Den forskruede nationalist.

Dansk Folkepartis formand fremturer i en kommentar i Politiken i går, den 9. juni 2011, over de internationale protester vedrørende aftalen om den øgede grænseovervågning.

Man kunne næsten fristes til at mene, at tomme tønder buldrer mest, idet der i den grad blev åbnet for galden, hvis det ikke var fordi, det så klart fremgår, at formanden lægger nationalistiske synspunkter for dagen. Pia Kjærsgaard vedgår ligefrem, at hun er patriot, hvilket blot er et andet og i hendes øjne åbenbart pænere ord for nationalist.
Man skal i denne sammenhæng ikke glemme, at Pia Kjærsgaard er udgået fra det hedengangne Fremskridtsparti, hvis stifter Mogens Glistrup, sammenlignede skatteunddragere med besættelsestidens frihedskæmpere.

Dansk Folkeparti trutter jo rent i den forstand, at de er modstandere af EU, og her vi vel egentlig ved kernen: Som betaling for deres medvirken ved efterlønsforliget har de fået en nationalistisk lov om bedre grænsekontrol under påskud af, at Danmark har en national forpligtelse til at sikre landet mod grænseoverskridende kriminalitet. Dette indikerer vel så, at det er en politiopgave, men VKO hævder jo netop, at det ikke er det, der er tale om – "det er blot danske toldere, der skal forhindre uønskede varer og personer i krydse grænsen." Opgaven skal løses ved, at kameraer, scannere og den berømte 'toldnæse' tages i brug (dertil kommer det sære forhold, at der skal postes et trecifret millionbeløb i projektet – set i lyset af 'besparelsesforhandlingerne' om 20202-aften).

Ak naivitas – dette er simpelthen det stygt brud på på en af de grundlæggende regler i det europæiske samarbejde, nemlig varer og personers frie bevægelighed over de interne grænser i EU. Det er derfor soleklart, at de øvrige lande reagerer skarpt og kontant.
Loven , som den i skrivende stund er kendt i den brede offentlighed, er udtryk for renlivet nationalisme, og det ser ud til, at kommunikationsfolkene i regeringskontorerne er sendt på vildt overarbejde for at finde på måder at pakke den dårlige lov ind, så vi ikke får en vis del på komedie i det europæiske samarbejde og retssystem.

For Dansk Folkeparti er det imidlertid foreløbig sidste – og groteske – skridt i det lange ridt om udlændinge og nationalisme. Det vedgår de jo selv – derimod er det sølle, at Venstre og Konservative endnu en gang lader sig føre rundt i den bizarre manege med skyggestatsministeren Pia Kjærsgaards og skyggejustitsministeren Peter Skårups pisk svirpende over hovederne.

Desværre er der også i andre lande nationalistiske bevægelser, senest manifesteret i Finland, og formanden får da også ud mellem sidebenene, at hun håber og ønsker, at tendensen breder sig yderligere samt mener at kunne konstatere, at EU er 'skæppeangst' for, at det danske lovinitiativ vil kunne sætte en dominoeffekt i gang over hele Europa.
Ja, jeg kan da bestemt dele angsten, fordi det jo netop er på grund af EU, vi haft fred i Europa så lang tid, som vi har.

Pia Kjærsgaard slutter sit indlæg med respektløst at bemærke, at den tyske ambassadør 'messer' om følelsesmæssig nationalisme. Jeg synes bestemt ikke, at ambassadøren 'messer'. Han ved, hvad han taler om. De tyske erfaringer med nationalisme er ikke positive, og det fik verden at føle ret så kontant for trekvart århundrede siden.
Jeg mener, at Dansk Folkeparti er forskruet i sit menneskesyn, og det er, hvad det er, men nu begynder det at ligne landsskadelig virksomhed.