har klare holdninger til det resortområde, hun er sat til at lede politisk. Det glæder jeg mig over.
Jeg glæder mig også også over, at hun straks fra begyndelsen har proklameret, at ungdomsuddannelserne – især erhvervsuddannelserne - skal have større opmærksomhed i ministeriet, og at virksomhederne til en begyndelse skal behandles med både gulerod og pisk, når det kommer til at oprette praktikpladser. Det er bestemt glædeligt, at de praktiske fag får denne opmærksomhed, som de givet har savnet i temmelig lang tid.
Det er i sandhed også et stort og alvorligt problem, at frafaldet på ungdomssuddannelserne er så højt, som det er. Det danske samfund er ganske enkelt på vej til at tabe en generation på gulvet. Det er uanstændigt, det er farligt, og det er bragende dyrt.
Derfor er det godt, at der kommer nogle ideer på bordet med henblik på at skaffe lære- og praktikpladser som fx klyngepraktik, hvor en ung under uddannelse kan være i praktik i flere virksomheder samtidig.

Jeg vil gerne vende tilbage til folkeskolen, og rose folkeskoleelevernes formand, Vera Rosenbeck fra Trekronerskolen i Roskilde, for at foreslå ændringer i folkeskolens afgangsprøver samt opprioritere elevernes trivsel. Jeg kan kun opfordre ministeren og elevformanden til at mødes med henblik på at udveksle synspunkter og ideer – meget gerne sammen med Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen samt forældreorganisationen. VK-regeringen var ikke i stand til at etablere det nødvendige samarbejde mellem ministerium og skolens folk.

Jeg glæder mig endvidere over, at videnskabsministeren og børne- og undervisningsministeren stiller op som 'par' – de har vist allerede fået det venlige og godmodige øgenavn Knold og Tot (som jo i sandhed var et meget kreativt par) – med henblik på at koordinere fx læreruddannelsen og skoleudviklingen samt skolernes behov for uddannet arbejdskraft.

Det må være af stor vigtighed, at landets kommuner nu som en konsekvens af ministeriets ændrede resortområde (og navn) organiserer sig, så det lokale forvaltningsområde modsvarer ministeriets. Det vil være ærgerligt, hvis det centrale og lokale forvaltningsområde skulle komme til at være hinandens barrierer, fordi bureaukratiet hersker.

Jeg synes, der er meget at glæde sig over, når jeg ser på persongalleriet i skolernes øverste ledelse og på organisationsplanet. Held og lykke med projektet.

En blå regering uden DF?

Jah – hvis man kun ser på den økonomiske politik, kunne det godt se sådan ud. Statsministeren har oven i købet selv udtalt, at det er den forrige regerings økonomiske politik, der er udgangspunktet for den nuværende 'røde' regering. Man må også godt nok sige, at der ikke er ret meget i regeringsgrundlagets økonomidel, der ligner valgretorikken fra S og SF. De radikale har sat et eftertrykkeligt aftryk på den økonomiske politik – så eftertrykkeligt, at man ligefrem kan få den ide, at S og SF er glade for, at de ikke 'har mulighed for' (har ikke de nødvendige 90 mandater) at skulle indfri valgløfterne. Men det kommer de nok aldrig til at indrømme?
Det forekommer mig imidlertid, at oppositionen har svært ved at finde på et konstruktivt modtræk, når de kommenterer/kritiserer regeringsgrundlaget og åbningstalen. Ja, de bliver helt skingre og kan ikke forstå, at den nye regering ikke gennemfører alle de forslag, de har annonceret, inden de er kommet ind i regeringskontorerne.


Når det så er sagt, synes jeg, der så absolut er grund til at glæde sig over, at der på næsten alle andre områder synes at være et skifte – og et ændret menneskesyn – på vej.
For det første er det spændende og modigt, at regeringen består af relativt unge politikere, for det andet ser det ud til at være folk, der har en vis faglig tyngde i de sagsområder, der er blevet ministre for, og for det tredje er det godt, at regeringen nu også har en minister med indvandrerbaggrund. Det lover godt for nytænkning og energi.


Jeg vil gerne hæfte mig ved klima- og miljøpolitikken, hvor jeg tror, vi kommer til at se markante og ambitiøse initiativer. Jeg håber også, at retsstaten genindføres, så vi undgår love, der sigter på at ramme svage grupper i samfundet, og at vi bedre lever op til de internationale forpligtelser, vi har. Endelig ser jeg store muligheder for, at undervisnings- og forskningsområderne bliver prioriteret tilstrækkeligt til, at de relevante institutioner kan få det nødvendige løft, så vi kan forbedre virksomhedernes muligheder for at konkurerre internationalt.


Udgangspunktet for den første kvindelige statsministers regering er ikke optimalt. Det er på et hængende hår, at det går. S er i spidsen for en regering på baggrund af det dårligste valg i mange årtier, og alene de lange forhandlinger om regeringsgrundlaget viser, hvor svært det er/vil blive. Men det positive er, at vi har en statsminister, der grundlæggende er veluddannet med et internationalt udsyn.
Kritikerne af den nye regering bør reflektere over alternativet, og det er mit håb, at regeringen kommer til at vise stærke resultater, og at Enhedslisten kan undgå at vælte en rødlilla regering med højt blodtryk. Bevar roen, lad de borgerlige og Dansk Folkeparti om at harcelere over en rød regering med blå mærker.